Ekspert: Kan blive den største skandale i vor tid
tekst Anna Törnqvist Jensen
Der var urent trav, da eks-borgmester Jacob Bjerregaard (S) i 2016 købte en byggegrund af Fredericia Kommune. Den efterfølgende byggetilladelse fik borgmesteren også på en vis, der var i strid med reglerne. Men det mest betændte, som kommunalforsker ved DMJX, Roger Buch, vurderer det, er det mulige ”nære forhold” mellem den nu afskedigede kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.
– Det er der, det bliver alvorligt, for hvis der er et muligt habilitetsproblem, så kan en masse beslutninger ende med at være ugyldige, siger Roger Buch og fortsætter:
– Og hvis det viser sig, at sagskomplekset også hænger sammen, så er det her en af vor tids største skandaler.
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, bemærker, at der endnu ikke er helt klarhed over det mulige ”nære forhold”. Til gengæld hæfter han sig ved, at kommunens egen afdækning beskriver, at skillelinjen mellem forvaltningen og eks-borgmesteren ikke har været tydelig nok.
– En borgmester skal principielt være helt adskilt fra den konkrete sagsbehandling, og hvis det er tilfældet, at borgmesteren har rettet eller instrueret i konkrete sager, så er det klart ulovligt, siger Sten Bønsing.
Skandaleramt kommune
Inden for blot 10 år har Fredericia Kommune fået to borgmesterskandaler på samvittigheden. Fra 2010-2013 var det Thomas Banke (V), der bar borgmesterkæden. Han måtte trække sig i utide, da han erkendte et årelangt misbrug af morfin.
Viceborgmester Susanne Eilersen (DF) mindes tydeligt tiden med Thomas Banke, og hun mener, de to borgmesterskandaler har ligheder på ét punkt.
– I begge tilfælde har det omhandlet ting, som har været svære at gå hen og forholde en person. Det er meget intimiderende at skulle forholde et menneske: ”Du er da vist afhængig af stoffer” eller ”Du er da vist i et intimt forhold”. Begge dele er lige intimiderende og svære at angribe, særligt hvis de så benægter det, siger Susanne Eilersen, der derudover understreger, at de to sager ikke tåler sammenligning.
– Den ene sag var meget sørgelig og personbåret, fordi det var et menneske, som var afhængig af morfin og derfor agerede helt anderledes personlighedsmæssigt. Der var ikke tale om en forvaltning, som var presset i bund, som vi kan se, den er nu, og der var heller ikke samme problematiske arbejdsmiljø, fortæller Susanne Eilersen.
Netop efter det er kommet frem, at flere gennem tiden forsøgte at gøre opmærksom på, at der muligvis var et så tæt forhold mellem Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard, at det var problematisk, har Fredericia fået travlt med at indføre en whistleblowerordning.
– Det er i og for sig en skal-opgave rent lovgivningsmæssigt, men det skal bare i gang snarest muligt. Jeg ønsker jo først og fremmest, at vi har en arbejdsplads, hvor det ikke er nødvendigt at ”whistle”, men hvor man trygt kan sige fra, men jeg tror, vi hurtigere kan lykkes med at få en whistleblowerordning og så tage det lange seje træk i forhold til at få skabt en kultur, hvor det ikke er nødvendigt at ”whistle”, siger Fredericias borgmester Steen Wrist (S).
Løsning eller falliterklæring
For Jøren Ullits, ekspert i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er der ingen tvivl om, at en whistleblowerordning er en god løsning.
– Som medarbejder skal man selvfølgelig ikke gå og være bange for at miste sin stilling, hvis man råber vagt i gevær. Det er jo i alles interesse, hvis medarbejderne påpeger noget, de mener kunne være i strid med reglerne. Den store udfordring er, hvis den overordnede godt ved, at noget er i strid med reglerne, og beder medarbejderne gøre det alligevel. Så er det svært at se anden udvej end en whistleblowerordning, og jeg synes, det er godt at indføre en ny mekanisme, som kan være med til at sikre, at reglerne bliver fulgt, siger han.
Også Roger Buch mener, en whistleblowerordning er et godt tiltag, men han ærgrer sig over, at de er nødvendige.
– På en måde er det en falliterklæring, for det er et tegn på, at de normale retssikkerhedssystemer ikke fungerer godt nok, siger han.
Nu knokler Fredericia hårdt for at genoprette tilliden til kommunen, og Susanne Eilersen ved, at det er et langt, sejt træk. Hun håber, at det lykkes, så Fredericia ikke om 20 år huskes for to borgmesterskandaler.
– Folk taler stadig om Farum og Brixtofte, og jeg kan godt være bekymret for, at andre sidder om 25 år og taler om borgmester-sagen, eller hvad den måtte blive døbt, når de taler om Fredericia. Det ville jeg godt nok være ked af, for vi har jo en fantastisk by, siger hun. • antj@kl.dk
##ContentBoxStart##262642##ContentBoxEnd##