Tidligere overvismand om dansk økonomi: Det er faktisk lidt crazy
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
– Det er faktisk lidt crazy.
Sådan siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer, der i dag torsdag giver en lynstatus på dansk økonomi på Kommunalpolitisk Topmøde 2021 på Islands Brygge i København.
Og det, der er "lidt crazy", er, at efter et år med coronakrise i hele verden så står dansk økonomi på kort sigt lige så stærkt, som den gjorde før krisen, lyder pointen fra Michael Svarer.
– For et år siden steg smitten, samfundet lukkede ned og der var frygt for en kraftig stigning i ledigheden. Men der blev spredt hjælpepakker ud med rund hånd fra Folketinget, og da man genåbnede, så faldt ledigheden igen. Så den offentlige økonomi står et år inde i corona stort set lige så stærkt som før coronakrisen. Vi har optaget gæld for 124 milliarder kroner, men det er til en meget lav rente, som vi kan håndtere. Så på kort sigt har det ikke nogen konsekvens for, hvordan man laver økonomiaftaler og finanslovsaftaler. Det er faktisk lidt crazy, når man tænker over det, lød det fra Michael Svarer.
Selv på langt sigt er Michael Svarer ikke voldsomt bekymret for de mange milliarder i ny offentlig gæld.
– Hvis renten stiger voldsomt, og vi bliver ved med at finansiere gælden ved at optage ny gæld, så kan det blive problematisk. Men der er ikke udsigt til, at renten kommer til at stige meget hurtigt, så hvis vi bliver ved med at nedbringe gælden i de gode tider, så er jeg ikke bekymret for det, siger økonomiprofessoren.
Men selvom dansk økonomi står stærkt, så er den hellige gral ikke velforvaret, slår Michael Svarer fast. Han peger på, at selvom "de finanspolitiske muskler er intakte", og selvom Danmark ser ud til på i hvert fald kort sigt at komme økonomisk godt igennem coronakrisen, så betyder det ikke, at pengene bare kan flyde ud til kommunerne, når der er sat underskrifter på den næste økonomiaftale til sommer.
– De offentlige finanser var stramme før krisen, og det er de også nu. Råderummet er udfordret af stigende udgifter – der er flere ledige, coronakrisen der stadig skal håndteres, det demografiske træk. Så hvad er egentlig det finanspolitiske råderum? Frem til 2025 er det 19 milliarder kroner. Demografien vil koste 11 milliarder kroner. Så er der otte milliarder kroner tilbage til andre ting. Det betyder, at vil vi have bedre kommunal service, så bliver det en stram prioritering, siger Michael Svarer.
Og så faldt dansk økonomi i 2020 med tre procent, ligesom ledigheden er steget siden coronakrisen begyndte. Og det er især ledigheden, der på lidt længere sigt kan påvirke dansk økonomi, siger Michael Svarer.
– Hvis vi ikke får bugt med ledigheden, så kan det påvirke finanspolitikken. Der er mange ting, der gør, at vi kan tro, at ledigheden om et års tid er tilbage på samme niveau som før corona. Vi kan i Danmark føre ekspansiv finanspolitik, og de store eksportmarkeder i USA og Europa har vedtaget hjælpepakker og fører ekspansiv finanspolitik. Men på trods af det, så er det ikke sikkert, at det går lige hurtigt i alle kommuner. I hovedstadsområder for eksempel er der nogle kommuner, der er hårdt ramt af nedgang i oplevelsesøkonomien og rejsesektoren. Der vil det kunne tage lidt længere tid, siger professoren.
Kommunalpolitisk Topmøde fortsætter hele dagen torsdag. jki@kl.dk