Dronning rimer på honning
tekst Thomas Kokholm Nielsen
##ContentBoxStart##264003##ContentBoxEnd##
En gruppe på 12 børn sidder i en rundkreds på gulvet. Pædagog og sprogmentor Maise Sprotte har lagt nogle kort med billeder på ud i midten.
Ali rækker hånden op og udbryder ivrigt: ”Dronning rimer på honning”.
Hamsa er lige så tændt. ”Sky rimer på fly”.
Mali er også ret skarp: ”Diamant rimer på elefant”, siger hun.
Vi er til morgensamling på Abildgårdskolen i Odense Kommune i bydelen Vollsmose. Børnene går i såkaldt forårs-SFO. Det er børn, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien.
Børnene har gået i SFO siden marts og kender rutinerne. Maise Sprotte viser et billede, og børnene er med det samme med på at fremsige det gamle Halfdan Rasmussen digt: ”Oppe i gardinerne hænger appelsinerne/Mændene og konerne spiser af citronerne”, siger de i kor.
Leg med ord og rim i forårs-SFO er en del af Odense Kommunes nye indsats, hvor man har lagt en plan for øget fokus på sproglig udvikling med særligt fokus på en tidlig indsats. I forvejen har man de seneste år uddannet alle medarbejdere på førskoleområdet i kommunen. Det vil sige, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere har fået et kursus, der hedder Sprogklar.
I budgettet for 2021 og de næste fire år har man bevilliget yderligere 7,7 millioner årligt til tiltag, der kan styrke overgangen fra dagtilbud til indskolingen.
Når børnene begynder i forårs-SFO’en møder de en pædagog med fokus på den sproglige udvikling. Altså en såkaldt sprogmentor som Maise Sprotte. Sprogmentorerne følger børnene ind i 0. klasse.
Undersøgelser peger på, at der normalt er en risiko for, at børnene oplever et læringstab i forbindelse med skiftet fra børnehave og forårs-SFO – og igen i skiftet til 0. klasse. Det er uheldigt, for alderssvarende sprogkundskaber har stor betydning for skolegangen. Med sprogindsatsen vil man i Odense forsøge at mindske risikoen for læringstabet – og i stedet styrke barnets sprogudvikling.
##ContentBoxStart##264004##ContentBoxEnd##
Sprogmentorer i aktion
Det er Odense Kommunes politik, at sproget ikke skal være en barriere, men en mulighed for de børn, der ikke stimuleres tilstrækkeligt derhjemme.
Sprogmentor Maise Sprotte tager en gruppe på fire børn ud af den store gruppe med ind i et andet lokale. Det er børn, som man har vurderet, har brug for yderligere sproglig stimulans og opmærksomhed.
”Æg rimer på skæg”, siger et af børnene. I sproggruppen fortsætter Maise Sprotte legen med ord og rim. Og så skal der læses højt. Men først skal man lige kigge på, hvad en bog består af.
– Forside, bagside og ryg, siger en dreng i gruppen og peger på bogens forskellige dele. Det er tydeligvis ikke første gang, han bruger de begreber. Det er en reference til en tidligere snak.
Sprogindsatsen er et tiltag i alle skolens dagtilbud og skoler, men de kommende år er der sat ekstra penge af til seks af kommunens skoler. Det gælder blandt andet Abildgårdskolen i Vollsmose.
Charlotte Rieck, der er leder af indskolingen på Abildgårdskolen og ansvarlig for sprogindsatsen, forklarer, at på de skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne har brug for en særlig sprogstøtte, har man fået ekstra ressourcer. Fordi skolen ligger i et udsat boligområde, så skal de lave en obligatorisk national sprogtest ved skolestart. Det er et krav for områder på den såkaldte ”ghettoliste”.
– Mange af vores børn er vokset op i hjem med flere sprog. Derfor er fokus på dansk som andetsprog vigtigt. Vi oplever, at mange af vores børn kommer i skole og ikke har et alderssvarende sprog. Sprogvurdering 3-6 (sprogtest, red.), som alle skoler laver, viser, at 50 procent af eleverne har brug for ekstra støtte, siger Charlotte Rieck.
Der er særlige ting, der gør sig gældende, når man har dansk som andetsprog. Grundlæggende kan der være huller i ordforrådet. Der også en særlig problematik med lydene og forståelsen.
– For eksempel kan børnene måske godt sige ordet, men uden at forstå, hvad det er for et ord. Det gør det svært ved læsningen. For så ”lyderer” de sig igennem, når de læser, men uden at forstå teksten, siger Charlotte Rieck.
##ContentBoxStart##264005##ContentBoxEnd##
Meget tidlig indsats
At arbejde med dansk som andetsprog og sprogindsatsen er ikke noget nyt på Abildgårdskolen.
Charlotte Rieck fortæller, at i alle de år, hun har været på skolen, har der været et utal af projekter. Men hun mener, at man med den nye satsning er kommet et stort skridt videre.
– Dels er der det fælles fundament, man gennem kompetenceforløbet Sprogklar som dagtilbud og nu også indskolingerne har været igennem. Det har fokus på dansk som andetsprog, men også generelt for alle børn. Der er jo også etnisk danske børn, der vokser op i et hjem, der ikke er sprogligt velfunderet og er udfordret, siger Charlotte Rieck.
Hun hæfter sig ved, at man i den nye sprogsatsning går tidligere ind, end man har gjort før.
– Der er en systematik i det her, som er lovende. I alle de år jeg har været her, har vi grebet det an på mange forskellige måder, men vi har aldrig været så tidligt ude, at vi starter i forårs-SFO. Jeg tror, vi bliver klogere hele tiden. Præcis her mener jeg, at vi har ramt en nerve. Jeg tror, at der med indsatsen i forårs-SFO’en bliver skabt en bro til indskolingen, der fungerer og giver en god sammenhæng. Der er simpelthen udtænkt en bedre plan, og der følger ressourcer med, siger Charlotte Rieck.
##ContentBoxStart##264006##ContentBoxEnd##
Børnenes behov
Det er Odense Kommunes sprogkonsulent, Nina Haselbach, der har udtænkt den overordnede plan.
– Opkvalificeringen af personale i dagtilbud og forårs-SFO og noget af personalet i indskolingens 0. og 1. klasse er en grundpille. Med Sprogklar som kompetenceløft har vi fået et fælles ståsted i forhold til sprogindsatsen, siger Nina Haselbach.
Hun påpeger også værdien af den sprogvurderingsdata, man har fra dagtilbuddet, som bruges til at bestemme, hvilken indsats der er brug for i forårs-SFO’en.
– Vi bruger kompetencerne og den viden om børnene bedst ved at se på systematikken og organiseringen ude på skolerne. De seks skoler, hvor vi sætter ind med sprogmentorer, er udvalgt efter de parametre. Vi har så sagt, at I skal tage det bedste fra jeres praksis og kombinere det med det her sprogforløb og arbejde databaseret, forklarer Nina Haselbach.
– Organiseringen på skolerne vil være forskellig på de seks skoler. De data, der er ude hos Charlotte Rieck på Abildgårdskolen, kalder på en bestemt indsats, mens det vil være noget andet på Risingskolen, der er en anden af vores sprogmentorskoler, siger hun.
Sprogvurderingsdata fra elevgruppen kan for eksempel bruges til at pege på, om den enkelte forårs-SFO har mest brug for at arbejde med rim eller mere med ordforråd og ordforståelse.
– På den måde tager vi udgangspunkt i børnene, og hvad de har brug for. På skolen retter man praksis ind efter, hvor børnene er i deres sprogudvikling. Med sprogmentorordningen har man det overordnede blik på årgangen, og hvad de har brug for, og samtidig bruger skolerne data til at få øje på de enkelte børn, der har et særligt behov i det intensive forløb i sproggrupperne, siger Nina Haselbach.
Sprogboostere
Ifølge Nina Haselbach peger forskningen på tre væsentlige elementer i sprogindsatsen. Det ene er det fysiske læringsmiljø. Alfabetet kan for eksempel hænge tydeligt fremme. På Abildgårdskolen har man også lavet skrivestationer.
– For det andet er der det, man kalder proceskvalitet, som, vi ved, højner sprogindlæringen. Det handler om, hvordan man er sammen med børnene. Det handler om, hvordan man giver feedback til børnene; om der for eksempel er øjenkontakt; om man stiller åbne spørgsmål og så videre, så barnet får mulighed for at reflektere. I forbindelse med Sprogklar-kurset har medarbejderne lært at tage videoer af egen praksis og analysere den. Gør jeg det, som jeg tror, jeg gør og gerne vil gøre? Med det kompetenceløft er medarbejderne blevet meget mere bevidste og meget bedre til at reflektere over egen praksis, siger Nina Haselbach.
Det tredje element, handler om det, der i Sprogklar terminologien hedder ”sprogboostere”.
– Det er der, hvor man træffer bevidste valg om, hvad det er for strukturerede aktiviteter, vi laver med børnene. For eksempel under den frie leg i SFO’en om eftermiddagen, der kan man forsøge at spille spil med de børn, der har brug for særlig sproglig opmærksomhed, siger Nina Haselbach.
Man kan for eksempel spille vendespil, der giver mulighed for at tale om billederne, fremfor Ludo. Man kan også lave temarum, som man har gjort på Abildgårdskolen. Her er et rum, man kalder ”restaurant” med fokus på madlavning og ingredienser. Et andet rum er ”innovation” med fokus på teknologi og robotter. Et tredje er ”natur”. Her kan børnene øve sprog gennem leg.
##ContentBoxStart##264007##ContentBoxEnd##
Stolt politiker
Susanne Crawley Larsen (R) er rådmand for børn- og ungeområdet. Hun er meget stolt over den nyeste satsning.
– Sådan helt personligt kan det føres tilbage til dengang, jeg var overlæge på Odense Universitetshospital. Jeg valgte at gå ind politik for at bryde den negative sociale arv. Som læge så jeg alle konsekvenserne af ulighed i sundhed. Jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skal gøre noget ved det, så er jeg nødt til at tage fat i det grundlæggende i starten af menneskers liv. Jeg kan stå på sygehuset og behandle og lindre, men ikke ændre på de rammevilkår, som børn vokser op under, fortæller Susanne Crawley Larsen.
Da hun blev rådmand for børn og unge, satte hun sig grundigt ind i, hvad der skulle til.
– Jeg fandt ud af, at sprog er en af de meget vigtige komponenter. Kan man ikke tale et alderssvarende sprog, når man begynder i skole, så kommer man bagud. Man lærer ikke at læse og forstå ordentligt. Det viser sig for eksempel, når man ikke forstår matematikopgaverne, fordi man ikke forstår begreberne – punkt, linje, rumfang, eller hvad det måtte være, siger Susanne Crawley Larsen.
Kommer man skævt fra start, fortsætter det ind i voksentilværelsen, påpeger Susanne Crawley Larsen.
– Man får svært ved at tage en ungdomsuddannelse, det viser sig i tilknytningen til arbejdsmarkedet og livsstil. Derfor er det her et af de greb, der skal til for at ændre børn livsbane, siger hun.
Hun understreger, at kommunens satsning på tidlig sprogudvikling er bred og ikke kun handler om bestemte områder og samfundsgrupper.
– Det er vigtigt at sige, at den kæmpe sprogsatsningm, vi laver, ikke er en udsatte-boligområde-indsats. Der er børn i alle kommunens børnehaver, der ikke har et alderssvarende sprog. Det er ikke rettet alene mod nogle bestemte skoler og børnehaver, det er al personale i Odense Kommunes dagtilbud, der bliver løftet på sprog og har fået den kompetence, siger Susanne Crawley Larsen. • tkn@kl.dk