Lær jeres borgere at leve med rygsmerter

Fejlbehandlede rygsmerter giver kommunerne store udfordringer i form af sygemeldinger, tidlig pension og øget behov for hjemmehjælp. Løsningen er bedre adgang til patientuddannelse og træning.

tekst Gitte Johansen

Der er noget helt galt med den måde, vi behandler mennesker med rygsmerter på. Sådan lyder det fra professor Jan Hartvigsen, der har forsket i rygsygdomme i årtier.

– Vi spilder mange penge på medicin, scanninger og operationer, som fastholder mennesker med rygsmerter i en patientrolle, til trods for, at vi i dag ved, at den bedste behandling er at holde folk aktive og give dem viden om, hvordan de kan lære at leve med smerterne, siger Jan Hartvigsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og det gør symptomerne til de mest hyppige i befolkningen. 880.000 danskere er meget generede af deres rygsmerter.

– Rygsmerter er måske ikke lige så invaliderende som kræft eller KOL for den enkelte, men fordi der er så mange, som har ondt i ryggen, bliver den samlede sygdomsbyrde for samfundet meget stor, siger Jan Hartvigsen.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at lændesmerter er den hyppigste grund til, at folk ikke går på arbejde, og rygproblemer er samtidig den hyppigste årsag til, at danskerne forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. 

– Det er en kæmpe udfordring i en tid, hvor vi bliver ældre, og hvor samfundet har behov for, at folk bliver på arbejdsmarkedet længere. For kommunerne er det en akut og vigtig dagsorden. Dels fordi kommunerne kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år, dels fordi de mange rygpatienter vil få behov for hjælp, siger Jan Hartvigsen. 

Når mennesker med rygsmerter forlader arbejdsmarkedet, er de ofte mindre aktive og mindre selvhjulpne end deres jævnaldrende. Det gør dem mere disponerede for andre sygdomme som overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme, og samtidig har borgere med kroniske rygsmerter flere mentale helbredsproblemer som depression og angst.

– Vi ser en voldsom ophobning af sygdomme hos rygpatienter, og det kan få stor betydning for kommunernes hjemmepleje i de kommende år. Multisygdom er et stort problem blandt ældre, og muskel- og ledsmerter er næsten altid en del af multisygdom, siger Jan Hartvigsen. 

##ContentBoxStart##261479##ContentBoxEnd##

Gør det værre

De sidste 30 år er der kommet megen ny viden om muskel- og ledsmerter. Men desværre har det ikke ført til markante ændringer i behandlingen, og en stor gruppe rygpatienter bliver i dag fejlbehandlet i sundhedsvæsenet, slår Jan Hartvigsen fast. 

– Først og fremmest udskriver vi alt for meget smertestillende medicin. Der er ingen dokumentation for, at smertestillende medicin har en langsigtet effekt. Desuden har smertestillende medicin en lang række bivirkninger, det gælder specielt for traditionel gigtmedicin og opioider. Alligevel har Danmark stadig Europa-rekord i forbruget af opioider, og en hyppig årsag til at udskrive dem er rygsmerter, siger han.

Den næste store udfordring er ifølge Jan Hartvigsen, at sundhedsvæsenet bruger rigtig mange penge på at lave scanninger, som sjældent gør hverken lægerne eller patienterne klogere.

– Når vi scanner mennesker, som har kroniske rygproblemer og sammenligner med mennesker uden smerter, så kan vi groft sagt ikke se forskel. Det er nemlig almindeligt at finde både slidgigt og diskusprolaps hos mennesker, som ikke har rygproblemer. De her forandringer er almindelige, specielt når man kommer op i årene, i lighed med grå hår og rynker i huden. Det har vi bare ikke fundet ud af at håndtere i sundhedssystemet, siger han. 

Trods professortitlen kan Jan Hartvigsen ikke give et entydigt svar på spørgsmålet om, hvorfor sundhedsvæsnet ikke følger den nyeste viden på området, men han har nogle bud. 

– Det handler både om manglende uddannelse og opmærksomhed hos de sundhedsprofessionelle, men også om et pres fra patienterne, som efterspørger scanninger. Vi skal turde sige til patienterne, at scanninger kun i meget sjældne tilfælde kan give svar på, hvor deres smerter kommer fra, siger han. 

Når først patienterne er blevet scannet, har de faktisk en dårligere prognose sammenlignet med lignende patienter, der ikke bliver scannet, og de har en højere sandsynlighed for også at blive tilbudt en operation, påpeger Jan Hartvigsen. 

– Der er imidlertid ikke særlig god dokumentation for, at mange af de operationer, vi laver, hjælper. Der er endda nogen dokumentation for, at nogle af operationerne i bedste fald er spild af ressourcer og i værste fald ligefrem er skadelige for patienterne, siger han.

Hvis vi skal blive bedre til at behandle rygproblemer, har vi brug for et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet, lyder det fra professoren. 

– Det handler om hele den måde, vi har indrettet sundhedsvæsenet på. Vi går gratis til egen læge, og smertestillende medicin er meget billigt. Scanninger er som regel også gratis. Derimod er anbefalede behandlinger som patientuddannelse, superviseret træning og manuel behandling forbundet med stor egenbetaling, siger han.

##ContentBoxStart##261480##ContentBoxEnd##

Lev godt med smerter

Jan Hartvigsens bedste bud er, at vi i stedet for medicin, scanninger og operationer bruger pengene på at lære rygpatienter, hvordan de kan leve et godt liv på trods af smerterne.

– De skal vide, hvad de selv kan gøre for at afhjælpe smerterne, og hvornår og hvor de skal søge hjælp. Kroniske rygsmerter kan sammenlignes med andre kroniske sygdomme som for eksempel diabetes, og vi skal tilbyde en lignende tilgang. Vi ved, at hvis folk får god information om deres sygdom, så kan de bedre acceptere at leve med en kronisk tilstand, siger han.

Rygpatienter skal vide, at rygsmerter er noget, der kommer og går, og de skal vide, at de ikke skader ryggen ved at bruge den. Den viden er nemlig vigtig for deres evne til at håndtere smerterne.

– Vi ved fra hjerneforskning, at der ved kroniske smerter sker forandringer i hjernen, hvor der opstår en øget følsomhed over for smerter. Vi ved også, at hvis man er bekymret eller stresset, så gør det mere ondt. Derfor hjælper det patienterne, hvis vi giver dem en forståelse for, at deres ryg ikke går i stykker, og at smerter, der kommer og går, er almindelige og ikke er farlige. Ofte vil folk så opleve, at smerten bliver mindre, og vi kan tilmed se, at forandringerne i hjernen bliver mindre, forklarer Jan Hartvigsen.

Når man kigger på forskningen, er der ingen tvivl om, at fysisk aktivitet og en generel sund livsstil – både fysisk og mentalt – er godt for ryggen. 

– Vi ved, at sandsynligheden for at folk, som har kroniske rygproblemer, bliver fuldstændig raske er lille. Derfor skal vi lære folk, hvordan de kan leve et godt og produktivt liv, selvom de har ondt i ryggen. Og det får de ved netop at være aktive, deltage i samfundet og have et indholdsrigt liv, siger Jan Hartvigsen. • gij@kl.dk