Affaldssortering bliver dyrere end klimaaftalen anslår
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Energistyrelsen har bedt Deloitte udarbejde en rapport, der skal bidrage til at skabe klarhed over de kommunale praksisser og omkostninger til håndtering af husholdningsaffald. Den peger på at omstillingen bliver dyrere end regeringen først antog i klimaaftalen. Analysen peger på, hvordan kommunerne kan skabe effektiviseringsgevinster i omstillingen til den nye affaldssortering i 10 fraktioner, der burde træde i kraft 1. juli, men som 74 kommuner har søgt dispensation for. KL mener, at analysens forslag til besparelser er for generelle, og at rapporten blot bekræfter, at der kan sættes spørgsmålstegn ved om forudsætningerne i klimaaftalen holder.
Prisen er højere
Da klimaaftalen om affald blev indgået, lød det skråsikkert, at det kun ville komme til at koste den enkelte husstand omkring 55 kroner ekstra at sortere affald i 10 spande. Når det kunne holdes så billigt, var det fordi, der skulle gennemføres effektiviseringer, som modsvarede udgifterne til indsamling i flere fraktioner.
På baggrund af blandt andet tilbagemeldinger fra kommunerne, har KL dog tidligere meldt ud, at affaldsgebyrerne nærmere kommer til at stige med 500 kroner i gennemsnit pr. husstand.
Der er derfor med spænding set frem til en analyse fra Deloitte, som netop er udkommet. Den skulle blandt andet undersøge effektiviseringsmulighederne og de mulige gevinster ved at etablere et økonomisk tilsyn og indtægtsrammeregulering af affaldsgebyret. Ifølge KL bekræfter analysen kommunernes frygt; der er ikke hold i meldingen om en stigning på blot 55 kroner per husstand i snit.
– Vi er helt enige i ambitionerne om, at vi skal genanvende mere af vores affald. Udrulningen af de nye ordninger vil dog alt andet lige medføre en stigning i gebyrerne for borgerne. Og prisen er nødt til at blive højere end først antaget. Det skal man være ærlig omkring. Vi har svært ved at se, hvordan denne prisstigning kan modsvares af effektiviseringer – uden at det går ud over serviceniveauet for borgerne, siger Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), der er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.
Analysen peger blandt andet på en række effektiviseringsforslag, som dog alt i alt blot vil give en effektiviseringsgevinst på 4-10 procent. I Energistyrelsen fremhæver man, at det giver et effektiviseringspotentiale i størrelsesordenen 225 til 600 millioner kroner. Det svarer til en pris på mellem 80 - 220 kroner per husstand om året.
I KL fremhæver man, at det under alle omstændigheder er dyrere end først antaget, og at rapporten ikke dokumenterer, at der – som forudsat – er penge at hente ved fælles udbud af indsamling og afsætning. Hvis de foreslåede tiltag gennemføres, er der risiko for, at borgerne oplever dårligere service samtidig med, at prisen på affaldshåndteringen stiger.
– Helt generelt: Nye ordninger og omlægninger koster mere, og jo mere vi sorterer ud, des højere omkostninger. Analysen identificerer et meget lille besparelsespotentiale samtidig med, at den foreslår en række ret indgribende tiltag, som stritter i hver sin retning, men stadig ikke får jobbet gjort i forhold til at sikre tilpas med effektiviseringer. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at analysen snarere synes at bekræfte spørgsmålet om, hvorvidt klimaaftalens forudsætninger overhovedet holder, siger Birgit S. Hansen.
74 har søgt dispensation
Det er de færreste kommuner, der er klar til at håndtere affaldet i de nye fraktioner fra den 1. juli. 74 af landets 98 kommuner har søgt dispensation og har indtil videre fået et år ekstra. 16 har ikke søgt dispensation, men er heller ikke klar. Kun otte kommuner er klar.
En stor del af forklaringen er, at kommunerne har haft meget kort tid til at lave den store omlægning. Klimaaftalen satte rammerne for en ny standardiseret affaldssortering i juni 2021, men bekendtgørelserne kommuner skulle arbejde efter lå først klar i starten af 2021.
Inden klimaaftalen arbejdede en stor del af kommunerne ud fra de af EU fastsatte mål for genanvendelse.
KL’s Nyhedsbrev Momentum lavede i februar 2021 en undersøgelse af, hvor langt kommunerne var med omlægningen af affaldssorteringen.
Den viste, at 8 ud af 10 kommuner kan ikke overholde den stramme deadline til ny affaldssortering. Kommunerne angav, at det er umuligt at overholde regler om høringer og inddrage borgere, ligesom kommunerne ikke kan skaffe beholdere og skraldebiler i tide. Regeringen bør skubbe fristen, lød budskabet fra KL på det tidspunkt. tkn@kl.dk
Se Momentums artikel om affaldssortering her:
8 ud af 10 kommuner kan ikke overholde stram deadline til ny affaldssortering (kl.dk)
KL har kigget på rapporten
I KL mener mener man, at der især er fem dele af Deloitte rapporten, som det er værd at fremhæve:
- Rapporten angiver 10 forslag til effektiviseringer, men angiver ikke, hvor meget hvert enkelt tiltag kan bidrage med. Forslagene er uden sammenhæng til resten af analysens forventede effektiviseringsgevinst på 4-10 pct. Flere af disse forslag har afgørende betydning for den kommunale opgavevaretagelse, og KL anser følgende tiltag som særligt problematiske, især fordi der ikke er estimeret, om det vil medføre effektiviseringer, og hvad det har af omkostninger at gennemføre de foreslåede tiltag: Selskabsgørelse, Ophævelse af benyttelsespligt for udvalgte grupper, Udbudspligt, Indtægtsrammeregulering samt Konsolidering af opgavevaretagelsen i regionalt forankrede enheder.
- Analysen påpeger, at ”omkostningsniveauet stiger med antallet af affaldsfraktioner, kommunerne vælger at indsamle med henteordninger, tømningsfrekvens og andelen af affald indsamlet med henblik på genanvendelse.” Det er KL enig i, og det hænger sammen med de kommunale erfaringer og vores generelle forventning om, at affaldsaftalens krav om øget affaldsindsamling vil betyde et højere omkostningsniveau.
- Analysen dokumenterer ikke besparelsespotentiale ved, at kommuner gennemfører fælles udbud af indsamling og afsætning. Rapporten fremstår ambivalent på dette punkt, da data fra undersøgelsen viser, at fællesudbud ikke giver lavere priser. Men på den anden side alligevel fremhæver flere fælleskommunale udbud som instrument til effektivisering af sektoren. De kommunale erfaringer viser, at der kan være begrænset eller måske ingen effekt i fælles udbud af behandling af affald. Erfaringerne fra et stort fællesudbud med behandling af plast og metal har vist, at det kun er udenlandske behandlingsanlæg, der byder, og priserne ligger højt – over 3.000 kr./ton. Store fælles udbud af indsamlingen kan desuden risikere at udelukke de mindre og lokale renovationsfirmaer fra at byde på opgaven.
- Analysen har ikke estimeret mulige gevinster og omkostninger ved at etablere økonomisk tilsyn og indtægtsrammeregulering. Analysen estimerer alene et samlet effektiviseringspotentiale for affaldsordninger og genbrugsstationer på 225 til 600 mio. kr. Dette estimat er alene baseret på forskelle mellem kommunernes affaldsgebyrer, så de dyreste kommuner sammenlignes med gennemsnittet. Analysen tager ikke højde for årsagerne til forskellige gebyrniveauer, der skyldes forskelle i demografi, bystruktur, boligsammensætning, indkomstforhold, investeringer, afskrivninger mv.
- Analysen foreslår ensartet brug af den kommunale kontoplan og andre tiltag, der i højere grad end i dag muliggør sammenligning på tværs. Det bakker KL fuldt op om og har allerede igangsat et flerårigt arbejde om digitale affaldsdata, som sigter mod det samme mål. KL bakker også op om anbefalingen om vejledning om udbud og opfordrer til, at de kommunale erfaringer om bedste praksis deles.