Økonomiforhandlinger med fokus på velfærdsløfter

I skrivende stund er corona-epidemien i Danmark under fuld kontrol, og normaliseringen af samfundet er ikke længere noget, man kun kan drømme om i en uvis fremtid. Også på den økonomiske front ser fremtiden forholdsvis lys ud ifølge finansministerens meldinger i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens konvergensprogram til EU. Selvom krisen har kostet svimlende summer, er råderummet intakt og finansministeren ser ikke for sig, at regeringen kommer til at træde på bremsen.

Ovenstående baggrundstæppe ville normalt betyde økonomiforhandlinger af den mere fredsommelige slags. Naturligvis vil der, når først forhandlingerne kommer i gang, blive lagt arm om de økonomiske rammers størrelse. Men på de overordnede linjer burde parterne ikke stå milevidt fra hinanden. 

De aftalte økonomiske rammer er imidlertid kun den ene side af mønten i samarbejdet mellem regeringen og kommunerne. Den anden side af mønten er de politiske signaler, der sendes, efter at man er gået ud af forhandlingslokalet. Her har kommunerne længe været vant til, at ordførerne i Folketinget har haft begrænset forståelse for, at de udgiftslofter og den sanktionslovgivning, som de selv har været med til at vedtage, har nogle konsekvenser i form af lokale prioriteringer. Blandt regeringens ministre har man dog normalt kunnet forvente lidt større tilbageholdenhed. Det synes imidlertid ikke længere at være tilfældet.

Regeringen har i hidtil uset grad stemt i med det kor af kritikere, der mener, at kommunerne i alt for høj grad lader økonomiske hensyn være styrende for prioriteringerne på socialområdet. Dette til trods for, at udgifterne til socialområdet i mange år er steget mere end på andre områder.

Kommunalpolitikere er ikke født med et særligt ”spare-gen”. Kommunalpolitikere synes heller ikke, at det er rart at skulle sige nej til nogle af de ønsker, som borgerne har. Men som ansvarlig aftalepartner har det været en selvfølge, at de aftalte rammer skulle overholdes. Det gælder stadigvæk. Men det er tid til, at regeringen kommer ud af busken og klart tager stilling til, hvordan man ønsker, at socialområdet skal udvikle sig fremover.

KL vil derfor til årets økonomiforhandlinger møde op med en treårsplan for socialområdet. Planen indeholder en række forslag, som vil styrke kvaliteten i såvel sagsbehandling som indsatser over handicappede og udsatte borgere. Der er ikke tale om overflødig luksus, men lutter fornuftige investeringer, som der bør være bred opbakning til uden smålig skelen til økonomi.•