Religion er en bekvem undskyldning
tekst Gitte Johansen
Er vacciner halal, og må man blive vaccineret under ramadanen? Sundhedsstyrelsen har i en ny og omdiskuteret pjece taget fat på nogle af de religiøse spørgsmål til de nye vacciner mod Covid-19. Det har fået en række politikere til at kritisere, at sundhedsmyndighederne blander religion ind i deres information. Men den kritik preller af på professor Morten Sodemann, der er leder af Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.
– Hvis alle skal vaccineres, er man nødt til at kommunikere til alle. Derfor er det rettidig omhu, når Sundhedsstyrelsen udgiver en pjece, hvor de tager hånd om specifikke muslimske bekymringer. Virus er helt ligeglad med, hvad politikerne mener. Virus smitter dem, den kan. Og så længe der er store grupper, som ikke er vaccineret, har vi et problem, hvor vi må lukke op og ned. Vi er nødt til at være proaktive i de grupper, som vi ved, der altid er udfordringer med, siger han.
Der er ikke offentliggjort danske data om vaccinetilslutningen blandt etniske minoriteter, men Morten Sodemann forventer, at tilslutningen ligger under gennemsnittet.
– Jeg er stensikker på, at Sundhedsstyrelsen ved, hvordan det ser ud. Når de går ud med en proaktiv indsats, er det, fordi de har tal, som tyder på, at det går den vej, siger han.
Erfaringerne viser da også, at der generelt er mindre tilslutning til både vacciner og forebyggende helbredsundersøgelser blandt etniske minoriteter. Det gælder eksempelvis hpv-vaccinen, mammografi og screening for livmoderhalskræft.
– Det er en kendt modstand, og der er også enkelte imamer, som taler om, at man skal sige nej til vaccinen af religiøse grunde, men det er mit klare indtryk, at modstanden ikke er så religiøs, som den er almindelig skepsis overfor, hvad myndighederne har gang i. Det handler i virkeligheden om manglende viden, men religionen bliver et bekvemt argument, siger han.
Han peger på, at mange etniske minoriteter har en ængstelse med hjemmefra. I deres hjemlande kan man ikke nødvendigvis stole på myndighederne.
– Hvem ved, om vaccinerne er endnu et forsøg på at forgifte eller skade en i forvejen udsat gruppe. De frygter, at vaccinen gør dem infertile eller impotente. De siger det ikke højt, men det er sådan, de tænker, og det er man nødt til at gå ud og imødegå, siger Morten Sodemann.
Er blevet bedre
##ContentBoxStart##263821##ContentBoxEnd##
Professor Morten Sodemann roser de nye lokale vaccinationstilbud som det, der er afprøvet i Aarhus.
– Mange minoritetsgrupper er mere kvarters-bevidste end andre danskere. De har et større lokalt tilhørsforhold og er mere afhængige af lokale tilbud, siger han.
Morten Sodemann har gennem hele coronaepidemien været kritisk overfor myndighedernes informationsindsats blandt etniske minoriteter, som han mener har været alt for fodslæbende.
– Det gælder om lynhurtigt at komme ud og fylde behovet for information. Hvis de hulrum for information, der opstår, når der kommer en ny vaccine, ikke lynhurtigt bliver fyldt af troværdig information, så bliver de fyldt af information fra naboen, Facebook eller hjemlandets medier, og den misinformation er svær at fjerne igen, siger han.
Men med tiden har sundhedsmyndighederne lært noget og er blandt andet blevet bedre til at finde passende medier at kommunikere igennem. Videoer med etniske danskere, som står sammen med personer fra minoritetsmiljøet, skaber høj troværdighed i målgruppen, forklarer Morten Sodemann.
– Hvis Søren Brostrøm kunne stå sammen med en somalisk læge. Det ville virkelig tage kegler, siger han. • gij@kl.dk