Prestigeplejehjemmet, der kørte af sporet

Helt fra starten var plejecentret Huset Nyvang ramt af problemer, og set i bagklogskabens klare lys mener både forvaltning og plejehjemsledere, at der var for høje forventninger til stedet, og at indflytningen gik for hurtigt. Nu håber de mest af alt på arbejdsro til at komme problemerne til livs.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Det skulle have været Randers’ stolthed. Med inspiration fra en demenslandsby i Holland blev byggeriet af det nye demensvenlige plejecenter Huset Nyvang sat i gang, og omkring årsskiftet 2017/2018 kunne både personale og beboere flytte ind. Men hurtigt begyndte problemerne at vise sig, kritikken at ulme, og sidste sommer kom plejecentret for alvor i modvind, da TV 2 viste skjulte optagelser fra Huset Nyvang i dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”. Her kunne man blandt andet se personalet bruge en hård tone overfor den 91-årige beboer Niels Christian Nielsen, som måtte gå næsten 10 timer uden at få skiftet ble og bukser, selvom han flere gange forsøgte at gøre opmærksom på, at han havde haft et uheld i bukserne. 

Randers Kommune har gentagne gange siden taget afstand til scenerne i dokumentaren, og flere gange er der også forsøgt at rette op på forholdene på Huset Nyvang. Men det gik galt, før det overhovedet rigtig kom i gang, lyder efterrationaliseringen.

– Når vi ser tilbage på det, skulle vi nok ikke bare have flyttet personalet fra et plejecenter, der blev nedlagt. Der skulle vi have været skarpere på, hvem vi bød indenfor. Man skulle nok heller ikke have flyttet ind med den hastighed, man gjorde. Dels flyttede man beboerne fra det gamle center, og dels fyldte man nok de sidste pladser for hurtigt op i forhold til at nå at fastlægge en faglig ramme, en ledelsesmæssig ramme og skabe systematik i forhold til for eksempel vagtplaner. Man skulle have givet sig bedre tid og gjort sig nogle andre overvejelser omkring rekruttering af medarbejdere. Det er en god læring at tage med fra det her, siger Lene Jensen, der er omsorgschef i Randers Kommune.  

Mange syge med stress

Den oplevelse deler den nuværende leder af Hust Nyvang, Cate Karlstad. Hun kom til stedet i januar 2019 og var dermed ikke en del af indflytningen. Men hun kunne mærke efterdønningerne.

– Jeg kom til et sted, som var mærket af mange, hurtige indflytninger. Man var bagud og kunne ikke ansætte personale i forhold til, hvor hurtigt borgerne flyttede ind. Det betød, at nogle rejste, fordi det var for hårdt at tage imod så mange nye borgere på en gang i et nyt byggeri, som på det tidspunkt ikke var færdigt, fortæller Cate Karlstad og fortsætter:

– Da jeg begyndte, var der 16 langtidssygemeldte. En del af dem var sygemeldt med stress af årsager, som direkte relaterede sig til arbejdspladsens vilkår. Derudover var der afdelinger, som havde mistet retningen, fordi der var så meget praktisk og så meget arbejde i at tage imod de nye beboere, at der ikke var blevet støbt et fundament at stå på. Det havde der ikke været ressourcer til. På den måde var det et flagrende skib. Man startede sådan set med at flytte de komplekse borgere ind, men der var ikke tid nok til at få uddannet personalet. Der var ikke stabilitet nok eller forudsætninger for at gøre det, og fordi der også skulle styr på en masse praktisk, var der ikke et godt læringsmiljø, hvor personalet kunne få de kompetencer.

Cate Karlstad peger også, at der var tårnhøje forventninger til stedet, som ikke kunne indfries fra starten. 

– Jeg tror, indflytningsfasen er en stor del af forklaringen på Huset Nyvangs problemer. Det blev søsat som et flagskib, og det var forventningen, at det skulle være fremtiden for borgere med demens. Et sted, hvor alt kunne lade sig gøre, og man havde en forventning om, at stedet fra start kunne lave alle mulige tilbud. Også politisk er det blevet italesat og solgt som et sted, der bare er toppen af poppen. Det har simpelthen ikke været realistisk, og det har helt fra starten lagt et pres, siger hun. 

Mislyd fra starten

Forvaltningen blev hurtigt opmærksom på, at alt ikke var, som det skulle være på Huset Nyvang. Allerede i løbet af det første halve år, plejecentret var i brug, var der mislyde derfra.

– Da vi nåede sommeren, tænkte vi, at det her ikke går over. Vi må gøre noget mere, siger omsorgschef Lene Jensen.

Der blev lavet en handleplan, og den daværende leder blev sygemeldt. Og politikerne blev varslet om, at alt ikke kørte på skinner på det nye plejehjem. 

I 2019 kom Cate Karlstad til, og arbejdet med at få styr på stedet fortsatte.

– En stor del af 2019 gik med at lave en personalegennemgang og få fokus på kompetenceudvikling og lavet struktur og systematik. Vi fik klædt medarbejderne bedre på, snakkede med de pårørende og satte pårørendemøder i system. Vi fik også hjælp udefra af nogle konsulenter, fortæller Lene Jensen. 

##ContentBoxStart##261679##ContentBoxEnd##

Optagelser i det skjulte

Pressehenvendelserne om Huset Nyvang blev flere og flere, mens kritikken af stedet fortsatte. Hvad Randers Kommune og plejecentret ikke vidste var, at TV 2 i sensommeren 2019 lavede skjulte optagelser på plejehjemmet. Det var de optagelser, som senere blev vist i en dokumentar. Først senere på efteråret fik kommunen at vide, at optagelserne var blevet lavet. 

– Vi arbejdede efterfølgende med, om vi skulle politianmelde det, fordi det i vores optik var ulovligt, at de uden vores vidende havde optaget inde hos en beboer og på kommunens arbejdsplads. Derudover holdt vi løbende møder med politikerne, tillidsfolk og Huset Nyvang om, hvad de optagelser gjorde ved dem og os. Vi tilbød også psykologhjælp, og vi fik talt det godt igennem. Samtidig forsøgte vi at besvare alle de spørgsmål, der var politisk og fra pressen – og vi blev bombarderet fra højre og venstre. Det var en meget presset situation at stå i, samtidig med at vi også skulle håndtere alt andet, fortæller Lene Jensen. 

Herefter faldt der dog en smule ro på stedet. Et fogedforbud forsinkede visningen af TV 2’s dokumentar. Samtidig fortsatte Huset Nyvang og forvaltningen med at arbejde med handleplaner og at få skabt et godt grundlag for stedet. Plejecentret fik også en assisterende leder, Rebekka Rasmussen.

##ContentBoxStart##261680##ContentBoxEnd##

– Vi kunne se, der var brug for det, og vi satte også ind med nogle ekstra ressourcer. Der var stor personaleomsætning og et stort fravær, og vi brugte fem millioner kroner mere end budgetteret i 2019 og en million kroner mere sidste år, siger Lene Jensen og tilføjer, at kommunen også engagerede Sundhedsstyrelsens Værdighedshold til at gennemføre en undersøgelse, som bestod af 84 interviews med beboere, medarbejdere og andre med tilknytning til Huset Nyvang. 

Samtidig arbejdede kommunen med endnu en handleplan for plejecentret, men blev overhalet af virkeligheden. For da forvaltningen efter sommerferien var klar til at fremlægge arbejdet for politikerne, var TV 2’s dokumentar i mellemtiden blevet vist. 

– Jeg satte mig selv i spidsen for en række møder på Huset Nyvang, hvor både politikere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og pårørende deltog. Det var en udfordring at prøve at finde balance i det, når alle var til stede, og alle stillede en masse spørgsmål, som skulle besvares, husker Lene Jensen om efteråret, hvor kommunen også igen involverede Sundhedsstyrelsen og fik hjælp til at lave en ny vision og handleplan.

– Her blev det drejet til en femårig handleplan, fordi vi må erkende, at Huset Nyvang ikke er et specialiseret sted. Det vil vi gerne blive, men det bliver man ikke med et snuptag, og derfor har vi lagt en langstrakt plan. Derudover forlængede vi i efteråret også ansættelsen af den assisterende leder og styrkede Huset Nyvang med sygeplejekompetencer, som de andre medarbejdere fagligt kan læne sig op ad, og som også kan guide de andre medarbejdere i, hvad der er god kommunikation, god adfærd og godt samarbejde med de pårørende.  

Tilsyn og trusler

I oktober sidste år kom Styrelsen for Patientsikkerhed på et tilsynsbesøg, hvor styrelsen endte med at stille 17 krav til stedet, give et påbud og placere huset i kategorien: ”Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet”. 

– Vi laver et skarpere høringssvar til dem, end vi plejer, fordi vi oplever, at tilsynet er anderledes. Stemningen er anspændt, og det føles mere som en eksamen, hvor medarbejderne nærmest følte sig overhørt. Derudover hviler mange af de fund, de har gjort, på fire pårørende, og vi kan sagtens forstå de ting, de pårørende siger, og at de er bekymrede, men vi har svært ved at forstå, at de samme observationer kan gå igen i så mange målepunkter, fortæller Lene Jensen.

Det ender med et endeligt påbud lige før jul, hvor Huset Nyvang får fire uger til at rette op på kritikpunkterne. 

– Der dukkede ikke noget nyt op under tilsynet. Det var ikke sådan, at vi tænkte, der var en sten, vi ikke havde vendt. Vi er i fuld gang med at arbejde med de ting, som styrelsen har peget på. Vi gør alt, hvad vi kan, for at nå det, men fire uger er ikke særlig lang tid – og slet ikke, når nogle af dagene ligger i julen, siger Cate Karlstad, mens assisterende leder Rebekka Rasmussen supplerer:

##ContentBoxStart##261681##ContentBoxEnd##

– Rapporten er et billede på, at vi ikke er i mål. Vi har taget hul på en proces – i oktober, samme tid, som tilsynet var på besøg – og vi begynder at se, at vi er rigtig godt på vej, men der er selvfølgelig stadig ting at arbejde på. Det er vi i fuld gang med, og den handleplan og vision, som blev lavet i oktober, taler rigtig godt ind i at få samlet op på nogle af de ting, der er nævnt i styrelsens rapport. I virkeligheden er der flere af punkterne fra tilsynet, som går ind under handleplanen, som blev lavet i oktober, og vi har stadig tillid til, at vi kan lykkes med den. Vi kender udfordringerne, og vi er i gang med en proces mod en demensfaglig specialisering. Men vi har brug for arbejdsro til det. 

Netop arbejdsro er noget, både Cate Karlstad og Rebekka Rasmussen efterlyser. For de lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at blive associeret med Huset Nyvang, efter de skjulte optagelser blev vist på TV 2. Medarbejderne mødte mange reaktioner fra omverdenen. De blev råbt efter, når biler kørte forbi, og plejecentret modtog trusler både på mails og telefon. 

– Vi er blevet ofre for en folkedomstol. Det er helt klart, at familien Danmark har sin mening om, hvor forfærdelige vi er. Personalet er blevet råbt ad, blevet kritiseret, når de har været ude at handle, vi har fået opringninger, breve, e-mails og trusler, og der er også flere medarbejdere, som har tyndet ud i vennekredsen eller valgt sociale arrangementer fra, fordi de ikke orkede at skulle forholde sig til det, fortæller Cate Karlstad og fortsætter:

– Vi har fået hjælp af en psykolog ad flere omgange. Det har selvfølgelig været svært, og det er en situation, som ingen af os har erfaring i at håndtere. Men det er på et niveau, hvor vi har haft brug for professionel hjælp til at få talt det igennem. Derudover har vi selvfølgelig snakket meget om det internt. 

Ifølge Rebekka Rasmussen har medarbejderne også fået tilbud om coaching-forløb og håndtering af stress.

– Det personale, som er her nu, er vel og mærke dem, der fortsat udfører opgaven og hænger i. Men det er også dem, der får kritikken, og det kan godt føles uretfærdigt, når vi faktisk også mærker fremgang på mange parametre og samtidig bliver hængt ud. Det har været hårdt. Vi er alle sammen mærkede af det, men selvom vi er pressede, synes jeg, medarbejderne håndterer det rigtig flot. Alle rykker sammen og passer på hinanden, siger hun, mens Cate Karlstad tilføjer:

–  Det er jo også en rigtig fin indikation på, hvor langt vi er kommet. Var vi ikke kommet så langt, havde folk nok meldt sig syge eller var rejst. Det er ikke det, vi oplever, og det, synes jeg, er ret stærkt, for det er mildt sagt ikke en særlig sjov situation at være i, når tingene kommer så meget ud af vores hænder.  

Vil have lidt medvind

De to plejehjemsledere er ikke i tvivl om, at det har forsinket hele processen, at Huset Nyvang har været så meget i både politikernes og mediernes søgelys.

– Det kræver hele tiden en ekstra involvering på flere niveauer om ting, som man på andre centre normalt bare ville afklare. Men når det bliver forsidestof, og der er stor politisk interesse, og mange har en mening om huset, så kommer processerne til at tage længere tid, siger Rebekka Rasmussen, mens Cate Karlstad supplerer:

– Huset Nyvang er hverken værre eller bedre end andre steder. Der er også andre steder i landet, som får påbud, men de får bare ikke den bevågenhed, vi har. De får ro til at arbejde med handleplaner. Den offentlige diskussion gør både pårørende og medarbejdere usikre. Det betyder, at de bliver usikre på rent faglige ting, og at de bliver nervøse for klager. Det er ikke godt, hvis man gerne vil udvikle sig. Vi vil gerne have mulighed for at holde fokus på det, der er vores opgave: De mennesker, vi skal tage os af hver eneste dag. Men vores fokus bliver forstyrret, når vi igen står på forsiden, og det er svært for os at stå og sige, at det faktisk går bedre, når en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed for eksempel graver et kæmpe hul i vores vej, og den samtidig bliver til en landsdækkende debat. Det gør, at den kommer til at fylde meget mere, end den burde. Vi har brug for arbejdsro, men vi har også brug for, at der bliver en fælles forståelse af, at man skal hjælpe hinanden i en kommune på alle niveauer. 

Derfor håber Huset Nyvang altså nu på ro til at rette op og langsomt arbejde sig hen mod at være et specialiseret plejecenter for borgere med demens.

– Vi udtrykker dagligt, at vi har tillid til processen, til visionen, handleplanen og til medarbejderne, som fortsætter med at være her under de her forhold. Som Rebekka sagde forleden: ”Prøv at se, hvor langt vi er kommet i modvind. Tænk, hvor langt vi kan komme i medvind”, siger Cate Karlstad. • antj@kl.dk