Træls og uacceptabelt, hvis grønthøster skal finansiere Arne-pension
tekst Anna Törnqvist Jensen
Det skal være slut med ”one size fits all” på beskæftigelsesområdet, og der skal luges ud i regler og bureaukrati. Sådan lød det fra Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, da KL torsdag holdt virtuelt beskæftigelsestræf.
– Vi har behov for en nærhedsreform, hvor vi skal have afbureaukratiseret reelt, så vi får meget større muligheder for at lave individuelle, tilrettede og målrettede beskæftigelsesindsatser, sagde Thomas Kastrup-Larsen og fremhævede, at KL har fremlagt et forslag til et virtuelt jobunivers.
– Vi synes, vi skal behandle den enkelte ledige som værende det menneske, det er, og prøve at kigge på, hvad der er af behov. Der er rigtig mange ledige, som godt kan betjene sig selv i et virtuelt jobunivers, og så er der dem, der har behov for en større indsats.
Arne-pension koster
Thomas Kastrup-Larsen fortalte desuden, at det potentielt kan blive en stor udfordring for kommunerne at finde finansiering til tilbagetrækningsreformen – populært kaldt Arne-pensionen. Regeringen har nemlig besluttet, at tilbagetrækningsreformen blandt andet skal finansieres ved besparelser på 1,1 milliarder kroner i landets jobcentre, og her har KL også spillet ud med en række forslag til, hvor det vil give mening at hente nogle penge.
– Vi synes, man med mening kan gå ind og kigge på færre samtaler, færre proceskrav og mindre statslig styring. Vi synes, der bliver brugt alt for mange penge på at kontrollere, hvad der foregår rundt omkring ude i jobcentrene, sagde udvalgsformanden og fortsatte:
– Vi skal lave opkvalificering, men kun der hvor det giver mening, og på den måde kan vi sikre, at når vi går ind og laver opkvalificeringsindsatser, så bruger vi pengene klogt. Så kan man godt tage lidt penge fra det område, som trods alt fylder fire milliarder samlet set.
Mest af alt advarede Thomas Kastrup-Larsen regeringen mod at bruge grønthøstermetoden til at finde de 1,1 milliarder kroner. Regeringen bør i stedet byde op til dans og lave nogle tiltrængte reformer på området, som også rummer KL’s forslag om et virtuelt jobunivers.
– Jeg har en forventning om, at vi får en nærhedsreform på det her område, og at vi får gennemført store dele af det forslag, vi har lavet i forhold til et virtuelt jobunivers. Den forventning har jeg, fordi det simpelthen giver så god mening. Hvis det skal hænge sammen, bliver de nødt til at gå den vej. Jeg kan ikke se, de kan gøre andet, sagde Thomas Kastrup-Larsen og fortsatte:
– Hvis det ender i en klassisk grønthøstermetode, ender det bare med, at vi skal ud og afskedige en hel masse mennesker i jobcentrene, og hvis de så samtidig ikke slækker på kravene, så bliver processen bare, at vi skal ud og finde det inden for andre velfærdsområder i kommunerne, og det vil være rigtig ærgerligt, træls og helt uacceptabelt for det kommunale Danmark. Det er ikke normalt, at vi fra KL’s side går ind, når staten vil spare penge, og kommer med forslag til, hvordan man kan gøre det. Men det her område har været så låst og problematisk i mange år, at vi har valgt at sige, at når de har valgt, at de vil gå den vej, så vil vi hjælpe dem til at gøre det på en ordentlig måde fremfor, vi ender med noget, som vil skade os alle sammen.
Forgæves rekruttering
KL’s cheføkonom, Morten Mandøe, ridsede også op, hvordan situationen ser ud på arbejdsmarkedet – og mens vi ser et relativt stærkt arbejdsmarked, er det måske også et arbejdsmarked, som er noget ændret i forhold til før, coronapandemien ramte. For da corona ramte, steg ledigheden kraftigt, men ledigheden er nu fortsat faldende og næsten nede på et niveau før-corona. Antallet af jobopslag er flere end nogensinde før, og det betyder også, at virksomheder sommetider må give fortabt i forhold til at få besat ledige stillinger. Hvert femte jobopslag er i øjeblikket det, der betegnes som forgæves rekruttering, og i bygge- og anlægssektoren er hele 36 procent forgæves rekrutteringer.
Samtidig er antallet af langtidsledige støt stigende, og udgifterne til sygedagpenge er steget markant under corona. Det skyldes ifølge Morten Mandøe høj grad hjælpepakkerne under corona, hvor der er givet sygedagpengerefusion fra førstedagen, hvis en medarbejder er blevet syg med corona eller er i øget risiko for at blive smittet med corona, ligesom man har forlænget sygedagpengeperioden, så ingen er kommet i jobafklaringsforløb. Det giver potentielt en stor pukkel af jobafklaringsforløb ovenpå corona. antj@kl.dk