Her sker fejlene på landets plejehjem

Det er oftest problemer med medicinhåndtering eller journaler, der er skyld i fejl på plejehjem, viser opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Medicinhåndtering og journalføring er det, der oftest fører til fejl på plejehjemmene rundt om i landet, viser erfaringer fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Fra 2017 til 2019 gennemførte styrelsen 873 sundhedsfaglige tilsyn i plejesektoren, som omfatter både plejecentre, midlertidige pladser, akutpladser samt hjemmepleje og hjemmesygepleje. Ved cirka halvdelen af tilsynene med hjemmepleje og hjemmesygepleje var der mangler i forhold til journalføring. For plejecentre, midlertidige pladser og akutpladser var der mangler i journalføringen i en tredjedel af tilsynene. 

– Vores tilsyn med plejeområderne viser, at der fortsat er behov for at styrke patientsikkerheden på plejeområderne. Det gælder særligt i forhold til medicinhåndtering, vurdering og journalføring af borgernes tilstand, informeret samtykke, instrukser og hygiejne. Vi oplever heldigvis også, at der mange steder er et stort fokus på at styrke patientsikkerheden, siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, som har en klar opfordring til kommunerne. 

– Del viden og gode erfaringer med hinanden, så de steder, der har haft succes med at etablere patientsikre arbejdsgange, kan inspirere andre.  

For lidt fokus

##ContentBoxStart##261722##ContentBoxEnd##

Alzheimerforeningen mener, der sker alt for mange fejl, og at der er for lidt fokus på at forbedre kvaliteten. En ny analyse fra foreningen viser, at hver tredje opkald til foreningens demenslinje er fra pårørende, der klager over forholdene på plejehjem. 

– Vi oplever, at der er alt for mange eksempler på klager om meget mangelfuld sundhedsfaglig behandling eller direkte omsorgssvigt. Så mange, at vi ikke kan afskrive dem som enkeltstående tilfælde eller brodne kar. Det ligner et mønster af systematisk svigt over for nogle alvorligt syge mennesker, siger Nis Bank Mikkelsen, direktør for Alzheimerforeningen, som understreger, at analysen ikke viser hele sandheden.

Han mener dog alligevel, der er grund til at bide mærke i resultaterne. 

– Det er det offentlige sundhedsvæsen, regionerne, kommunerne, Folketinget, de faglige organisationer og patientforeningerne, der skal gøre noget ved det her. Ellers vil det bare fortsætte, siger han og tilføjer, at der ofte klages over den sundhedsfaglige kvalitet.

– Det er ikke en rygende pistol, men det er en klar indikator for, at der er et problem med den sundhedsfaglige kvalitet og de kompetencer, der er, i mange situationer. 

Derfor mener Nis Bank Mikkelsen også, at der skal endnu mere fokus på landets plejehjem. Konkret vil han have plejehjemmene på bordet i de kommende økonomiforhandlinger mellem staten og KL. 

Der er et højt niveau

FOA giver dog ikke meget for Alzheimerforeningens analyse. Sektorformand Torben Klitmøller Hollmann slår fast, at der er et højt fagligt niveau blandt de uddannede medarbejdere.

– Det er mere afgørende, hvordan man kommer til at bruge sin faglighed. Man kan sagtens være fagligt dygtig uden at komme til at bruge sin faglighed ordentligt, og der kan vi se, at noget af det, der kan stå i vejen for det, er, at der ikke er fokus nok på, at man får gjort sine opgaver færdige, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Han peger desuden på, at der bruges en del ufaglært arbejdskraft i kommunerne, og at manglen på sosu-uddannede er så stor, at der ikke er tid til at give de ufaglærte en uddannelse.

– Fagligheden er faktisk ret høj ude i kommunerne, og hver gang det går galt, er det typisk organisatoriske fejl. Der er for mange ufaglærte, og det er jo, fordi der ikke er folk nok. Kommunerne har ikke tids nok taget vores advarsel om, at vi kom til at mangle personale alvorligt. Man skulle nok være startet for 5-10 år siden. Derfor er man tvunget til at bruge ufaglærte. Samtidig betyder det, at dem, der har fagligheden, så har ekstra travlt, siger Torben Klitmøller Hollmann, som mener, der er rigeligt fokus på kvaliteten på plejehjemmene. 

– Udfordringen er, at det ikke er et quick fix. Vi er først nu i gang med at rette op på 10 års fejlslagen politik på området, og det tager noget tid. Vi er mange, der går positivt ind i samarbejdet, og jeg vil opfordre Alzheimerforeningen til at gøre det samme, siger han.

Arbejder på højtryk

Jette Skive (DF), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, anerkender, at personalet på plejehjemmene er pressede.

– Vi forlanger på mange måder mere af dem, end bukserne kan holde, fordi vi får flere og flere ældre i dag, som kræver meget mere pleje. Det kalder selvfølgelig på kompetenceudvikling og videreuddannelse. Det er vores pligt at sørge for, at det sker, siger Jette Skive og understreger, at der er fuldt fokus på kvaliteten.

– Vi arbejder på højtryk alle sammen. Selvfølgelig kunne jeg godt ønske mig, det kunne gå hurtigere, men vi mangler stadig en sundhedsreform. Plejehjemmene er nødt til at være en del af den reform, for kommunerne skal vide, hvordan vi skal få alt med. Vi kræver mere af vores ledere og vores personale, og derfor skal vi selvfølgelig have et løft. Længere er den ikke, siger Jette Skive, der ikke vil kommentere, om plejehjemmene også skal på dagsordenen under økonomiforhandlingerne med staten. 

Også hos sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har plejehjemmene høj prioritet, understreger han. Han bekræfter samtidig, at ældreplejen skal have et løft, og at plejehjemmene bliver et fokuspunkt i en kommende sundhedsreform. 

– Det er særligt de sårbare patienter, som har allermest brug for sundhedsvæsenet, der har sværest ved at navigere i det. Derfor vil det også blive et tema i en kommende sundhedsreform, siger Magnus Heunicke og tilføjer, at regeringen har demonstreret, at ældreplejen er et fokuspunkt også i økonomiforhandlinger med kommunerne.

– Regeringen har allerede taget de første skridt mod at lægge en bund under velfærden – blandt andet i økonomiaftalerne for 2020 og 2021, hvor vi har løftet kommunernes økonomi. Det skal netop give mulighed for, at kommunerne har ressourcer til at prioritere ældreplejen. Dertil vil regeringen fremsætte en velfærdslov, som sikrer, at pengene også fremadrettet følger med befolkningsudviklingen, siger Magnus Heunicke. • antj@kl.dk