Optimisme trods coronapres på udsatte boligområder

Coronakrisen presser beskæftigelsen i de udsatte boligområder, siger udvalgsformænd, der alligevel er optimistiske. En økonomisk krise rammer hårdere i de udsatte boligområder, siger cheføkonom fra BL – Danmarks Almene Boliger, der er bekymret for fremtidsudsigterne.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Selvom ledigheden har været faldende, presser den seneste nedlukning og usikkerheden om økonomiens langsigtede udvikling de udsatte boligområder. Men i flere kommuner landet over, bliver der arbejdet med beskæftigelsesindsatsen for at sikre, at ghettoer holder op med at være ghettoer, og at boligområder ikke ryger tilbage på ghettolisten.

I Horsens har kommunen og Bo Trivsel, der er navnet på den boligsociale indsats i boligområdet Sundparken, indgået et samarbejde om en såkaldt fremskudt beskæftigelsesindsats. Eller på helt normalt dansk i konkrete termer: en skurvogn, hvor de ledige beboere kan møde en konsulent fra det kommunale jobcenter.

Den indsats har fra april 2018 til februar 2020 flyttet 74 beboere fra overførselsindkomst til beskæftigelse. En stor succes, siger Michael Nedersøe (DF), der er byrådsmedlem og formand for et §17 stk. 4. udvalg, der arbejder med udsatte boligområder og parallelsamfund i kommunen.

Men så kom coronaen til Danmark og ambitionen om inden for få år at få Sundparken af ghettolisten, hvor boligområdet har været i flere år og derfor nu karakteriseres som en hård ghetto, fik et drag over nakken, fortæller Michael Nedersøe.

– Det går rimeligt i Sundparken, og vi skal nok få området af ghettolisten, men det bliver nok ikke i år eller næste år. Selvom den fremskudte beskæftigelsesindsats har været en stor succes, så er der stadig et stykke vej. Men vi arbejder benhårdt på det, og det skal nok lykkes, siger han.

Beskæftigelsesindsats kan rykke

Horsens Kommune har sat en stor del af sin lid til, at en målrettet beskæftigelsesindsats kunne få Sundparken af ghettolisten. De andre ghettokriterier – andelen af beboere med rødder i ikke-vestlige lande, andelen af dømte og beboernes uddannelsesniveau – er nemlig ret svære at ændre på kort tid, forklarer Michael Nedersøe.

– Vi har brugt udlejningskriterier, så kontanthjælpsmodtagere ikke kan flytte ind, og det har været med til at nedbringe andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet. Men beskæftigelsesindsatsen kan rykke meget, fordi den hjælper os på både kriteriet for beboere uden for arbejdsmarkedet, og hvis de kommer i arbejde, også på kriteriet for gennemsnitsindkomst.

På grund af coronarestriktioner er den hvide beskæftigelsesskurvogn i Sundparken i Horsens for tiden lukket, og beboerne er henvist til telefonisk kontakt med den fremskudte beskæftigelsesindsats. Men arbejdet i løbet af året har alligevel båret frugt.

I en endnu ikke offentliggjort indstilling til Michael Nedersøes udvalg for udsatte boligområder og parallelsamfund viser en opgørelse, at andelen af beboere, der er i beskæftigelsessystemet, er faldet fra 21 til 18 procent fra maj 2020 til januar 2021. Et fald, som ifølge forvaltningens opgørelse skyldes dels den fremskudte beskæftigelsesindsats og dels reglen om, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan blive lejere i boligområdet.

Når Michael Nedersøe på trods af de positive vinde alligevel ikke regner med, at Sundparken slipper af med sit ghettostempel inden for få år, skyldes det netop coronakrisen.

– Det er jo tit de lavestlønnede og -uddannede, der først mister deres job, når beskæftigelsen går i stå. Og det er svært for os at gøre mere, end vi gør med den fremskudte beskæftigelsesindsats, hvor de har jobcentret lige rundt om hjørnet. Vi kan jo ikke flytte det helt ind i folks stuer. Hvis vi skal gøre mere, så mener jeg, at vi bør arbejde for at få flere til at repatriere (flytte ud af Danmark og tilbage til oprindelseslandet, red.). Det vil nedbringe andelen af beboere med rødder i ikke-vestlige lande. Men det er vi ikke ret gode til i Horsens. Sidste år var det nul personer, der tog imod tilbuddet om repatriering, siger Michael Nedersøe. 

##ContentBoxStart##261725##ContentBoxEnd##

Bedre end frygtet

I Aabenraa har boligområdet Høje Kolstrup i flere år bevæget sig længere og længere væk fra ghettolisten, siden området optrådte på listen i 2013. Og for et år siden opfyldte boligområdet ikke et eneste af de fem kriterier, som karakteriserer en ghetto i Danmark.

Det skyldes ifølge formand for Aabenraa Kommunes beskæftigelsesudvalg, Ejler Schütt (løsg.), en længerevarende boligsocial indsats. Blandt andet en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor en såkaldt jobguide er til stede i boligområdet. Jobguiden er en kommunal medarbejder, der hjælper de ledige beboere med at skrive cv, forberede sig til jobsamtaler og følger beboerne, efter de er kommet i beskæftigelse.

Indsatsen har været medvirkende til at 171 beboere fra 2016 til juni 2020 er kommet i arbejde, mens 225 beboere er kommet i praktik, uddannelse eller løntilskudsjob. Det betyder, at andelen af ledige er faldet fra 55,4 procent i 2016 til 43,5 procent i 2020. Det er et fald, der er omtrent seks gange så stort som gennemsnittet for hele kommunen.

– Det er vores mål, at vi ikke skal tilbage til gamle dage, hvor Høje Kolstrup var et meget belastet område. Og det fungerer rigtig godt at have Jobguiden til at lave opsøgende arbejde i boligområdet. Og indtil videre er vi sluppet nådigt igennem coronakrisen. Beskæftigelsen er faldet, men ikke så voldsomt, som man kunne have frygtet, siger Ejler Schütt.

Han peger på, at det er svært for Aabenraa Kommune at gøre meget mere, end de allerede gør.

– Vi er opmærksomme på udviklingen ikke bare i Høje Kolstrup men i hele kommunen, og vores jobcentermedarbejdere og Jobguiden sørger for at holde fast i et godt samarbejde med erhvervslivet.

Bekymrende udsigter

##ContentBoxStart##261726##ContentBoxEnd##

Mens udvalgsformændene i Horsens og Aabenraa mener at kunne ane lys for enden af coronatunnelen, så hæfter cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey, sig ved, at der er en række ubekendte udeståender i forhold til beskæftigelsen i de almene boligområder og i de udsatte boligområder især.

– Det er vanskeligt at se langt frem i tiden lige nu. Ledigheden stiger mere for nogle grupper og i nogle områder end andre. Lønkompensationsordningerne gør det desuden svært at se, hvad den reelle ledighed er. Så det følger vi meget intenst, siger Solveig Råberg Tingey.

Der er til gengæld mere sikkerhed omkring, at beboerne i de udsatte boligområder er mere sårbare over for økonomisk nedgang, forklarer cheføkonomen.

– Vi ved, at beboerne i de udsatte boligområder har en profil, der er kendetegnet ved, at de er mere udsatte for ledighed. Der bor for eksempel flere med kortere uddannelser, og det betyder typisk, at det er de første, der bliver ramt, når ledigheden stiger, og de sidste, der kommer i arbejde, når ledigheden falder. 

Hun peger desuden på, at beboerne i de udsatte boligområder typisk arbejder i sektorer, som er mere følsomme over for økonomiske kriser. Mange har job i servicefag og i ufaglærte stillinger, som bliver hårdest ramt af nedgang i økonomien.

Nogle lyspunkter er der dog, forklarer Solveig Råberg Tingey. Under coronakrisen er ledigheden bredt set godt nok steget, men der er nogle fag, hvor der er kommet flere i arbejde.

– Især i de større byer oplever man en stigende efterspørgsel på arbejdskraft i de sundhedsfaglige fag og inden for rengøring for eksempel. Det gør, at man måske godt kan være lidt fortrøstningsfuld, men når vi alligevel er bekymrede for udviklingen, så skyldes det, at hvis krisen trækker ud, så vil det få mere langvarige konsekvenser, og det vil slå hårdere igennem i de udsatte boligområder, hvor ledighedskøen ofte vokser hurtigere end de fleste andre steder, siger cheføkonomen. •  jki@kl.dk