Svømning burde være et valgtema
tekst Mads Brandsen
Det er ikke, fordi Merete Riisager vil tale andre sportsgrene ned. Slet ikke, faktisk. Men som direktør for landets tredjestørste idrætsorganisation, Dansk Svømmeunion, vil den tidligere undervisningsminister alligevel hævde, at svømning er noget ganske særligt.
– Gennem sporten får vi almen dannelse, vi lærer at indgå i fællesskaber, og vi får venner. Men med svømning er der den ekstra dimension, at man bliver i stand til at redde sig selv. Det er ret afgørende i et land, der er omgivet af vand, siger hun, der selv har en fortid som elitesvømmer.
Alle børn burde lære at svømme i folkeskolen, men det gør de langt fra. Faktisk kan kun hver anden dansker svømme – hvilket er defineret som at kunne svømme 200 meter uden hjælpemidler til at holde sig oppe. Det er ikke godt nok, mener man i Dansk Svømmeunion.
Hvis statistikken skal ændres, kræver det en indsats fra kommunerne. Der skal være vand at svømme i, og det skal være i en hal, for det bliver for farligt at lære børn at svømme i havet. Selv om Danmark har knap 400 svømmeanlæg er der meget store forskelle på, hvor mange svømmehaller, der er i hver kommune – og hvor mange indbyggere, der er om hvert anlæg. Det betyder blandt andet, at svømmeklubber i nogle kommuner må kæmpe om de få vandtider, der er.
Prestige ikke nødvendigt
##ContentBoxStart##263814##ContentBoxEnd##
Flere kommuner har de senere år indviet flotte, store svømmehaller til trecifrede millionbeløb, men hvis det står til Dansk Svømmeunion er det ikke nødvendigvis det, der er brug for. Det handler simpelthen om at sørge for nogle kvadratmeter vand til gavn for både skoleelever og svømmeforeninger, der i disse år har støt stigende medlemstal – hvis man ser bort fra det dyk, corona-pandemien har forårsaget.
– Mit råd og signal til politikerne er at fokusere på vand at svømme i frem for at lave store prestigeprojekter. Fine italienske klinker er alletiders, men mindre kan sagtens gøre det. Et vandland kan også være meget sjovt, men det er ikke nødvendigt, at kommunen finansierer det, siger Merete Riisager.
Fanø og Fredensborg er de to eneste kommuner i landet, der ikke har en svømmehal. I Fredensborg er alle byrådets partier blevet enige om at bygge en svømmehal i tilknytning til en ny folkeskole i Nivå i årene 2024-2025, der skal stå færdig i 2026. Men der et aberdabei til aftalen: Kommunens økonomi.
– Der vil være et råderum næste år, hvor vi er gældfri. Det synes jeg, vi skal udnytte. Jeg har aldrig været modstander af en svømmehal, men jeg mener, vi skal have råd til det først, men vi må, se hvordan flertallet ser ud efter kommunalvalget, siger Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).
Som led i aftalen er partierne stillet frit til at sige nej til byggeriet af den nye svømmehal, hvis de vurderer, at økonomien endnu ikke er til det. Indtil da må borgerne i Fredensborg træne crawl og udspring på den anden side af kommunegrænserne.
– Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal have vores egen svømmehal. Men hvis du spørger borgerne, vil mange nok sige, at de har ret let adgang til svømmehaller i Helsingør, Hørsholm og Hillerød. Det er inden for fem-otte kilometers afstand, siger han.
Aabenraa er godt med
##ContentBoxStart##263815##ContentBoxEnd##
Anderledes godt med er man i Aabenraa, hvor Lars Kristensen (V) er formand for kultur- og fritidsudvalget. I samarbejde med en ekstern rådgiver har kommunen kortlagt vandfaciliteterne og lavet en helhedsplan, der går helt frem til 2031.
Af den fremgår det eksempelvis, at en af kommunens fire svømmehaller skal renoveres nu, mens en anden står for tur om fem år.
– Vi har taget temperaturen på vores faciliteter, for vi kan mærke, at der er stor interesse for det fra borgernes side. Helhedsplanen rummer nogle elementer, vi må vente nogle år med at føre ud i livet, men med planen har vi et overblik, siger Lars Kristensen.
Blandt drømmene er en vandsportsarena på Sønderstrand i Aabenraa. Det er et ganske bekosteligt projekt, der skal undersøges nærmere i år og næste år. Lars Kristensen er helt enig med Dansk Svømmeunion i hovedformålet med at have gode svømmehaller i kommunen.
– Børnene skal lære at svømme. Det giver rigtig god mening i en kommune som vores, hvor vi er tæt på vandet, siger han.
Svømning er også en sport, der kan samle som få andre, pointerer Merete Riisager.
– Alle borgere kan dyrke svømning. Fra babyer til ældre. Det er en af de eneste idrætter, ældre med funktionsnedsættelser kan dyrke. Det er også en sport, der dyrkes på tværs af sociale og økonomiske skel. Der er både borgere med korte og lange uddannelser, der svømmer, og der er også en rimelig andel af borgere med migrantbaggrund, der dyrker svømning. Derfor er svømning en idrætsmæssig schweizerkniv, siger Merete Riisager. • mdbr@kl.dk