Hvordan kan retskilder omsættes til kreative og innovative processer?

Offentligt ansatte kan føle sig lang væk fra den lovgivning, de skal arbejde med. Ved at anvende en metode, som man bruger indenfor scenekunsten, kan man skabe en kreativ og innovativ proces, der gør lovtekster til allemandseje og letter implementeringen i organisationen.

Kan retskilder kobles med kreativitet og innovation? Svaret er ja, og metoden er ikke svær, når lederen sikrer kendskab til rammerne, rollebesætningen og afsætter tid til processer på arbejdspladsen. 

Med vores forskellige faglige baggrunde har vi – gennem vores mangeårige samarbejde – udviklet en metode. Vi kalder den manuskriptlæsningsmetoden. Den baseres på, at kendskab til rammerne for det offentlige virke er forudsætningen for meningsfulde innovative processer og resultater. 

Når vi i denne artikel bruger begrebet lovgivning dækker begrebet over alle relevante retskilder, f.eks. bekendtgørelser, afgørelser fra ankeinstanser mv. 

Offentligt ansatte kan opleve sig selv langt væk fra den lovgivning, der er hele grundlaget for deres ansættelse, og som løbende regulerer deres arbejde. Dette er blot ét blandt mange perspektiver og tilgange til lovgivningen. Andre perspektiver som: loven er ophøjet, loven er svær at forstå, loven skal ignoreres, den nye lov er en sparerunde, loven er latterlig og så videre er ikke ualmindelige at støde på. Vores ærinde er ikke at bedømme lovgivningen. Vi anerkender, at den er forudsætningen for vores virke. Hvordan loven læses, forstås og implementeres i den samlede organisation, afhænger af perspektivet. Loven kan enten være en spændetrøje eller et mulighedernes land.  

Lov som allemandseje

Hvis ledelsen på arbejdspladsen gør lovgivningen til allemandseje, så bliver loven en naturlig del af hverdagen. Og når lederen understøtter, at der som den største selvfølgelighed refereres til lovgivningen i samtaler og møder om dette og hint, så skabes der en klarhed og et fælles tredje, som er gavnlig på alle niveauer i organisationen.

Når lederen igangsætter omsætningen af lovgivning på arbejdspladsen, er erfaringen, at sceneinstruktørens manuskriptlæsning er en givende metode til at planlægge og gennemføre en skabende proces. Manuskriptlæsning er en meget grundig læsning af en tekst. Formålet med læsningen er at forestille sig, hvordan ordene, sætningerne, afsnittene og hele manuskriptet kan omsættes til handling, så hovedbudskabet, indholdet i hvert afsnit og ordene i den enkelte replik kan leve i nuet og samtidig være med til at skabe en helhed. 

Det første, lederen må have fokus på, er at sikre sig viden om og forståelse for den lovgivning, der regulerer afdelingens arbejdsopgaver. Lederen må også sikre sig at få viden om nye regler er på vej. Når man som leder skal fortolke lovgivningen, er en lovkyndig den mest kompetente og givende samarbejdspartner.
Gennem samarbejdet opnås ikke bare en dybere forståelse for, hvad den konkrete lovgivning vil os, men en lovkyndig medvirker også til at indplacere lovgivningen i en større regel – og organisations kompleksitet. Dertil kan en lovkyndig have til opgave at følge nye retskilder, analysere, hvad det betyder af ændringer for organisationen (også i snitfladerne), og hvad det bagvedliggende formål er med loven, altså hensigten og intentionen med reglerne.  I samarbejdet mellem leder og den lovkyndige bliver forståelser testet, muligheder vendt og drejet og koblet til den eksisterende viden og praksis. Sammen kan leder og den lovkyndige skabe en rammesætning, der er tydelig og klar på den ene side og fleksibel og åben for ny inspiration på den anden side. 

Den præcise rollebesætning

I det indledende arbejde er det også vigtigt at blive klar på det, der i teatralske termer kaldes rollebesætningen. Hvem har hvilke opgaver, hvem berøres direkte, hvem påvirkes indirekte, og er der eventuelt nogle nye samarbejder, der skal etableres?

At lave den præcise rollebesætning er en vigtig del af rammesætningen. Med manuskriptlæsningsmetoden er det naturligt at involvere de medarbejdere, overordnede, samarbejdspartnere etc., der står på rollelisten, for at få deres forskellige perspektiver, refleksioner og ideer. Det er hensigtsmæssigt, at den lovkyndige deltager her og er medvirkende til at fastholde den givne lov, og hvad der ellers måtte være af retssikkerhedsmæssige bestemmelser som omdrejningspunkt.

Erfaringen har vist, at når lederen inviterer de involverede med til at udvikle og finde løsninger, så implementeres den nye lovgivning næsten af sig selv. Loven bliver allemandseje, hvilket medfører en generel positiv indstilling til opgaven, som har mange sidegevinster. For det første får alle et godt kendskab til lovgivningen. For det andet så fortsættes tilegnelse og ideudviklingen i den uformelle snak. For det tredje så etableres der gode relationer til eksterne samarbejdspartnere, ved at de tages med på råd. For det fjerde så er der en høj grad af forståelse af, hvad opgaven går ud på, og derfor kan man springe en god portion af opstartsproblemerne over.  

Hvis lederen samtidig løbende giver rum til justeringer i en indkøringsperiode, så er der stor villighed til at afprøve de løsninger, der er vokset ud af processen. Forædling med henblik på at lave en god og velfungerende implementering bliver en naturlig del af processen og en del af det fælles mål i organisationen. 

Sammenfattende kan det siges, at manuskriptlæsningsmetoden baseres på, at al offentlig virksomhed er bygget på et lovgivningsmæssigt fundament, og at det er lederens opgave at sikre arbejdets lovmedholdelighed. Lovgivningen er omdrejningspunkt, og derfor er det helt naturligt, at den lovkyndige medvirker som den første i rollebesætningen. I processen fra tanke og forståelse til implementering og handling vokser løsningerne ud af et tværprofessionelt samarbejde med rum til kreativ og innovativ ideskabelse. •