Da Langeland sagde nej
tekst Mads Brandsen
Den ligger smukt for enden af en lang allé med træer i begge sider. Lidt isoleret og ganske tæt på Langelandsfort. Haven er groet efter, og den lille sø trænger nok også til en oprensning, men man fornemmer tydeligt, at stedet bærer på en lang historie.
Herregården Holmegaard på sydspidsen af Langeland har blandt andet været ejet af adelsslægten Ahlefeldt-Laurvig og fungerede frem til april 2017 som asylcenter. Sidste sommer var der Bed & Breakfast på stedet, men legepladsen foran hovedbygningen vidner om, at det er noget tid siden, der har været børn her.
– Det gør lidt ondt at se en forladt legeplads. Her skulle jo være masser af liv, udbryder borgmester Tonni Hansen (SF) og undskylder sig med, at det måske er bedstefaren i ham, der taler.
Og liv var netop det, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) havde tænkt sig at sørge for på den afsides beliggende ejendom. Holmegaard skulle huse et udrejsecenter for 130 kriminelle udvisningsdømte, hvorfor regeringen købte bygningerne for 13,5 millioner kroner.
Tonni Hansen sidder med sin iPad i sofaen hjemme i privaten og forbereder sig på et møde i erhvervsrådet dagen efter, da telefonen ringer ved 19.30-tiden tirsdag den 18. maj.
– Jeg har købt Holmegaard ovre hos dig, Tonni. Der har jeg tænkt mig at placere et udrejsecenter. Hvad siger du til det, spørger Mattias Tesfaye.
Tonni Hansen forlader dagligstuen, hvor hustruen Pia sidder og ser tv, går ud i køkkenet og lukkede døren.
– Det er en rigtig dårlig idé, sagde Tonni Hansen til ministeren, som han kender udmærket fra gamle dage, da Mattias Tesfaye var medlem af SF.
Beslutningen om at placere udrejsecentret på Langeland hverken kan eller vil Tonni Hansen stå på mål for. Det skal han heller ikke. Tesfaye beder ham dog om at holde tæt med sin viden til onsdag morgen.
– Det er mit og regeringens ansvar, siger Mattias Tesfaye, der lover at komme til Langeland torsdag, hvor han indvilger i at møde langelænderne og forklare og forsvare regeringens beslutning.
Samtalen efterlader Tonni Hansen i en eller anden tilstand af chok. Han havde intet hørt på forhånd, og han plejer ellers nok at få et pip, når der er noget i gære, der vedrører Langeland. Han kan slet ikke se, at der kan komme noget godt ud af at placere 130 kriminelle tæt på Bagenkop, der har omkring 400 indbyggere.
##ContentBoxStart##263824##ContentBoxEnd##
Enige politikere siger nej
Tonni Hansen begynder onsdagen med mødet med erhvervsrådet og lægger ud med at beklage, hvis han og kommunaldirektør Jani Hansen går lidt til og fra. Hvorfor siger de ikke, men i løbet af mødet kommer nyheden ud. Klokken 7.05 inviterer ministeriet til pressemøde og 7.53 erfarer Ritzau, at regeringen vil placere centret på Langeland.
##ContentBoxStart##263825##ContentBoxEnd##
Han rådfører sig med sin direktion, og de er ret enige om at indkalde kommunalbestyrelsen til et ekstraordinært møde allerede samme eftermiddag. Her enes alle partier – SF, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – om at være imod det nye center.
– Vi kunne ikke se os ud af det. Vi har knoklet i tre-fire år med at rejse kommunen, og vi har succes med det i form af masser af turisme og tilflytning af flere børnefamilier. Det går fandeme ikke, at vi så får et udrejsecenter med 130 kriminelle, siger Tonni Hansen.
Ingen i kommunalbestyrelsen havde hørt noget om ministerens planer. Hverken fra partifæller i landspolitik eller fra naboerne til Holmegaard. Det er i sig selv ret usædvanligt, for snakken går ellers tit på øen, når der er noget under opsejling. Ikke engang det lokalt valgte folketingsmedlem, Bjørn Brandenborg (S), havde hørt om planerne.
– Jeg vidste, at ejerne af Holmegaard gerne ville sælge. Men jeg havde ingen idé om, at regeringen ville købe ejendommen. Det var det her med, at det er regeringens beslutning, og at den står på mål for det, lyder det fra Tonni Hansen.
Ordentlighed trods modstand
Efter mødet med kommunalbestyrelsen drager han videre til det første af mange borgermøder om centret. Her kan han overbringe de omkring 400 borgere den glædelige nyhed, at alle politikerne står bag dem i protesterne.
– Jeg ved ikke, hvor det hele bærer hen, men jeg mærker virkelig, at det optager folk helt vildt, siger Tonni Hansen, der i sit stille sind tænker, at kampen godt kan komme til at tage noget tid.
Bag linjerne har han en dialog med initiativtagerne til protesterne, som er samlet i Facebook-gruppen ”Langeland siger nej”. Han vil sikre sig, at det hele kommer til at foregå ordentligt og sobert. Selv om man er imod, kan man godt tale ordentligt til og med hinanden.
Og sådan går det også, da Mattias Tesfaye kommer til borgermøde i Humblehallen torsdag den 20. maj, hvor borgerne er mødt særdeles talstærkt op.
##ContentBoxStart##263826##ContentBoxEnd##
– Alle indlæg er meget ordentlige. Nogle er jo så berørt af det hele, og det bliver bare værre af, at Tesfaye foreslår at betale for at sætte et hegn op. Det får folk til at spørge ham, om de skal hegnes inde, fordi der kommer kriminelle. Han forsøger også at berolige borgerne med, at vi fik seks politibetjente på vagt hele tiden. Men på Langeland er man trygge, fordi der netop ikke er politi til stede hele tiden, siger Tonni Hansen.
Allerede om eftermiddagen melder SF ud, at partiet ikke vil støtte placeringen af udrejsecentret. Formelt er det regeringens beslutning, hvor centret skal ligge, men da pengene til eksempelvis den øgede polititilstedeværelse skal bevilges, kan SF og andre partier stikke en kæp i hjulet ved at afvise at stemme for bevillingerne.
Partiets gruppeformand, Jacob Mark, kom til Langeland torsdag morgen med den for Langeland meget glædelige nyhed – helt bevidst inden ministeren kom på besøg. Det bliver et vendepunkt for Tonni Hansen.
– Efter Jacobs besøg tænker jeg for første gang, at det kan være, vi kan komme ud af det her på en fornuftig måde. SF sættes under maksimalt pres, fordi regeringen ville spørge, hvad vi så ville være med til. Det definerer vi senere. Jeg får også besøg af Radikale Venstre, der også siger nej til centret, husker han.
Bevægende støtte
Mattias Tesfaye erkender på borgermødet, at regeringen ikke har flertal bag beslutningen, og at han derfor vil tale med partiernes ordførere. Selv om langelænderne er imod beslutningen tager de hatten af for ministeren, der taler roligt med borgerne. Politiet er til stede, men der er ikke antydningen af ballade. Det gør Tonni Hansen stolt af sin befolkning.
I dagene efter erstatter det eneste borgermøde det andet, og Tonni Hansens telefon er rødglødende med journalister. Kommunen har ingen pressemedarbejder, så opgaven med at koordinere de mange interviews deles mellem kommunaldirektøren, erhvervschefen og en ledelseskonsulent.
– Jeg prioriterer det benhårdt, for jeg føler en stor forpligtelse. Det er mit job at sætte ord på, hvad der sker og, hvordan vi har det med det, siger han.
Tonni Hansen bliver kontaktet af sine fynske borgmesterkolleger, som spørger, om han vil have deres opbakning.
– Det bevæger mig dybt, for jeg havde jo godt hørt nogle af de her mennesker, der kloger sig på politik, men som sjældent har så meget forstand på det, sige, at der ikke ville være andre kommuner, der bakkede Langeland op, fordi alle bare ville være glade for, at det ikke var deres kommune, der skulle have et udrejsecenter. Det giver mig noget kampgejst, at vi ikke står alene, siger han.
Befolkningens kampgejst fejler heller ikke noget. Der er hele tiden nye idéer fra borgerne bag ”Langeland siger nej”, og der er godt gang i produktionen af skilte med det simple budskab. Det lykkes også at finde 80.000 kroner til at leje busser, der kan fragte hundredevis af langelændere til København, hvor de tirsdag den 25. maj demonstrerer på Christiansborg Slotsplads.
##ContentBoxStart##263827##ContentBoxEnd##
Boller i karry
Sammen aften har Mattias Tesfaye inviteret partiernes udlændingeordførere på boller i karry i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Mai Mercado (K) skriver på Facebook, at retten mangler krydderi, og meget symptomatisk kommer der da heller ikke noget ud af mødet. Der kommer ingen ny placering – og kort efter udsender ministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen nu dropper placeringen af udrejsecentret på Langeland.
Tonni Hansen kunne ånde lettet op. Han var glad, lettet og fyldt med taknemmelighed over den store opbakning, Langeland mødes med, fra nærmest alle andre end regeringen.
Da vi møder ham en uges tid senere, tænker han, at regeringen nok skulle have inviteret SF og Radikale Venstre på kaffe inden den traf så vidtgående en beslutning.
– Mon ikke de gør det næste gang. Hvis altså ikke det her har været et godt stunt, siger Tonni Hansen og fortsætter:
– Regeringen kan jo sige, at den prøvede at finde en ny placering for et udrejsecenter, men at det ikke kunne lade sig gøre. Men jeg tror nu faktisk, at Mattias Tesfaye mente, det kunne være en løsning at lægge centret her. Det andet er bare noget Christiansborg-spin, og det vil jeg helst holde mig fra, siger han.
Tonni Hansen vil hellere se på det positive ved hele misèren.
– Vi kunne aldrig have lavet et markedsføringsbudget, der kunne give os så meget eksponering. De mange gæster og nysgerrigheden har været ubetalelig, fordi det landede, som det gjorde. Sidste år slog vi rekord for turisme, men i år er der da endnu flere, der vil til Langeland for at se de skøre gallere, der lykkedes med at slå romerne, griner Tonni Hansen.
Han har ingen bud på, hvor man burde placere et udrejsecenter, men siger, at det må være i en ”mere ressourcestærk kommune” end Langeland.
– Jeg er enig med Mattias Tesfaye i, at placeringen nok må træffes politisk. Det er et kæmpe dilemma. Men det nytter ikke, at man bare smider aben til Langeland. Det er ikke fair overfor et lokalsamfund, der har drevet mange asylcentre og løftet vores del af opgaven, og som har betalt en stor pris for den centralisering, der er sket i samfundet, siger Tonni Hansen.
Lokale kræfter arbejder i øjeblikket på at købe Holmegaard tilbage fra staten. Men siden 1. juni er det Udlændingestyrelsen, der råder over den mere end 500 år gamle herregård på sydspidsen af Langeland. Selv om den ikke har meget at bruge den til. • mdbr@kl.dk