Hårdt arbejde at gøre socialt frikort til en succes
Lenette Daimi Linnemann Lodskou er socialrådgiver i Esbjerg Kommunes afdeling Social & Tilbud og tovholder på projektet ”Socialt frikort til flere” i Esbjerg. I alt fire kommuner deltager i det toårige projekt, hvor kommunerne afprøver forskellige modeller for at få det sociale frikort til at fungere.
– I Esbjerg har vi oplevet, at det er svært at få fat i den oprindelige målgruppe nemlig brugerne af vores varmestuer og hjemløse. Jeg har siddet på varmestuen flere formiddage, og jeg har holdt jobcafe, hvor borgere i målgruppen kunne få hjælp til at skrive deres cv, men næsten ingen ville tale med ”damen fra kommunen”. Det skyldes nok, at mange tidligere har haft nederlag i kontakten med kommunalt ansatte, forklarer Lenette Daimi Linnemann Lodskou.
Da projektet begyndte i 2019, havde Esbjerg Kommune sat sig et mål: Kommunen ville udstede 200 sociale frikort inden udgangen af 2020, og frikortene skulle være i brug i mindst én time i 2019 og 2020. Her ved udgangen af maj 2021 ser tallene anderledes ud, siger Lenette Daimi Linnemann Lodskou:
– 63 borgere har fået socialt frikort, og 13 af dem har benyttet det. Covid-19 har selvfølgelig haft en negativ rolle, fordi vi ikke kunne holde netværksmøder og komme ud til borgerne, men tallene viser, at ordningen kræver et langt, sejt træk for at komme til at fungere, siger hun.
##ContentBoxStart##263841##ContentBoxEnd##
Hun får folk til at lytte
Forsøgsordningen med socialt frikort forpligter ikke kommunerne til at gøre andet end at visitere og bevilge frikortene. Men de foreløbige erfaringer tyder på, at der er brug for en større indsats, hvis ordningen skal blive en succes. Det skyldes blandt andet, at borgerne i målgruppen sjældent hverken har arbejdserfaringer eller et netværk, der kan hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. I Esbjerg har Lenette Daimi Linnemann Lodskou haft held med at række ud til frivillige ildsjæle for at få dem til at skabe kontakt mellem borgere og arbejdspladser.
– Jeg har holdt en række netværksmøder med blandt andet væresteder, bosteder og idrætsfællesskabet Recovery Bulls med mange frivillige, og særlig én ildsjæl har vist sig at have en helt fantastisk evne til at skabe kontakt til målgruppen. Hun kommer selv i varmestuen, så borgerne har tillid til hende. Hun er også flere gange taget hjem til borgere, der havde svært ved at komme ud ad døren på grund af social angst eller depression, og så har hun hjulpet dem med at udfylde ansøgningen om et socialt frikort. Bagefter har hun sendt mig en sms om, at ansøgningen var på vej, så jeg hurtigt kunne godkende den, fortæller Lenette Daimi Linnemann Lodskou.
Den lokale ildsjæl er desuden beriget med et udstrakt netværk i byens erhvervsliv, hvilket betyder, at hun har hjulpet flere med socialt frikort i arbejde.
– Hun er en ressource, der kan få folk til at lytte og få dem med sig. Hun kender for eksempel den tidligere fodboldlandsholdsspiller, Jens Jørn Bertelsen, der sidder i bestyrelsen hos Hjemløses Venner, og som også er en ildsjæl med masser af kontakter i Esbjerg. Alle de erfaringer bruger vi nu til at udvide vores netværk i kommunen. Vi tager desuden kontakt til de sociale viceværter i boligforeninger, hvor flere af borgerne i målgruppen bor, og hvor de eventuelt kan få opgaver med småreparationer eller vedligeholdelse. I en mindre by som Ribe har vi netop indledt en dialog med kirken, som måske kan hjælpe med at bygge bro mellem borgere og arbejdspladser, siger Lenette Daimi Linnemann Lodskou.
##ContentBoxStart##263842##ContentBoxEnd##
Socialt udsatte savner indhold i livet
Det landsdækkende netværks- og videnshus Cabi står med støtte fra Trygfonden for projektet i de fire kommuner Esbjerg, Vejle, Holstebro og Næstved. Kommunerne er forskellige, men især erfaringerne med at inddrage civilsamfundet ser ud til at være vejen frem, fortæller projektleder, seniorkonsulent Anette Hansen.
– Mange virksomheder vil gerne tage et socialt ansvar, men de kender ikke til ordningen med socialt frikort, og nogle af de virksomheder, der kender ordningen, synes, at den er lidt besværlig. Mange virksomheder er vant til at henvende sig til jobcentret, hvis de mangler arbejdskraft, men der er mange andre borgere, som jobcentret skal hjælpe i job på andre ordninger, og hvor jobcentret er forpligtet til at yde en indsats. Derfor er det mindre oplagt, at virksomhederne får tilbudt en person med socialt frikort. Og så er det et administrativt bump for virksomhederne, at lønnen skal indberettes på en anden måde for borgere med socialt frikort, siger hun.
– Foreninger og små NGO’er, der for eksempel driver væresteder, kan fungere som bindeled mellem borgerne og arbejdspladserne. De kan præsentere muligheden for virksomhederne og fortælle, hvad det er for en type medarbejdere, de kan få. Kendetegnende for denne gruppe borgere er jo, at de godt vil arbejde, de kan bare ikke passe et job, men for dem, det lykkes at få et arbejde, er der ofte tale om en succes, siger Anette Hansen.
Hun var med til at udarbejde en forundersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte forud for, at forsøgsordningen med det sociale frikort gik i gang og har fulgt forsøgsordningen, siden den blev etableret i 2019.
– Interviews med socialt udsatte viser, at de ofte keder sig og savner livsindhold. Muligheden for at løse arbejdsopgaver via det sociale frikort kan være med til at give dem livskvalitet, mærke glæden ved at være del af et arbejdsfællesskab og muligheden for at bidrage. Det er også en chance for at tjene lidt ved siden af kontanthjælpen eller pensionen, uden at de bliver trukket i de sociale ydelser. Bare en lille tilknytning til arbejdsmarkedet kan have stor betydning, siger Anette Hansen.
Til sommer er projektet i de fire kommuner slut. På baggrund af de foreløbige erfaringer har Esbjerg Kommune sat sine forventninger ned og håber nu at udstede 100 sociale frikort inden udgangen af 2023, og at halvdelen bliver taget i brug inden den 31. december 2022. • dk@kl.dk