Kommune går mod strømmen og opdeler fire skoler til 11

Holbæk har besluttet at ændre kommunens skolestruktur, så fire store skoler bliver opdelt i 11 mindre skoler med selvstændig ledelse og bestyrelse. Centraliseringen er gået for vidt, og det reagerer vi på, siger borgmester.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Fire kæmpeskoler skal blive til 11. Det har Holbæk Kommunalbestyrelse besluttet på et byrådsmøde i sidste uge. 

Den nye struktur, der gælder fra næste skoleår, skal sikre en mere lokalt forankret skole, forklarer borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

– Lige nu har vi 18 matrikler med fire overordnede skoleledere. Men vi ønsker et andet skolevæsen, end det vi har nu. Det er ikke, fordi vi kommer med en ny opfindelse eller noget, som folk ikke vil kunne genkende. I virkeligheden er den nye struktur snarere et skolesystem, som de fleste af os selv har oplevet. Altså en skole med en leder og et elevråd på hver matrikel. En skole, hvor lokalområdet har betydning for skolen og har medindflydelse på, hvordan skolen fungerer, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Med beslutningen går kommunen imod en landsdækkende tendens, der har betydet, at antallet af selvstændige folkeskoler siden kommunalreformen er faldet med næsten 20 procent fra 1.314 selvstændige skoler i 2007 til 1.080 selvstændige skoler i 2020.

– Nogle gange opstår der på den politiske bane idéer og trends, som viser sig ikke at være gode idéer. Når man opdager det, skal man som politiker gøre noget ved det. Det er det, vi gør nu. Vi har oplevet, at flere og flere vælger at sende deres børn i privat- og friskoler. De fravælger simpelthen vores folkeskole. Det kan jeg ikke leve med som borgmester, siger Christina Krzyrosiak Hansen og fortsætter:

##ContentBoxStart##261684##ContentBoxEnd##

– Der må vi bare sige, at centraliseringen er gået for vidt. Vi fik ikke det, vi ville. Vi fik skole for færre midler, men det betød også, at der var færre penge til lærere og pædagoger.

Hvad med pengene?

Forslaget har været i høring siden oktober 2020, og mens de fleste høringssvar fra medarbejdere og skolebestyrelser har været positive, har der også været bekymringer om økonomi og ledelseskraft på de nye og mindre enheder.

– Vi kommer ikke bare med en ny skolestruktur. Vi kommer også med et økonomisk løft, for man kan ikke bede om mere ledelse, mere kvalitet og mere ejerskab, uden at man også tilfører penge til området. Vi har i lang tid haft for få penge på skoleområdet. Så vi har de sidste tre år løftet skolernes økonomi, og vi bliver ved med at tilføre penge for at lappe de huller i økonomien, som skolebestyrelserne har oplevet, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Den nye skolestruktur bliver ledsaget af et økonomisk løft, som kommunalbestyrelsen har vedtaget i det seneste budget. Her bliver der fra i år afsat 34,5 millioner kroner til et kvalitetsløft af skoleområdet. Et beløb, der stiger til 39 millioner kroner om året i 2024. Der er desuden afsat 3,2 millioner kroner til at hjælpe den nye skolestruktur på vej.

Derudover arbejder forvaltningen på en ny model for skolernes økonomi, så bevillingerne ikke stiger og falder udelukkende på baggrund af elevtallet, som især skoler uden for byerne kan være sårbare over for. I stedet skal pengene i højere grad følge antallet af klasser på de enkelte skoler. Helt konkret arbejder forvaltningen med en model, hvor bevillingen falder med omkring 20.000 kroner pr. elev ved faldende elevtal. Det er en halvering af faldet i forhold til den nuværende økonomiske model. • jki@kl.dk