
Partihopper skifter parti endnu engang
tekst Mads Brandsen
Partiet De Nationalliberale har mistet en af sine mest markante skikkelser, Carsten Kudsk, der er viceborgmester i Nyborg.
Han er i stedet skiftet til partiet Vi Lokale Demokrater, der foruden ham selv blandt andet tæller tidligere byrådsmedlem i Kerteminde Knud Ahrnkiel, der sidste blev dømt 60 dages betinget fængsel for at opfordre unge til at bevæbne sig og ”fjerne den ondskab”, der er i Danmark, hvilket skulle forstås som udlændinge.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Vi Lokale Demokrater bliver dermed Carsten Kudsks tredje parti.
Det nye parti har også to medlemmer i Assens, og vil ifølge en pressemeddelelse fra Carsten Kudsk arbejde ud fra en ”midtsøgende grundholdning”. mdbr@kl.dk