KL: Positivt at udspil sætter barnet og det socialfaglige arbejde i centrum
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Børnene først. Det er titlen på det nye udspil til en reform af det udsatte børneområde, som regeringen har præsenteret klokken 12 i dag. I titlen ligger kernen i udspillet. At børnenes stemme og rettigheder sættes forrest. Og det glæder KL.
– KL hilser regeringens nye udspil velkomment. Udspillet møder vores ønsker om, at barnets perspektiver skal være i centrum, så barnets behov og trivsel bliver det centrale. Derudover er det glædeligt, at regeringen vil starte forfra på barnets lov og luge ud i de regler, der ikke giver mening, så vi står tilbage med en lov, der giver mere fleksibilitet og gode rammer til det socialfaglige arbejde, siger Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s Socialudvalg.
Ser frem til diskussion om udspil
I forlængelse heraf lægger udspillet op til at etablere et partnerskab, der skal se på rammerne for sagsbehandlingen i kommunen. Det arbejde ser KL frem til at blive en del af.
Regeringen har tidligere lagt op til, at hovedsporet i reformen skulle være flere og tidligere anbringelser. Men det glæder KL at se, at regeringen først og fremmest har fokus på at sikre, at børn og unge ikke får et dårligt liv.
– Det er positivt, at regeringen ikke foreslår et måltal for anbringelser. Vi er helt enige i, at forebyggelse ikke skal stå i modsætning til en anbringelse, men at begge dele kan være den hjælp, der er brug for. Kommunerne er meget opmærksomme på, at jo tidligere der gribes ind, desto større er sandsynligheden for, at barnet får en god barndom, siger Ulrik Wilbek.
Regeringen lægger først op til, at der skal ligge et lovforslag klar i starten af 2022, som skal træde i kraft det efterfølgende år. Det giver god tid til at lande den helt rigtige løsning.
– Vi ser frem til at blive inddraget i de forhandlinger om udspillet, som nu går i gang og i den efterfølgende implementering. Jeg håber, Folketinget vil lytte til kommunernes erfaringer, så vi sammen kan gøre vores bedste for at sikre kvaliteten i alle indsatser, så børnene kan få den læring, trivsel og udvikling, de har krav på. Vi kan i hvert fald konstatere, at nogle af de input, vi er kommet med i det seneste års tid, er blevet inddraget i udspillet. På et enkelt punkt, synes vi dog, at der mangler fokus, og det er på de anbragtes børns skolegang, siger Ulrik Wilbek.
Flytter plejefamilier fra kommunen
Et bemærkelsesværdigt forslag i udspillet går ud på at regeringen vil fjerne plejefamilieområdet fra kommunerne. I stedet vil man etbalere regionale plejefamiliecentre, der skal håndtere anbringelser af de mest udsatte børn.
– Vi får løftet opgaven væk fra den enkelte kommune og ind i de nye plejecentre. På den måde får vi sikret større ensartethed i forhold til kontrakter, aftaler og aflønning, men også en meget bedre mulighed for faglig sparring for plejeforældrene, så de ikke oplever at stå alene, sagde socialminister Astrid Kragh (S) til DR forud for pressemødet.
Det vides endnu ikke, hvordan KL forholder sig til den del af udspillet.
Ideen om plejefamiliecentre modtages positivt hos Thomas Vorre, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening.
– Det er en megagod dag. Det vil være fint, hvis man kan få de rette kompetencer ind på sådan et sted. Hvis man både har sparring og forståelse for opgaverne, så kan man også lønne på en fornuftig og ordentlig måde, siger han til DR.
Interesseorganisationen Børns Vilkår roser også overordnet Børnene Først – udspillet.
– Det gennemgående er, at man putter barnets rettigheder meget i centrum. Man flytter vægten fra de voksnes behov, og det kan også være fra mors behov, og lægger meget større vægt på at få barnets behov afdækket og få barnet inddraget i de sociale sager, siger direktør Rasmus Kjeldahl. tkn@kl.dk
Fra udspillet
Der sikres færre konflikter i barnets hverdag ved at klargøre i lovgivningen, hvornår barnet selv eller for eksempel sagsbehandleren, plejefamilien, anbringelsesstedet eller de biologiske forældre kan træffe afgørelse eller beslutning om forhold for barnet under en anbringelse.
Det indskærpes i loven, at barnets ret til at bede om hjælp omfatter en ret for barnet til at bede om at bo et andet sted end hjemme hos de biologiske forældre.
Barnet får mulighed for at sige nej til samvær med forældre og netværk i en kortere eller længere periode.
En rettighedskanon i folkeskolen skal sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder, der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen.
Ret til partshøring af børn ned til 10 år. I dag er aldersgrænsen 12 år. Barnet har ret til at klage over en afgørelse i egen sag, men ifølge udspillet skal det være med respekt for barnets modenhed.
Vold og økonomiske sanktioner. I udspillet foreslås det, at personer, der er dømt for overgreb og vold mod børn, i en treårig karantæneperiode højest vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser efter, at en straf er udstået.