Kun vilde problemer tilbage

Vi er gode til at lave en masse reformer i Danmark. Så mange, at vi efterhånden kun har nogle ret komplekse problemer tilbage, der skal løses. Det kalder på helt andre løsninger, lyder det fra bogaktuelle Sigge Winther Nielsen.

tekst Mads Brandsen

Hamsterhjulet kører hurtigere og hurtigere. Ingen siger stop. Ingen trykker på pyt-knappen og siger: ”Vi ser det på det i morgen”. Denne form for ”politik for steroider”-model duer efterhånden ikke, hvis man skal løse virkelighedens problemer.

Erkendelsen af den måde, moderne politik bliver til på, kommer fra Jesper Fisker, tidligere departementschef, tidligere socialdirektør i Brøndby og nuværende direktør for Kræftens Bekæmpelse. Den indrammer meget godt pointen i Sigge Winther Nielsens kommende bog, ”Entreprenørstaten”, hvor han efterlyser et opgør med måden, det politiske Danmark fungerer på. 

Det er en fortælling om folkestyret. Om en dødedans mellem politikere, embedsmænd og journalister, der udgør en slags bermudatrekant, hvori reelle behov for og intentioner om politiske forandringer forsvinder, og hvor ingen problemer rigtig bliver løst ordentligt, men hvor der i stedet tys til de nemmere løsninger, så politikerne fremstår handlekraftige. 

– Vi har i Danmark været ret dygtige til at opbygge en ganske udmærket offentlig sektor, der på lange stræk fungerer. Det kan vi se på mange sammenligninger med andre lande. Problemet er bare, at vi har løst det, jeg i bogen kalder ”de tamme problemer”. Vi har givet folk skolegang, tag over hovedet og mad på bordet. Nu står vi tilbage med de vilde problemer, og dem har vi har haft meget sværere ved at tackle, siger han. 

Som vicedirektør i fagforbundet Djøf, er det ikke mindst Sigge Winther Nielsens medlemmer i kommunerne, der står med aben, når Folketingets forhastede reformer skal omdannes til virkelighed. Og det bliver stadig sværere.  

Sammenviklede problemer

De vilde problemer kan man ikke løse ved at bygge et hus eller sørge for, at alle børn bliver undervist. Det er meget mere komplekst, når man tvangsfjerner børn, når de svageste i folkeskolen skal lære noget mere, eller når indvandrere skal i arbejde.   

– Det er problemer, der er sammenviklet med andre problemer. Man kan ikke gå ind i en kontorsilo i en kommune og sige, at nu løser vi det her i socialforvaltningen eller i børne- og ungeforvaltningen. Det spændende men også det svære opstår i mellemrummene. Det går på tværs, og i mange tilfælde ikke bare på tværs internt i kommunen, men også på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet, forklarer Sigge Winther Nielsen.

De vilde problemer kræver også en helt anden tilgang fra Christiansborgs side. Det duer ikke at lave en aftale en sen nattetime, haste den gennem Folketinget og så glemme alt om den igen. Sådan er det nemlig gået mange gange før, uden at det har løst problemerne. 

– Alle aktører bliver nødt til at tænke anderledes, hvis man skal løse et vildt problem. Man kan jo bare slå op i en hvilken som helst evaluering fra VIVE og læse forskellige evalueringer på velfærdsområderne. Det er jo et skatkammer for mislykkede indsatser, konstaterer Sigge Winther Nielsen.

I bogen nævner han etableringen af Familieretshuset, der behandler sager om blandt andet skilsmisse, forældremyndighed og adoption. Hensigterne fejlede ikke noget, da alle Folketingets partier i 2018 aftalte, at Familieretshuset skulle overtage de opgaver, der hidtil lå i Statsforvaltningerne, og at huset skulle sætte børnenes hensyn over andre hensyn. 

Men etableringen var underfinansieret, erkender tidligere departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, i bogen. Også politisk kommentator, Hans Engell, erkender også i bogen, at han skulle have været mere vågen og gjort opmærksom på, at det ikke hang sammen.  

– Da man laver den aftale, og jeg hører på politikerne og ministeren (Mai Mercado, daværende socialminister (K), red.), der taler om en historisk dag for skilsmisseforældre, der vidste jeg jo godt et eller andet sted, at der er noget galt her. Jeg havde jo selv haft området, da jeg var justitsminister – og det er uhyre kompliceret. Og du kan ikke bare lave en historisk form over natten uden at tilføre penge eller give tid til samkøring. Og du kan slet ikke lave en reform, som skal have stor retsvirkning og vedrøre så mange mennesker med sammensatte sager med et system, der i forvejen er overbelastet. Men jeg tog ligesom andre kommentatorer politikernes udlægning for gode varer, erkender han i bogen. Aktuelt er Familieretshuset ramt af så lange ventetider, at Folketingets Ombudsmand kort før dette magasins deadline udtalte kras kritik af institutionen.  

##ContentBoxStart##263370##ContentBoxEnd##

Mere eftertanke og inddragelse

Men hvordan er det kommet så vidt, at politikerne alt for ofte laver reformer og omlægninger, der ikke fungerer i praksis? Det skal vi ifølge Sigge Winther Nielsen et stykke tilbage i tiden for at finde svaret på. Nærmere bestemt til 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtager statsministerposten.

– Fogh stod for en modernisering af politik, hvor politisk kommunikation blev lig med handling. Det, man siger før valget, gør man også efter valget. Det gør, at politikere ikke bare kan sige noget, men også skal gøre noget. Det skal ske hurtigt og syne af handlekraft. Det er Familieretshuset et godt eksempel på.

Løsningen ligger ifølge Sigge Winther Nielsen blandt andet i kommunerne. Da Thorning-regeringen for år tilbage havde store ambitioner om at finde op mod 12.500 akutjob, undrede man sig på mange jobcentre over, hvorfor man ikke var blevet inddraget i processen. Så kunne man have fortalt, at det var et helt umuligt højt mål, men kunne måske have bidraget til at skabe 10.000 akutjob frem for de 2-3.000, som det blev til. 

Som departementschef med en baggrund som kommunal socialdirektør har Jesper Fisker oplevet på den ene side at blive mødt med skepsis, men på den anden side havde han en særlig adkomst til at fortælle de andre departementschefer om, hvordan diverse initiativer ville blive modtaget ude i den kommunale virkelighed. Det kan være fint at få flere med erfaringer fra kommunerne ind i staten. Men Sigge Winther Nielsen efterspørger i lige så høj grad, at kommunerne får en mere central rolle.

– Mit håb er, at der kommer en diskussion om, hvorvidt der er sket en bevægelse, henimod at det går alt for hurtigt, når vi laver politik. Om der er nok indsigt. Om vi inddrager for lidt. Om vi er vedholdende nok. Kommer der først en erkendelse om denne udvikling, vil vi se, at den politik, der kommer ud i kommunerne, har et længere lys på og dermed afspejler, at man har tænkt politikudformning med ind i politikudrulningen, siger han og kommer med et konkret eksempel:

– Hvad hvis vi i stedet for at rulle folkeskolereformen ud på alle skoler kun havde rullet den ud på 10 eller 15 og så fulgte nøje, hvad der virkede og ikke virkede. Hvis det ikke virker, skulle man måske slet ikke lave den store reform. Det ville give et kommunalt landskab, der snarere bliver et toneangivende eksperimentarium, hvor det i højere grad bliver en leg og ikke en sur pligt, når staten kommer med noget nyt. Med fare for at det lyder helt a la Alternativet, så kan det blive en mere kollektiv løsningsproces, hvor man groft sagt opgiver idéen om, at man på Christiansborg kan finde alle svarene på tre uger, men at man tør stå i problemet og afsøge nye løsninger. Når jeg taler med topembedsmænd, siger mange, at de ikke tør stå i problemet og derfor hopper alt for hurtigt fra problemformulering til løsning, siger Sigge Winther Nielsen.

Tror du selv på, der kan ske en forandring?

##ContentBoxStart##263371##ContentBoxEnd##

– Der er ingen tvivl om, at vi er oppe mod stærke kræfter i den politiske vridemaskine. Men de er menneskeskabte. Lidt ligesom klimaforandringerne. Derfor tror jeg godt, det kan ændres. Jeg er med på, at det er et fromt og naivt håb, men mange af dem, jeg har talt med, siger, at de er ved at være klar til det. Politik ændrer sig. De sidste 20 år har vi opdraget vælgerne til at gennemskue, hvornår der er tale om spin gennem programmer som Besserwisserne på TV 2 News. Jeg tror, vi skal opdrage vælgerne til også at gennemskue, hvornår Christiansborg kommer med en vidtløftig plan, der ikke holder vand ude i kommunerne, så de kan straffe politikerne for det. Det kan skabe en positiv spiral.

Lykkes den omstilling af den politiske proces, vil Danmark kunne betegnes som en entreprenørstat. Flere kommuner har ifølge Sigge Winther Nielsen allerede vist noget af vejen til den gode kollektive problemløsning gennem de såkaldte opgaveudvalg, som mange byråd nedsætter efter paragraf 17, stk. 4 i styrelsesloven for at løse en konkret opgave – også under pandemiens hærgen. 

– Coronaen har vist os, hvad et samfund kan gøre, når det evner at fokusere ind på ét problem, og ikke mindst når der tænkes på tværs af siloer. Det gælder både i staten og kommunerne. Kapaciteten til at løse problemer er jo helt enorm. Den skal man bruge til at lave nogle store månelandingsprojekter, der kan løse de vilde problemer. Vi står over for en unik chance, hvis vi tør, siger han. •  mbdr@kl.dk