KL-udspil: Hæv forventningerne til ikke-vestlige ledige
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Mere fokus på opkvalificering, virksomhedsrettet indsats og flere jobparate ledige. Det er blandt forslagene i et nyt integrationsudspil, som KL har offentliggjort mandag.
– Vi skal skrue op for indsatsen og forventningerne til ledige med ikke-vestlig baggrund. Og det gælder især dem, der har været længe i landet, men som stadig har integrationsbehov. De skal have en virksomhedsrettet og individuelt tilpasset indsats, som reelt flytter dem tættere på job, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
##ContentBoxStart##263351##ContentBoxEnd##
Udspillets initiativer skal være med til at sikre, at flere ledige med ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde. Udspillet skal ifølge KL ses i sammenhæng med det fra regeringen bebudede forslag om at indføre 37 timers aktivering for netop den målgruppe.
– Vi er helt på linje med regeringen i forhold til, at der skal skrues op for indsatsen. Vi skal gøre op med berøringsangsten og møde borgerne med større krav og forventninger. Men vi skal ikke have en one-size-fits-all-model, som regeringen foreslår. Og vi skal for alt i verden undgå bureaukratiske tælleøvelser og meningsløs aktivering. Målet er flest muligt i job – det er nemlig en investering i fremtiden, siger Thomas Kastrup-Larsen, der også er borgmester i Aalborg.
KL foreslår, at der i gruppen af ikke-vestlige ledige, der vil blive omfattet af en styrket indsats, skal foretages en ny vurdering af, om de er job- eller aktivitetsparate. Altså om den ledige er parat til inden for en kortere periode at komme i arbejde eller uddannelse, eller om den ledige har brug for en anden indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
Thomas Kastrup-Larsen peger på, at ledige med ikke-vestlig baggrund, der kan have været i Danmark i længere tid, på lige fod med nyankomne flygtninge som udgangspunkt bliver vurderet som jobparate. Også selvom deres sproglige kompetencer ikke matcher jobmarkedets krav.
– Flere skal mødes med forventningen om at komme i job. I 2016 besluttede vi, at alle nyankomne flygtninge som udgangspunkt skulle mødes som jobparate – også selvom de aldrig havde ytret eller hørt ét dansk ord. Og siden er andelen i job fordoblet. Nu er det tid til, at vi stiller de samme krav og forventninger til dem, der har været længere tid i landet. Det kræver, at jobcentrene styrker integrationsfagligheden og tager handsken op, at lovgiverne skaber rammerne for, at det kan lykkes, og at virksomhederne tager imod, siger Thomas Kastrup-Larsen.
En nyligt offentliggjort rapport fra VIVE, der kiggede på kommunernes jobindsats målrettet flygtninge og indvandrere, fandt frem til, at mange ledige indvandrere og flygtninge har andre problemer end bare ledighed. Især er manglende danskkundskaber en stor barriere for den gruppe.
Derfor foreslår KL, at der bliver udviklet mere fleksible virksomhedsrettede sprogforløb, ligesom danskuddannelser for nyankomne flygtninge gøres mere erhvervsrettede.
– Opkvalificering er helt afgørende, hvis flere skal kunne matche virksomhedernes behov og komme permanent i job. Det gælder i forhold til uddannelse, men i særdeleshed også et sprogligt løft. At kunne sproget er bare afgørende for at kunne begå sig på arbejdspladsen og i samfundslivet. Derfor skal langt flere have fleksible og erhvervsrettede sprogforløb. Ikke i stedet for virksomhedstilbud, men i samspil med dem, siger KL-udvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen.
Hele udspillet kan læses på KL's hjemmeside. jki@kl.dk