Borgmesterglæde efter regeringens udflytning af uddannelser
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
2.000 nye uddannelsespladser fordelt på 25 nye skoler rundt omkring i landet og udflytning af eksisterende uddannelsespladser fra de store byer. Det er hovedelementet i regeringens nye udspil, der har som ambition at understøtte udviklingen uden for de store byer.
Udspillet blev præsenteret torsdag og indebærer blandt andet, at der i Sønderborg Kommune bliver oprettet en maskinmesteruddannelse. Ikke overraskende til stor glæde for borgmester Erik Lauritzen (S).
– Jeg er rigtig glad for, at regeringen er så modig og viser, at de lader handling følge ord i forhold til at skabe bedre balance i landet. Det er der blevet snakket om i lang tid, og der er gjort sporadiske forsøg på at gøre noget. Men det her er et markant udspil i forhold til at imødekomme de behov, der er i provinsen for at skabe udvikling. Og det helt åbenlyse behov er, at vi skal kunne uddanne nogle af de unge mennesker i kommunen, siger Erik Lauritzen.
Han peger på, at maskinmesteruddannelsen passer godt til, det, han kalder Sønderborgs styrkepositioner, hvor erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutioner kan arbejde sammen om at skabe gode studiemiljøer og et godt arbejdsmarked for de færdiguddannede.
– Vi har vist det med ingeniøruddannelser, der er blevet oprettet i kommunen tidligere, at når et helt område arbejder sammen, så kan vi løfte en udvikling. Det er helt afgørende, at vi som lokalområde understøtter de initiativer, som regeringen nu har foreslået. Ellers bliver det en fiasko, ligesom den tidligere regerings forsøg på at skabe bedre balance, siger Erik Lauritzen.
Redder ikke verden
Selvom Sønderborg-borgmesteren kalder udspillet for både markant og et stort skridt, så er den hellige gral dog ikke velforvaret blot med udspillet, understreger han.
– Det redder ikke verden for os her i Sønderborg, og det betyder ikke i sig selv, at udviklingen i forhold til bosætningen nu bare vil vende. Det er jeg bevidst om. Det kræver, at vi selv udnytter de muligheder, det giver. Men det er et vigtigt skridt, og det er et altafgørende signal at sende, at man vil prioritere udviklingen i provinsen, siger Erik Lauritzen.
Tanken bag udspillet fra regeringen er, at hvis man opretter flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer, så vil det give flere unge muligheden for at tage en uddannelse i deres lokalområde og dermed blive boende. Det skal ifølge regeringen skabe mere liv og bedre bosætning i de byer, der nu er udset til at få flere uddannelsespladser.
– Der skal være gode muligheder for uddannelse uanset, om du kommer fra Thisted eller København. Det er ikke nogen let opgave at vende årtiers samfundsudvikling, og vi kommer til at træffe svære politiske valg. Men det er en udvikling, vi må og skal have vendt. For at skabe en bedre balance i vores land og i vores uddannelsessystem, lød det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på pressemødet om udspillet torsdag.
Kan dårligt få armene ned
Regeringens planlægger blandt andet at oprette en produktionsteknologiuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og også her er det en borgmester, der tager imod udspillet med kyshånd.
– Det synes man naturligvis rigtig godt om, og jeg kan dårligt få armene ned. Det er en sag, vi har kæmpet for i mange år, for vi er en industrikommune med mange arbejdspladser i den sektor. Og virksomhederne sukker efter arbejdskraft. Både faglært arbejdskraft og fra universiteterne, siger Hans Østergaard (V).
Han peger på, at Ringkøbing-Skjern i 2018 fik sin første videregående uddannelse i form af markedsføringsøkonomuddannelsen. Den har ifølge Hans Østergaard haft en positiv effekt på lokalområdet.
– Vi oplever, at flere tager den uddannelse, netop fordi det betyder, at den ligger lokalt. Og vi ved, at halvdelen af de unge, der forlader kommunen for at tage en uddannelse, ikke kommer tilbage igen. Så vi har da en forhåbning om, at flere uddannelsesmuligheder lokalt vil betyde, at der også er flere unge, der vælger at blive boende i kommunen, siger Hans Østergaard.
Rammer kvalitet og trivsel
Hos Danske Studerendes Fællesråd vækker regeringens udspil bekymring. Studenterorganisationen peger på, at en udflytning af uddannelsespladser kan gå ud over kvaliteten af undervisningen og de studerendes trivsel.
– Vi ser en store fare i, at udflytningen vil svække kvaliteten på de udflyttede uddannelser. Det er vigtigt at vi har internationale forskningsmiljøer hvor der er mulighed for at samarbejde på tværs af fagområder. Det har vi lige nu i Danmark og en udflytning af uddannelsespladser vil rive det op med roden, siger uddannelsespolitisk næstformand Mick Scholtka.
Fællesrådet mener, at uddannelsessystemet i årevis er blevet "udsultet", og at en "dyr udflytningsplan" ikke er den rette medicin.
– Vores uddannelser er allerede i knæ, der er brug for investeringer. Vi har lige nu en masse studerende der ikke har haft mulighed for at tage til åbent hus eller i studiepraktik grundet Covid-19, de har brug for ekstra vejledning så de kan tage det bedste studievalg, siger Mick Scholtka.
Mangler studerende, ikke uddannelsespladser
En hjørnesten i regeringens udspil er, at 60 procent af pladserne på de såkaldte velfærdsuddannelser – pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne – skal ligge uden for de store byer. Det indebærer dels, at der skal oprettes 1.000 ny uddannelsespladser uden for de store byer, dels at der skal udflyttes 1.300 pladser fra de fire store byers eksisterende uddannelsessteder.
Det forslag møder kritik fra rektor på en af de skoler, der i udspillet er udset til at skulel oprette uddannelsespladser uden for de fire store byer. Rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, siger, at der ikke mangler uddannelsespladser, men derimod studerende, på de uddannelsestilbud, som skolen har uden for København.
– Vi havde kun otte ansøgere til læreruddannelsen i Helsingør sidste år. Stort set alle vores ansøgere søgte mod København. Vi ringede rundt til 90 ansøgere til læreruddannelsen, der alle havde adresse i Nordsjælland for at høre, om de ville overveje Helsingør, men alle ville læse i København. Vi tager selvfølgelig arbejdshandskerne på og bruger vores kreative energi, men vores største udfordring er altså, at vi mangler studerende. Ikke uddannelsessteder. Og det kræver altså, at der er et rekrutteringsgrundlag, før man kan tiltrække nye studerende, siger Stefan Hermann.
Udspillet indeholder udover initiativer på uddannelsesområdet også et forslag om at udnerstøtte realkreditlån i landets yderområder og andre tiltag, der skal skabe vækst i landdistrikterne. jki@kl.dk