Hver tredje kommune har aldrig haft en kvindelig borgmester

I 34 af landets kommuner har borgmesteren altid været en mand. Det er ærgerligt, fordi kvinder kan bidrage med noget andet end mænd, påpeger flere kvindelige borgmestre og en kvindeforkæmper.

tekst Mads Brandsen

Karsten, Ole, Peter, Mogens og Martin.

Navnene på Danmarks 98 borgmestre har det til fælles, at langt størstedelen af dem er drengenavne. Og sådan har det været siden kommunalreformen i 1970, viser en kortlægning, som Danske Kommuner har foretaget på baggrund af informationerne i Danske Kommuners borgmesterfakta.

Heraf fremgår det, at 34 af landets kommuner aldrig har haft en kvinde i front. I resten af kommunerne – 64 – har der været en eller flere kvindelige borgmestre i de gamle eller de nuværende kommuner.

På listen over kommuner, der ikke har haft en kvindelig borgmester, finder man både storbykommuner som Esbjerg, Odense og Frederiksberg, men også landkommuner som Morsø, Tønder og Ringkøbing-Skjern.

Frem til 2001 var Hedensted også blandt kommunerne, der ikke havde haft en kvindelig leder. Det lavede Kirsten Terkilsen (V) om på. Hun glæder sig over, at der siden er kommet flere kvindelige borgmestre til.

– Opgaven er den samme uanset køn, men det betyder noget, at kvinder også er borgmestre. Det repræsentative demokrati er jo kun rigtig repræsentativt, hvis begge køn er med. Jeg tror, noget af forklaringen er, at kvinder generelt overvejer det langt mere, inden de siger ja til at stille op. Jeg har prøvet at sige til vores kvindelige medlemmer i Venstre, at så er byrådsarbejdet altså heller ikke hårdere, siger hun, der til årsskiftet takker af efter 28 år i kommunalpolitik. 

##ContentBoxStart##263614##ContentBoxEnd##

Der skal arbejdes – også som kvinde

Kirsten Terkilsen har ikke som sådan oplevet, at hendes køn har haft nogen direkte betydning, men siger dog: 

– Jeg tror da, man som kvinde skal bevise et eller andet. Jeg vil i hvert fald ikke udelukke, at der bliver kigget lidt mere på, om det nu gik med mig som borgmester. Der skal arbejdes, men det skal der jo bare generelt på den post, siger hun, der kun kan anbefale sine medsøstre at stille op.

– Det har været stærkt berigende at være borgmester. Man lærer rigtig meget om sig selv i det job, siger Kirsten Terkilsen.

55 kilometer mod syd håber spidskandidat Birgitte Munk Grunnet (S) på at blive Koldings første kvindelige borgmester. Hun er oppe mod Venstres folketingsmedlem Eva Kjer Hansen, der er flyttet til byen og altså også kan skrive sig ind i historiebøgerne som den første kvindelige borgmester.

– Det ville være fantastisk for Kolding at få en kvindelig borgmester, fordi kvinder har nogle andre værdier med ind i politik end mænd. Det, tror jeg, er godt i alle former for ledelse, siger hun.

Birgitte Munk Grunnet anerkender, at opgaven er stor, men føler det ikke som et tungt åg på skuldrene.

– Det er nok meget godt, man ikke helt ved, hvor stor opgaven er på forhånd. Heldigvis er jeg kun med til at sætte retningen, hvis jeg vinder borgmesterposten. Jeg har et helt hold bag mig – og et helt byråd, siger hun. 

##ContentBoxStart##263615##ContentBoxEnd##

Rollemodeller betyder noget

Da Britt Jensen (S) i marts sidste år tog over som borgmester efter Erik Nielsen i Rødovre, skrev hun sig ind i de lokale historiebøger. Hun er nemlig Rødovres første kvindelige frontfigur. Men bortset fra lidt omtale i den lokale ugeavis op til hendes tiltræden er det ikke noget, der har fyldt alverden.

– Jeg synes ikke, det har betydet det store, og det er heller ikke noget, der har fyldt noget i min egen bevidsthed. Jeg tror, den største forskel på mig og min forgænger er, at jeg måske har en anden måde at gøre tingene på, siger hun.

Når hun besøger byens børnehaver, kan det dog spille ind, at hun er kvinde. På den positive måde. 

##ContentBoxStart##263616##ContentBoxEnd##

– Jeg tror, det betyder noget, at jeg kan være en rollemodel for piger og kvinder, der kan se, at man kan nå langt som kvinde. Det gælder især for børn og nok også for minoritetskvinder, siger Britt Jensen. 

Hos Dansk Kvindesamfund er styrelsesmedlem Anja Radeka helt enig med Kirsten Terkilsen i, at repræsentationen betyder noget. 

– Det er ærgerligt, at der er en stor gruppe, som ikke kommer på banen i samme grad som mænd. Sådan burde det ikke være. Vi mener ikke, alt skal være totalt lige, men kvinderne skal mere på banen, for grundlæggende er talentmassen den samme hos kvinder og mænd, siger hun. 

Anja Radeka påpeger, at der er lang vej igen, når en hurtig søgning på Google afslører, at mange kvindelige borgmestre mødes med helt andre spørgsmål end mænd. 

– Det bliver eksempelvis til en historie, hvis de vælger at holde barsel. Det viser, at meget stadig bygger på en patriarkalsk tækning. Og det selv om det er mere end 100 år siden, at kvinder fik ret til at stille op, siger hun.

Der er ifølge Anja Radeka to partier, der har et særligt ansvar for at ændre afgørende på statistikken.

– Som de to største partier er det Socialdemokratiet og Venstre, der må gøre mere for at opstille flere kvinder til kommunalvalg. Det vil betyde meget for den generelle fordeling af kvinder i byrådene, siger hun.

Ud af landets 2.432 byrådsmedlemmer er cirka 30 procent i dag kvinder, hvilket svarer til andelen af opstillede kvinder ved valget for snart fire år siden. • mdbr@kl.dk