Bugnende kasser sparker nyt liv i debat om skattelettelser
Likviditeten i landets kommuner når endnu engang nye højder.
Ifølge nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde først på måneden, ligger kommunerne i alt inde med 45 mia. kr. i form af kontante beholdninger, indskud i banker og ikke mindst overskydende likviditet, der er investeret i værdipapirer.
Likviditeten er med de nye tal tredoblet i løbet af de seneste 10 år, og fra flere sider lyder der nu forslag om, at man bør overveje at sænke kommuneskatten, så en del af de midler, der er sparet op i kommunekasserne, kan flyde tilbage til skatteyderne.
Milliardstor beholdning
I Gladsaxe Kommune ligger man f.eks. inde med 1,7 mia. kr. i realkreditobligationer, hvilket svarer til, at hver af de 69.000 indbyggere har 25.000 kr. stående i kommunen. Ifølge Venstres gruppeformand på rådhuset, Astrid Søborg, er det på tide, at likviditeten bringes ned.
– Pengene hober sig op i kommunekassen år efter år, og på et tidspunkt bør det altså stoppe. Der er ingen grund til at opkræve så mange penge fra borgerne, når vi ikke bruger dem til det, de er sat af til. Det er ikke rimeligt. Det er en af grundene til, at vi gerne vil have skatten sat ned, siger hun og fortsætter:
– Selvfølgelig skal vi have en buffer i kommunens økonomi, men vi er langt over det niveau, der er nødvendigt. Og det er ret mange penge per familie, der er tale om. Måske vil man hellere bruge pengene selv.
Væsentligt over det nødvendige
Professor Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – vurderer, at likviditeten i kommunerne er høj.
– Kassebeholdningerne ligger på et niveau, der er væsentligt over det nødvendige, siger Kurt Houlberg.
Ifølge professoren skyldes de bugnende kasser primært to forhold. For det første at kommunerne gennem en årrække er blevet overfinansieret i økonomiaftalerne med regeringen. Og for det andet at kommunerne med budgetloven er underlagt skrappe krav til, hvor mange penge de må bruge i de enkelte år.
– Kommunerne har dermed en masse penge liggende, som de ikke har mulighed for at bruge på service. Det kan være svært at forstå både for borgere og for kommunalpolitikere, siger han.
Den manglende mulighed for at bruge pengene på at øge velfærdsniveauet efterlader ifølge Kurt Houlberg kommunerne med to muligheder:
– Enten kan de nedbringe deres gæld ved at afdrage på lån, eller også kan de sænke skatten, siger han.
Tænketank: Ned med skatten
Forskningschef Karsten Bo Larsen fra den liberale tænketank Cepos går skridtet videre og opfordrer direkte kommunerne til at sætte skatten ned.
– Jeg synes, at man bør revitalisere skattepolitikken i kommunerne. For der er en mulighed for at bruge de penge, der har hobet sig op, og det er at sætte skatterne ned, siger han.
Cepos-chefen mener, at man i mange kommuner er for sløve, når det handler om at få en del af likviditeten kanaliseret tilbage til skatteyderne.
– Når først pengene rammer kommunekassen, har de svært ved at komme ud igen. Embedsmændene gemmer gerne på pengene, for tænk nu, hvad der kan ske en gang i fremtiden. Det er en fluepapireffekt, siger Karsten Bo Larsen.
Under VLAK-regeringen mente også den daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (dengang LA), at kommunerne burde sænke skatten.
– Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at sætte skatten ned og lade borgerne beholde deres egne penge. Det er jo urimeligt at opretholde et højere skatteniveau, end der er brug for, sagde han dengang til Berlingske.
##ContentBoxStart##263632##ContentBoxEnd##
Store projekter i støbeskeen
Tilbage i Gladsaxe Kommune er borgmester Trine Græse (S) på ingen måde klar til at sætte skatten ned for at reducere likviditeten. Hun peger på, at kommunen har store planer for, hvordan pengene skal bruges i de kommende år.
– Vi har rigtig mange store anlægsprojekter i støbeskeen. I løbet af de næste 10 år kommer vi til at bruge 3,6 mia. kr. på anlægsprojekter. Dermed er pengene allerede disponeret. Vi kommer til at høvle størstedelen af likviditeten af, siger Trine Græse.
Konkret har kommunen bl.a. planer om at opføre et sundheds- og beskæftigelseshus til knap en halv milliard kroner, en ny skøjtehal, nye handicapboliger og letbanestationer. Derfor skal pengene nok få ben at gå på, mener borgmesteren.
– Vi vil selvfølgelig ikke opkræve mere i skat, end vi skal bruge. Men vi kan ikke bare finansiere vores anlægsprojekter med lån, og derfor er vi nødt til at spare op, ligesom man kender det fra en husholdning, siger hun.
Ingen udsigt til lavere skat
Gladsaxe Kommune har i dag en likviditet på 22.850 kr. per indbygger, når det opgøres efter kassekreditreglen. Det er et godt stykke over landsgennemsnittet på ca. 9.000 kr. Det til trods ser borgmesteren ikke for sig, at skatten skal ned inden for en overskuelig fremtid.
– Hvis vi skulle have en lavere skat, så ville det kræve lavere ambitioner i forhold til enten service eller anlæg. Det forventer jeg ikke inden for de kommende år, siger Trine Græse.
Gladsaxe Kommune har i 2021 en kommuneskatteprocent på 23,6, hvilket ifølge tal fra Skatteministeriet er det femtelaveste niveau i landet. Kun Frederiksberg, Rudersdal, Tårnby og Vejle har således lavere skat end Gladsaxe.
Afhængig af andre
Ifølge professor Kurt Houlberg skal man som kommunalpolitiker også være opmærksom på, at det ikke er uden risici at sænke kommuneskatten, selv hvis kommunens økonomi er i topform.
– Hvis man sænker skatten, så risikerer man, at man ikke har mulighed for at hæve den igen, hvis det bliver nødvendigt om nogle år. Her er den enkelte kommune afhængig af, hvad de andre kommuner gør, siger professoren.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 står der f.eks., at kommunerne skal ansøge Social- og Indenrigsministeriet om tilladelse til at sætte skatten op. Det sker for at sikre, at der ikke sker en samlet skatteforhøjelse på tværs af kommunerne. • dk@kl.dk