Ny platform giver det forkromede overblik over vandmiljøet

Data om tilstanden i Danmarks vandløb, søer og havvand får nyt liv. Amternes 25 år gamle IT-systemer sendes nu på pension. Data, det har kostet milliarder at indsamle gennem årtier, bliver nu tilgængelig på en ny funktionel platform. Kommunerne har fået et effektivt redskab.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Data om det danske vandmiljø har indtil nu være samlet på seks systemer, der i sin tid blev udviklet til amterne. De bliver nu udskiftet med ét nyt overfladevandssystem kaldet VanDa, hvor det bliver langt nemmere at indlæse og anvende data.

Michael Hastrup, kontorchef i Miljøstyrelsen, forklarer, at de gamle systemer har været tunge og besværlige at arbejde med.

– De gamle systemer fra amternes blev holdt sammen med tape og elastik. Kommunerne har haft svært ved at producere i de gamle systemer. Nu får vi et topmoderne system med alle de nye tekniske standarder, der for eksempel gør det nemmere at få adgang til data om vandmiljøet og producere data i felten, der er kvalitetssikret. Det gør det meget nemmere at koordinere arbejdet mellem staten og kommunerne, siger Michael Hastrup.

Al den data, som amterne og kommunerne har samlet, og som har kostet milliarder at indsamle gennem årtier, er nu tilgængelig på den nye moderne platform og sikres for fremtiden.

– Det svarer til at du tager seks gamle udtjente biblioteker, hvor bøgerne står i hvert deres system, nogle af dem er slidte og skal repareres, nogle kan flyttes som de er, og andre skal måske smides ud. Det er disse bøger fra de seks systemer, der nu samles i et moderne og smart bibliotek, siger Michael Hastrup.

Det nye system for overfladevand ligger hos Danmarks Miljøportal, der også har udviklet det. Aarhus Universitet har hjulpet med at flytte den store mængde information om vandmiljøet fra de gamle systemer til det nye. Og Miljøstyrelsen glæder sig over samlingen af data ét sted.

– VanDa giver os klar struktur og høj kvalitet af data om overfladevand samlet ét sted. Det sker på en moderne platform, der gør det muligt at formidle data effektivt og bruge nye teknikker som for eksempel machine learning til kvalitetssikring. Det betyder, at vi får et bedre grundlag for at følge udviklingen i det danske vandmiljø, og dermed nemmere kan sætte ind, hvor vi ved, at der er et behov, siger Lars Møller Christiansen, der er Vicedirektør Miljøstyrelsen.

Varde var med

Kommunerne har hjulpet det nye system på vej. Blandt andet har Varde Kommune været med til at udvikle VanDa.

Flemming Sørensen, der er miljømedarbejder i kommunen og har repræsenteret kommunerne i projektets styregruppe glæder sig.

– VanDa indeholder de fleste data om vandløb, søer og havområder. Det er et meget komplekst område med 35 datatyper, som indbyrdes er meget forskellige. vandkemiundersøgelser i søer har datamæssigt ikke meget tilfælles med fiskeundersøgelser i vandløb. Men samlet ét sted gør det data overskuelige og let tilgængelige, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at kommunerne med VanDa har fået et effektivt redskab.

– Der er enorme fordele i det her. I gamle dage registrerede Amterne forskelligt. Da reformen kom i 2007 var nogle kommuner heldige at få en medarbejder med over, der kendte systemerne, andre fik ikke sådan en medarbejder. Nu har vi et system, der gør det langt nemmere hele tiden at hente og indberette hel aktuel data på tilstanden i vores vandløb, søer og hav. Vi kan også hele tiden søge på tilstanden for dyr, planter og insekter i vores vand. Og det vil for eksempel lette vores sagsbehandling, når borgere ansøger om ting, der kan påvirke vandmiljøet. Det letter også arbejdet med vandplaner, uddyber Flemming Sørensen.

Tilgængeligt for alle

I over 50 år har offentlige medarbejdere og konsulenter indsamlet data, taget vandprøver og analyseret dem – og det er mange data, der er tale om. Det anslås, at det har kostet tæt på tre milliarder kroner at indsamle disse data.

De lange tidsserier af data, hvor man kan følge udviklingen i Danmarks vandmiljø over årtier, er et essentielt grundlag for de vandplaner, som eksempelvis regulerer udledningen af kvælstof fra landbruget og spildevandsanlæg. Samtidig bruges data i overvågningen af vandmiljøet og i den kommunale vandløbsforvaltning ved udarbejdelse af miljøvurderingsrapporter mv.

Disse data bliver nu gjort lettere tilgængelige. I første omgang for medarbejdere i kommuner, staten og regionerne.

Flemming Sørensen fra Varde Kommune uddyber:

– En afgørende forbedring er den indbyggede kortløsning, som hurtigt viser, hvor i kommunen der ligger data. En ensartet brugergrænseflade vil give langt flere kolleger både lettere og hurtigere adgang til data, siger han.

Disse data vil i løbet af første halvår af 2021 også blive gjort offentligt tilgængelige.

Nils Høgsted sekretariatschef i Danmarks Miljøportal fortæller:

– Vi arbejder på højtryk på at få gjort de brugergrænseflader til at hente data så brugervenlige, at vi kan lancere dem til den brede befolkning. Målet er, at lodsejere, universiteter, borgere, bygherrer, forsyningsselskaber, NGOer og andre selv kan hente de data, de er interesserede i, siger Nils Høgsted. tkn@kl.dk