Sundhedsdansk lærer nye danskere at navigere i sundhedsvæsenet

Større ordforråd, mere viden om sundhedsvæsenet og øget opmærksomhed på symptomer er bare nogle af de ting, som undervisningsmaterialet Sundhedsdansk giver de voksne udlændinge på sprogcentrene.

tekst Gitte Johansen

Recept eller håndkøb? Valget giver sig selv for de fleste, når de går ind og trækker et nummer på apoteket for at købe medicin. Sådan er det bare ikke for de mange nye borgere, der ikke er opvokset i Danmark.

– Borgere med minoritetsbaggrund er udfordrede i mødet med sundhedsvæsenet. De mangler ord og viden om, hvordan det danske sundhedsvæsen er bygget op og har svært ved at navigere i det. De ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de har brændt sig eller får høj feber. Og de kender ikke til danske tilbud som rygestop, patientuddannelse og sundhedspleje, forklarer Lone Hald, projektleder i Region Sjælland.

Til trods for at borgere med etnisk minoritetsbaggrund har flere livsstilsygdomme, går de sjældnere til læge end etniske danskere. Og ofte kommer de senere til læge, når de oplever symptomer på alvorlig sygdom.

Derfor har Region Sjælland i samarbejde med Holbæk Kommune og AOF Sprogcenter Nordvest udviklet undervisningsmaterialet Sundhedsdansk, som både giver de nyankomne flygtninge et større ordforråd om sundhed og viden om, hvordan man begår sig i det danske sundhedsvæsen. Helt konkret er for eksempel, hvad det lille gule plastikkort skal bruges til. 

– En sproglærer fortalte, at hun skulle hjælpe en kursist med at ringe til lægen, og siger derfor, at han skal have sit sundhedskort klar. Han ligner et stort spørgsmålstegn. Da læreren viser sit eget gule sundhedskort, udbryder han, at sådan et har han fået med posten, men det har han smidt ud, fordi han ikke anede, hvad han skulle bruge det til, fortæller Lone Hald.

Autoritetstro

Sprogcentrene har på landsplan 100.000 kursister hvert år og er derfor en oplagt arena at klæde nye borgere på til mødet med det danske sundhedsvæsen.

– Da vi kontaktede sprogcentret i Holbæk, oplevede vi en overvældende interesse fra underviserne. De fortalte, at de brugte rigtig meget tid på at guide kursisterne i forhold til sygdom og tidsbestilling hos lægen. Mange kommer fra lande, hvor man altid henvender sig til nærmeste hospital, hvis man har brug for at tale med en læge. Men i Danmark kan man jo ikke bare møde op på hospitalet, siger Lone Hald.

Sprogcentret havde allerede et samarbejde om forebyggelse med Holbæk Kommune, og det var derfor oplagt, at alle tre parter gik sammen om at udvikle et nyt undervisningsmateriale, som kunne bruges i danskundervisningen på sprogskolerne.

Med det nye undervisningsmateriale får kursisterne både et større ordforråd om kroppen og symptomer, men også indsigt i den danske opfattelse af sundhed og sygdom. 

– I Danmark skal borgerne selv tage ansvar for deres egen sundhed. Myndighederne kommer med anbefalinger, men det er op til den enkelte at tage vare på sin egen sundhed. Sådan er det ikke i for eksempel Eritrea, forklarer Danja Tusanthan, der er sundhedskonsulent i Holbæk Kommune.

Måske netop derfor oplever Lone Hald, at der i nogle minoritetsgrupper er en vis skepsis overfor det danske sundhedsvæsen.

– Når man henvender sig til en læge her i landet med ondt i halsen, kommer man ikke nødvendigvis ud med en recept på medicin. Det gør man rigtig mange andre steder, og derfor er den indbyrdes fortælling blandt borgere med minoritetsbaggrund mange gange, at danske læger ikke er så dygtige og bare siger ”Gå en tur og drik noget vand”, siger Lone Hald. 

Mange nye borgere fra tredjeverdenslande har samtidig stor tiltro til sundhedsvæsenet og stiller ikke spørgsmål til det, lægen siger, fortæller Danja Tusanthan.

– Når lægen siger: ”Du skal tage to piller morgen og aften, og fordi du har diabetes, er det vigtigt, du holder øje med dine fødder, så du ikke får fodsår. Har du forstået det?”, så nikker de bare ja. Det er en del af deres kultur, at man ikke siger nej til en autoritet som lægen. De er meget høflige, og de vil heller ikke virke dumme, forklarer Danja Tusanthan.

Gratis for alle

Danmarks Evalueringsinstitut har netop evalueret det nye undervisningsmateriale, og evalueringen viser, at kursisterne får et øget ordforråd, øget viden om det danske sundhedsvæsen og en bedre forståelse for den danske kultur. Samtidig oplever sproglærerne, at materialet er meget brugbart i undervisningen, og at deres kursister finder materialet relevant.

– Sproglærerne er begejstrede for, at materialet ikke er en tidsrøver. Kursisterne får ny viden, men samtidig lærer de dansk på en måde, som de kan bruge i deres modultest. Vi har skelet rigtig meget til de opgavetyper, der er i sprogskolernes seks afsluttende modultest og har forsøgt at tilnærme os dem, forklarer Lone Hald.

Sundhedsdansk består af film, skriftligt materiale, opgavehæfter og tests. Al materialet kan findes gratis på sundhedsdansk.dk og kan anvendes af alle. 

Håndsprit og hoste

Flere lærere og kursister nævner i evalueringen, at corona har givet ekstra motivation til at lære om smitte, og til trods for at materialet er udviklet før pandemien, indeholder modulet om infektion topaktuelle ord som hoste, håndsprit og udluftning. 

– Netop nu står vi overfor en stor opgave med at informere om den nye vaccine. Og også her er det så vigtigt, at man kan sproget, så man selv kan vurdere de informationer, man får. Der ligger så meget tryghed og tillid i sproget. Hvis man kan forstå, hvad der bliver sagt, så har man større tillid til det, man møder. Det gælder også vaccinationer, siger Lone Hald. • gij@kl.dk