Velfærdsstaten skal være reformvillig

Økonomiprofessor Nina Smith har været med til at udforme mange af de reformer, der er grundlaget for det velfærdssystem, vi har i dag. Hun tror ikke, økonomiske incitamenter for alvor kan drive restgruppen på kanten af arbejdsmarkedet videre. Der skal tænkes nyt. Hun er nu formand for Kommissionen for 2. generationsreformer.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Som det ofte sker under corona-epidemien, så begynder samtalen med en snak om, hvordan situationen påvirker ens arbejdsliv. Professoren i økonomi på Aarhus Universitet, Nina Smith, sidder på sine 22 tønder land på Djursland og er ret begejstret for nogle af de landvindinger, der trods alt er kommet ud af krisen. Hun sidder i mange bestyrelser og råd, og hun elsker, at hendes rejsetid er blevet minimeret, fordi mange møder nu ordnes online.

– Alle jer, der sidder i magtens centrum, ser det på en anden måde, og glemmer nok det, vi har lært, når vi er på den anden side af pandemien. Men alle de mennesker, som jeg kender, der skal bruge fem timer på at tage til et møde i København ved, hvad jeg taler om, siger Nina Smith.

Det er sådan set et godt oplæg til det, vi skal tale om, nemlig hendes rolle som formand for Kommissionen for 2. generationsreformer, som den socialdemokratiske regering har nedsat. For hvordan får man viden og erfaringer til at materialisere sig i vedvarende forandringer til det bedre?

Samtalen glider hen på gården, som hun og hendes mand har drevet som et hobbylandbrug og et opdragelsesprojekt.

– Vi har også drevet gården, så mine børn kunne lære at arbejde. De skulle ikke bare være forkælede akademikerbørn, men opleve, at nogle gange skal der bare arbejdes. De kaldte det ofte en arbejdslejr. Men nu sender de deres egne børn på ferie her, så de kan få den samme opdragelse, siger Nina Smith og griner. 

Også et passende oplæg, da en væsentlig del af kommissionens opdrag er at komme med bud på, hvordan man i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i højere grad ruster de unge til fremtidens arbejdsmarked. Udfordringen er, at en al for stor gruppe allerede her mister fodfæstet og bliver marginaliseret.

Arbejdsmarkedet har alle årene været en væsentlig del af Nina Smiths forskningsfelt. I sin tid var hun medlem af Socialkommissionen 1991-1993, der lagde op til de første livtag med det daværende dagpenge- og ydelsessystem. 

– Baggrunden var dengang, at vi havde noget nær Europas højeste ungdomsarbejdsløshed og en stor gruppe mennesker, der var på passiv forsørgelse i årevis. Det stod klart, at man havde fået opbygget et forkert system, og at velfærdssystemet ikke kunne blive ved med at bære det, fortæller Nina Smith, der er født i 1955.

Igen i 2014-15 var hun formand for Dagpengekommissionen, der lagde op til den seneste ændring af dagpengesystemet.

Reformer skal gentænkes

Det er netop på baggrund af de tidligere arbejdsmarkeds- og ydelsesreformer, at den nuværende socialdemokratiske regering har døbt den ”Kommissionen for 2. generationsreformer”. Kommissionens opdrag vedrører tre store områder. Som sagt er der børnene og de unge, for det andet voksne på kanten af arbejdsmarkedet og endelig hele uddannelsessystemet, der skal kvalificere fremtidens arbejdsstyrke.

– Jeg har været med i mange af de kommissioner, som var med til at lave det, man kalder 1. generationsreformer. Meget af det handlede om økonomiske incitamenter, så de mennesker, der var på passiv forsørgelse, kom i beskæftigelse. Det var utroligt fornuftigt dengang. Men nu er det en ny tankegang, der skal til, siger Nina Smith.

Kommissionen er først lige begyndt sit arbejde, der løber frem til udgangen af 2022. Derfor er der ingen konkrete bud endnu, men Nina Smith kan sige noget om, hvad opgaven og udfordringen er. Blandt andet mener hun, der skal nye redskaber i værktøjskassen. 

– Problemet nu er, at vi har brugt de samme instrumenter igen og igen, og nu virker de ikke ret meget mere. Det er en vigtig opgave for kommissionen, at vi få sat gang i de næste store reformer af velfærdssamfundet, for vi står stadig med rigtig store udfordringer, siger Nina Smith.

##ContentBoxStart##261472##ContentBoxEnd##

Hvorfor egentlig?

Men hvorfor mener økonomiprofessoren egentlig, det er så nødvendigt med yderligere reformer? Der er en forholdsvis lav arbejdsløshed, og dansk økonomi karakteriseres som robust af økonomerne.

Nina Smith ser to væsentlige årsager. 

– For det første, fordi danskerne elsker velfærdsstaten, og vi vil gerne blive ved at have den service og den tryghed og omsorg, som den giver. Og vi stiller stadig større krav til, hvordan vores gamle og børn bliver passet, siger Nina Smith.

Og så er der en anden stor udfordring: Mens meget andet bliver billigere at producere, så bliver det dyrere at producere velfærd.

– Alt muligt andet bliver billigere. Elektronikken, der produceres i Asien, og så videre. Men det at producere det, kommunerne og velfærdsstaten laver, det bliver dyrere. Vi kan ikke effektivisere det på samme måde. Børnepasning kan ikke outsources til kineserne. Vi kan nok få nogle velfærdsrobotter, og det skal vi da bruge, når det kan lade sig gøre, men det ændrer ikke ved de store budgetudfordringer, som kommunerne kommer til at stå med, siger Nina Smith.

Det er hovedsageligt lønningerne, der gør det dyrere.

– Den private sektor bestemmer. De kan omsætte deres produktivitetsstigninger, muliggjort af det globale marked, til højere løn. Lønningerne i det offentlige følger med, og det gør velfærden dyr, siger Nina Smith.

Men hvis folk tjener mere og gerne vil have velfærd, kunne man så ikke bare hæve skatten?

– Det er jo et politisk farvand. Men som økonom kan jeg sige, at hvis vi ikke får reformer af velfærdsstaten, så kan vi bare blive ved med at hæve skattetrykket. Vi kunne ende med at bruge hele vores BNP på velfærd. Det er ikke holdbart, og Danmark vil miste konkurrenceevne, siger Nina Smith.

De tabte børn

Når det gælder børnene og de unge, så skal vi ifølge økonomiprofessoren have meget mere succes med at få dem ud af vores uddannelsessystemer med kompetencer, der ruster dem til fremtidens arbejdsmarked. 

– Vi har gjort meget, men vi sidder fast der, hvor vi er nu. Der er op til syv procent af vores unge, der ender med at være helt marginaliserede og hverken får uddannelse eller job. Vi har også en større restgruppe på omkring 20 procent, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Vi har problemer med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne, siger Nina Smith.

Udfordringen begynder i folkeskolen.

– Vi har en masse børn, der især i de sidste år af folkeskolen ikke får særlig meget ud af det. Især drenge. De får svært ved senere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle af dem formulerer det sådan, at hvis de senere ser et linoleumsgulv, så får de kvalme, for det lugter af nederlag, siger Nina Smith.

Voksne på kanten

De unge, der falder gennem uddannelsessystemet, bliver senere voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

– Det handler om at få stoppet den fødekæde. Når vi ser isoleret på denne gruppe af voksne i den erhvervsaktive alder, så har vi med utallige indsatser fået reduceret den gruppe væsentligt de seneste årtier. Sagen er, at det ikke lykkes at komme længere ned, siger Nina Smith.

– I den gruppe er der også mange ikke-vestlige indvandrere, både mænd og kvinder. Man kan blive lidt træt, for vi har gjort rigtig meget. Mange reformer har handlet om økonomiske incitamenter. Jeg tror ikke, at de økonomiske incitamenter kan drive processen så meget længere. Opgaven for os bliver at tænke nyt i forhold til den gruppe, siger Nina Smith.

Kommissionen vil rigtig gerne i kontakt med aktørerne på området for at finde løsninger. 

– Kommunerne spiller en meget stor rolle her. De gør sig gode erfaringer i disse år. Der er stor interesse for at udvikle alternativer. Jeg får henvendelser fra kommuner, der gerne vil vise, hvad de gør. Og det vil jeg rigtig gerne ud at se på sammen med kommissionen, siger Nina Smith.

Hun ser i den sammenhæng frikommuneforsøgene som en inspirationskilde.

– For egen regning har jeg lyst til at sige, at det er rigtig vigtigt med frikommuneforsøg. De, der arbejder i praksis, er ofte gode til at finde løsninger. Ofte er ting, der virker, personafhængige – det er ildsjæle og så videre. Men der er potentialer, hvis man får en rigtig opskalering, siger Nina Smith.

Utidssvarende arbejdsstyrke

Den tredje ting er, at uddannelsessystemet har brug for en opgradering til version 2.0. Ifølge økonomiprofessoren handler det om jobskabelse, både blandt højtuddannede og lavtuddannede. Opgaven er at få arbejdsstyrken til at passe bedre kompetencemæssigt til det, der er brug for i vores samfund. 

– Det er ret veldokumenteret, at vi har et uddannelsessystem, der uddanner meget til den offentlige sektor. Det er enormt svært at få de unge til at tage erhvervsuddannelser og andre af de uddannelser, der er brug for i det private, siger Nina Smith og tilføjer:

– Vi har haft mere end 40 år, hvor den offentlige sektor konstant er vokset og har taget en stor del af dem med en videregående uddannelse. Det kommer ikke til at ske fremover, men vi uddanner i høj grad, som vi hele tiden har gjort, siger hun.

Vi står overfor et omstillingskrævende arbejdsmarked, men der er gjort meget lidt for at omstille uddannelsessystemet til de nye krav, mener professoren. Danmark har fået masseuniversiteter, hvor 25 til 30 procent af en årgang går. Men vi opererer stadig, som om det kun er et eliteuniversitet, påpeger hun.

– Vi står overfor en masse omstillinger. Den digitale omstilling og klimaet er store drivere. Efteruddannelse bliver vigtigt. Vi skal være mange år på arbejdsmarkedet, men vi hælder stadig næsten alle vores uddannelsesmidler i hovedet på folk, indtil de er midt i tyverne. Men skal du først på pension som 75–årig, så er det måske ikke det mest optimale, siger hun.

Hun peger på, at der skal være større fleksibilitet i uddannelsessystemet. Erhvervsuddannelserne bør for eksempel måske i højere grad give mulighed for videreuddannelse. Så kommissionen skal i arbejdstøjet.

– Vi sidder ikke lukket inde i to år, og så kommer vi med 1.000 sider. Vi vil komme med ting løbende og inddrage aktørerne på området. Og vi vil rigtig gerne i dialog med kommunerne, siger Nina Smith. • tkn@kl.dk