Limfjordskommuner på pengejagt hos staten: Skal finde finansiering til gigantisk klimaprojekt
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Når stormen kommer, stiger vandstanden med op mod to meter. Det er situationen i en række vestjyske Limfjrodskommuner, og den er nogenlunde holdbar. Men med tiden bliver det formentlig kun værre, og derfor skal der gøres noget for at sikre byer, havne, naturområder og private ejendomme mod stormflod.
– Da vi havde besøg af Bodil (storm i 2013, red.), steg vandstanden og vi fik smadret yderværket. Vores højvandsværn kan klare to meters stigning i vandstanden, og vi kom op på 1,9 meter dengang. Så vi har måtte spørge os selv, hvad vi kan gøre, og hvordan vi skal gøre det, forklarer borgmester i Lemvig, Erik Flyvholm (V).
Flyvholm har netop i dag haft besøg af miljøminister Lea Wermelin (S). Egentlig for at tale om vild natur, men Flyvholm og Lemvig Kommune inviterede hende til Thyborøn, så hun kunne se området, der er truet af stigende vandstand og stormflod.
– Vi har fortalt hende, hvor langt vi er kommet, og at vi faktisk næsten er i mål med den tekniske løsning. Så vi vil tale med hende og staten om finansieringen. De beregninger og fremskrivninger, der er lavet for Limfjorden, viser, at blandt andet strandenge og Natura2000-områder helt vil forsvinde frem mod år 2100, hvis ikke vi gør noget. Så det her projekt handler også om naturbeskyttelse og -bevarelse, og derfor må det også være interessant for staten, forklarer Erik Flyvholm efter ministerbesøget.
Projektet hedder slet og ret "Indsnævring af Thyborøn Kanal" og går ud på at få mindre vand til at løbe fra Vesterhavet ind i Limfjorden, når det stormer. Lige nu er Thyborøn Kanal knap 1.000 meter bred fra Thyborøn til Nationalpark Thy på den modsatte side. Problemet er, at åbningen fra naturens side bliver større og større, som tiden går og vandet eroderer kysten. Det betyder, at der kan komme mere vand ind i Limfjorden, når det stormer. Helt præcist forventer man, at en stormflod kan give 59 centimeter højere vandstand ved en storm i 2060 end ved en storm i dag. Dermed vil den eksisterende kystsikring komme til kort og store områder langs Limfjorden vil være i risiko for oversvømmelse, hvilket vil medføre skader på landområder, ejendomme og infrastruktur.
Løsningen, som de syv Limfjordskommuner sammen med syv forsyningsselskaber kigger på, er at forlænge en eller flere høfder – eller bølgebrydere – længere ud i Limfjorden, så kanalen vil blive indsnævret til omkring 250 meter. Det vil ifølge beregninger fra Kystdirektoratet betyde, at man bevarer status quo frem til 2060.
Det er dog ikke helt nemt at gøre det. Et overslag på prisen lyder på 700 millioner kroner, og det er ikke afklaret, hvem der skal betale for det. Ifølge den nuværende lovgivning har lodsejere pligt til selv at finansiere kystsikring. En udskrivning på 700 millioner kroner er dog for stor til, at nogen lige kan tage den regning på sig. Og en løsning mellem Thyborøn og Nationalpark Thy vil komme en lang række lodsejere længere inde i Limfjorden til gode - både kommunale, statslige og private.
Derfor har de syv kommuner – Thisted, Morsø, Vesthimmerland, Skive, Holstebro, Struer og Lemvig – indgået i et partnerskab, der finansierer forarbejdet til klimassikringsprojektet. Det er de ved at være færdige med, og det var altså det, som Erik Flyvholm ville vise miljøministeren.
Selvom projektet vil koste op mod 700 millioner kroner forventes det, at mindst et tilsvarende beløb vil blive sparet ved at undgå massive ødelæggelser ved en stormflod. jki@kl.dk