Stomiramte får mere livskvalitet og bedre økonomi
tekst Gitte Johansen
10.000 danskere lever med en stomi. Mange lever et godt og aktivt liv, mens en lille gruppe oplever problemer med lækager, som gør, at de isolerer sig og oplever en stærkt forringet livskvalitet.
– Jeg møder mennesker, som har oplevet, at posen gled ned gennem buksebenet, mens de stod nede i kasselinjen. Det er meget uværdigt, og nogle bliver så bange, for at det skal ske igen, at de trækker sig fra alle sociale arrangementer, fortæller Iben Frellesvig, der er stomisygeplejerske i StomiDialog.
Men sådan behøver livet med stomi heldigvis ikke at være, fortæller Iben Frellesvig, som siden 2018 har samarbejdet med Tårnby Kommune om et rådgivningsforløb til borgere med stomi.
– Uanset hvilken stomi man har, så kan man altid finde et produkt, som fungerer, så man ikke oplever lækager. Man må aldrig give op, siger Iben Frellesvig.
Tårnby Kommune tilbyder borgere med stomi hjemmebesøg af en stomisygeplejerske. Under besøgene vejledes der i, hvordan man kan undgå lækage, der afprøves andre produkter, hvis der er problemer, og der tales om livet med stomi generelt. Erfaringerne viser, at forløbet giver borgerne en markant bedre livskvalitet, samtidig med at kommunen opnår en besparelse på udgiften til stomiprodukter.
– Vi er både glade for og stolte af projektet. Fagligt, fordi vi er lykkedes med at skabe et tilbud, hvor vi opfylder vores borgeres behov bedre end før med samme ressourcer, og rent menneskeligt, fordi vi har været med til at give nogle mennesker deres sociale liv og livsglæde tilbage, fortæller Allan S. Andersen (S), borgmester i Tårnby Kommune.
##ContentBoxStart##263627##ContentBoxEnd##
Mod på livet igen
Samarbejdet mellem Tårnby Kommune og stomisygeplejerske Iben Frellesvig begyndte med to mindre pilotprojekter i 2018 og 2019, fordi forvaltningen havde en formodning om, at kommunen kunne give borgere med stomi en bedre livskvalitet ved at tilbyde dem individuel rådgivning.
– En del af borgerne havde en oplevelse af at stå alene, når det handlede om deres hjælpemidler. Det betød ofte både frustration, ubehagelige oplevelser med hjælpemidler, der ikke fungerede optimalt, og en del fejlkøb. Der ville vi rigtig gerne være bedre, forklarer borgmester Allan S. Andersen.
Resultaterne af pilotprojekterne var overraskende positive. En evaluering viste, at deltagernes livskvalitet i gennemsnit steg med 16 procent. Iben Frellesvig fortæller, at nogle borgere fik et helt andet liv, hvor de igen fik mod på at deltage i sociale arrangementer og endda gå i svømmehallen.
– Det er ikke, fordi jeg gør ting anderles, end man gør i stomiambulatorierne. Men det er min oplevelse, at borgerne føler sig meget mere trygge i eget hjem og derfor taler mere åbent om deres problemer i forhold til stomien, siger hun.
##ContentBoxStart##263628##ContentBoxEnd##
Når man får anlagt en stomi på hospitalet, bliver man naturligvis undervist i stomipleje, og der er et opfølgningsprogram i stomiambulatoriet det første år. Derudover har man altid mulighed for at ringe til stomiambulatoriet, hvis der opstår problemer. Men det er langt fra alle, som bruger den mulighed, fortæller Iben Frellesvig.
– Der er mange, som har den opfattelse, at det er deres egen skyld, at produkterne ikke fungerer. Det fungerede jo inde på sygehuset, da sygeplejerskerne satte posen på, og så er det nemt at tro, at det er ens egen skyld, når det ikke fungerer derhjemme, siger hun.
Det spiller også ind, at afføring er et tabubelagt emne, hvorfor forlegenhed afholder mange fra at opsøge hjælp.
– Nogle tænker, at lækager nok bare er en del af livet med stomi. De taler ikke med nogen om deres problemer, og det er virkelig trist. For det kan godt være anderledes, og det er så vigtigt, at de ved det og søger hjælp, siger Iben Frellesvig.
Bedre økonomi
En borger, som oplever lækager, er ofte en omkostningstung borger, forbi de mange uheld fører til mange skift og et stort forbrug af stomi- og tilbehørsprodukter.
– Brugerne skifter hyppigere, enten fordi produktet falder af, eller de er bange for, at det skal falde af. Nogle skifter et produkt, der er beregnet til at sidde på huden i to døgn, tre gange om dagen. Det er hverken godt for huden eller økonomien, forklarer Iben Frellesvig.
##ContentBoxStart##263629##ContentBoxEnd##
Når borgerne får hjælp til at finde de rigtige produkter og skifte dem korrekt, bruger de ikke nær så mange produkter, og det giver en besparelse. I Tårnby har det lavere forbrug af stomiprodukter medført et årligt mindreforbrug på cirka 300.000 kroner i 2020. Et mindreforbrug som kommunen har vekslet til individuel vejledning til borgere med stomi.
– Det er et fantastisk koncept, hvor man kan kombinere forbedret livskvalitet med bedre økonomi. Alle kommuner burde tilbyde rådgivning til de borgere, som bruger flest produkter. Det er ofte, fordi de har et problem, at de bruger så mange produkter. Og hvis de får besøg og kan hjælpes, så vil kommunerne opleve en stor besparelse, siger Iben Frellesvig.
I Tårnby modsvarer den besparelse, som kommunen har opnået på produkter den udgift, kommunen har haft til indsatsen. Tilbuddet er altså omkostningsneutralt, og Tårnby har nu valgt at gøre velfærdsforløbet til et permanent tilbud.
– Vi kunne simpelthen ikke forestille os at gøre andet, efter vi har set den forandring, vi skaber for vores borgere ”bare” ved at bruge samme kræfter, tid og penge på en ny måde, siger borgmester Allan S. Andersen. • gij@kl.dk