Der er flere udgifter end løn forbundet med at ansætte pædagoger
tekst Gitte Johansen
Der skal også være penge til ledelse, computerlicenser og efteruddannelse, når kommunerne ansætter flere pædagoger. Derfor er det ren populisme, når politikerne på Christiansborg siger, at der bliver brugt alt for mange penge til administration i forbindelse med indførelsen af minimumsnormeringer, lyder det fra KL-formand Jakob Bundsgaard (S).
– Det er for alt nemt for politikerne på Christiansborg at sige, at de ikke vil ikke bruge penge på administration. Vi er nødt til at have administration. Det er penge, som går til at sikre et godt arbejdsmiljø, efteruddannelse, forsikringer og en stol til den nye pædagog, siger Jacob Bundsgaard (S) til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Hans oplevelse er, at forligspartierne ikke er villige til at betale det, som det koster at indføre minimumsnormeringer.
– De vil gerne slippe billigere, men vi kæmper for, at der kommer tilstrækkeligt med penge til, at kommunerne kan indføre de minimumsnormeringer, som folketingspolitikerne har besluttet, siger Jacob Bundsgaard.
Skrivebordsryttere
Diskussionen er opstået i forbindelse med indførelsen af minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Her kommer en stor del af pengene til at gå til papirarbejde, forsikringer, efteruddannelse, vand og arbejdsmarkedsbidrag. Helt præcist skal 20 procent eller op til 360 millioner bruges til andre omkostninger, når aftalen er fuldt indfaset i 2024. Det har vakt forargelse hos blandt Jacob Mark, der er børneordfører for SF.
– For mig at se er det nogle skrivebordsryttere, der sidder og beslutter, at 20 procent af de penge, der skulle bruges på mere pædagogisk personale til børnene, skal bruges på administration, siger Jacob Mark til DR.
Men den retorik vækker undren hos KL’s formand, da der er en årelang praksis for at sætte 20 procent af til andre udgifter end løn.
– Det er helt normalt, at man regner med 20 procent, så man ikke skal lave detaljerede beregninger, hver gang kommunerne får en ny opgave, siger Jacob Bundsgaard (S).
I første omgang er det lykkedes KL at fastholde de 20 procent til andre udgifter i 2021. Men til efteråret mødes KL og Børne- og Undervisningsministeriet til nye forhandlinger, hvor børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), ifølge DR, håber at få bragt omkostningerne ned.
Jacob Bundsgaard har dog på nuværende tidspunkt svært ved at se, at tallet kan komme længere ned end de 20 procent.
– Det er udgifter til ting, som er vigtige for, at medarbejderne kan løse deres opgaver. Det er jo også udgifter til den kontormedarbejder, som laver lønudbetaling og den medarbejder i forvaltningen, som håndterer, hvis der opstår personalesager. At afskrive det som unødvendigt, synes jeg, er ret groft overfor de medarbejdere, som løser de her opgaver, siger Jacob Bundsgaard. gij@kl.dk