Stigende mistrivsel og faldende motivation blandt skoleeleverne
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Nu er de mindste elever tilbage i skole, og det er sikkert godt for elevernes mentale sundhed. Men omkring halvdelen af landets skoleelever, dem fra 5. til 9. klasse er stadig dømt til fjernundervisning.
Deraf følger manglende social kontakt med lærere og klassekammerater, og det har sine omkostninger i form af dyk i motivation og stigende mistrivsel, lyder det fra de kommunale skolechefer i en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
69 procent svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever fald i faglig motivation.
– Der er et stigende antal elever, der mistrives og mister motivation under den igangværende nedlukning, men det er ikke en generel tendens hos alle elever, skriver Anne Drejer Gulager, der er sektionsleder i skoleafdelingen i Frederiksberg Kommune i rundspørgen.
Billedet er altså ikke entydigt men nuanceret. 62 procent af skolecheferne svarer, at mistrivsel blandt eleverne i høj grad eller i nogen grad er et problem under nedlukningen. 25 procent svarer, at mistrivslen er på samme niveau som tidligere. En tydelig tendens er dog, at nye grupper af elever begynder at have problemer med trivslen.
– Vi ser elever, som ikke tidligere har haft sociale eller faglige udfordringer, som nu begynder at reagere, siger Egedal Kommunes skolechef Lone Kvist i et uddybende svar i undersøgelsen.
Daglige humørmålinger
Svarene i rundspørgen tegner et billede af, at kommunerne gør en stor indsats for at opspore mistrivsel blandt skoleeleverne. 95 procent vurderer, at de opsporer alle eller de fleste elever, der mistrives.
Ann Kathrine Eriksen, der er konsulent på børn- og skoleområdet i Nordfyns Kommune, forklarer, at det er forvaltningens opfattelse, at hovedparten af eleverne generelt trives lidt dårligere.
Som i de fleste kommuner læser man det blandt andet ud af, at der er en stigning i andelen af børn, der kommer til nødundervisning kombineret med meldingerne fra skolelederne.
– Vi har decentralt på skolerne forsøgt at systematisere vores viden og daglige feedback fra eleverne om deres faglige såvel som sociale trivsel. Skolerne har på klasseniveau på forskellig vis systematiseret kontakten, så ingen børn kan gå under radaren. Det er vores indtryk, at skolerne i meget høj grad har fat i hver enkelt elev, siger Ann Kathrine Eriksen.
Hun henviser blandt andet til, at man på Særslev-Hårslev-Skolen har systematiseret indsamlingen af data ved hjælp af et it-værktøj udviklet til lejligheden. På daglig basis vurderer eleverne sig selv på social trivsel, og det på en skala fra et til fem. Det giver ifølge skoleleder Sara Johansen en god indikation af, om elever er på vej mod at få det dårligt.
– Vi har ti procent af børnene, der ikke har det så godt, som vi kunne ønske os. Det er vokset, fra vi lukkede ned i december og frem til nu, konstaterer Sara Johansen.
##ContentBoxStart##261971##ContentBoxEnd##
Ikke kun udsatte
Baggrunden for den systematiske tilgang til målingen af elevernes trivsel er, at man på skolen nedsatte en arbejdsgruppe af lærere og pædagoger, der skulle se på erfaringerne fra den første nedlukning i foråret.
– En af de ting, vi kom frem til, var, at vi i foråret for sent fik øje på de børn, der mistrivedes. Vi kom frem til, at minimum en gang om dagen skal børnene spørges om deres trivsel, både hvad angår deres humør, den generelle trivsel og deres faglige trivsel. En matematiklærer udviklede et system, hvor data går ind i et regneark, og så får det en farve alt efter scoren. Skalaen går så fra grøn til gul til rød, forklarer Sara Johansen.
De indsamlede data om trivsel kan så danne grundlag for den personlige samtale med klasselærerne, som alle eleverne har en gang om ugen, som er en del af systematikken.
– Det er en pointe, at vi gør det for alle børn. Ikke bare de børn, hvor man på forhånd kunne have mistanke om mistrivsel. Nu har jeg et par gange hørt undervisningsministeren tale om hjem, hvor der kunne være problemer med alkohol med videre. Men vi har valgt at screene alle børn, fordi det her er så unaturlig en situation, hvor alle kan blive påvirket og ramt af mistrivsel, siger Sara Johansen.
I skrivende stund er der endnu ikke kommet en melding fra regeringen om, hvad de store elever kan forvente med hensyn til fremmøde og folkeskolens afgangseksamen.
– Der har været meget diskussion om de små elever. Men når vi snakker mistrivsel, er jeg især bekymret for vores store børn fra 7. til 9. klasse. De store bruger det sociale til at definere sig i forhold til, hvem er jeg som menneske. De har det hårdt i den her tid. Jeg har selv en fra 3. klasse siddende her i sofaen. Det er ikke en stor udfordring for ham. Han vil bare gerne være sammen med sin mor og far. De store gør, hvad de kan, for ikke at være sammen med deres forældre, men nu er de tvunget til det. Klubben er lukket og fritidsaktiviteterne. Der er ingen steder, de kan få afløb for at være sammen venner, som de plejer at gøre, siger Sara Johansen.
##ContentBoxStart##261972##ContentBoxEnd##
Nedtur i Nordjylland
I Brønderslev Kommune modtager skolechef Carsten Otte også flere meldinger om mistrivsel på sine ugentlige møder med distriktsskolelederne.
– Signalerne er, at det er andre elevtyper end tidligere, der ikke trives med det her. Det er både de stille piger, og de drenge, der har brug for at komme ud og bruge sig selv. Lærerne gør alt muligt kreativt for at fange det og løse problemet. Det setup, vi har nu, er langt bedre til at håndtere det end i foråret, fordi vi er mere forberedt, siger Carsten Otte.
I Nordjylland har skoleeleverne været ekstra hårdt ramt. De fik en ekstra måneds nedlukning i november, som følge af den mutation af coronavirus, der spredte sig til minkbesætninger.
– Der er så også elevgrupper, der trives med fjernundervisningen. Det er det paradoksale i det her. Tingene er komplekse, og det er svært at tegne et entydigt billede. Men der er mange børn og forældre, der er pressede, og der er klare signaler om, at vi er i en svær situation for både for lærere og eleverne, siger Carsten Otte.
Også han ser tendensen i, at antallet af børn, der kommer til nødundervisning, er steget.
– Vi begyndte på omkring 11 procent. Nu er det steget til 15-20 procent. En til to gange om ugen tager klasselæreren eller en fra klasseteamet kontakt til eleven eller hjemmet og snakker om, hvordan det går. Til nogle siger vi, du må gerne komme op på skolen. Det er vel at mærke alle klassetrin. Problemet er bare, at det er jo ikke bygninger, de savner. Det er klassefællesskabet, og det kan vi bare ikke tilbyde, siger Carsten Otte.
##ContentBoxStart##261973##ContentBoxEnd##
De store lider
Med hensyn til kortlægningen af trivslen påpeger skolechefen, at man i et af skoledistrikterne er i gang med en ekstraordinær trivselsundersøgelse blandt eleverne. Han henviser også til, at man for nylig afholdt et elevrådsmøde i skoledistriktet Brønderslev Syd, som gav interessante input i forhold til, hvordan de store elever oplever situationen.
Distriktsskolelederen i Brønderslev Syd, Carl-Otto Borup, var med til elevrådsmødet, der havde seks elever med fra udskolingen og fire fra mellemtrinnet.
– De siger over en bred kam, at det er kedeligt at sidde ved skærmene. De savner at joke og hygge. De savner fornemmelse af samvær og fællesskab. Lærerne prøver, men det er svært. Der er en distance på en skærm, der udelukker den grad af intimitet. Eleverne siger også, det er dødsvært at holde motivationen, og at der er ting, det er sværere at lære over en skærm. Det er svært for lærere, det er svært for forældre, det er svært for eleverne. Eleverne dør langsomt i det her. Mange siger, de også gerne vil holde pauser sammen, så der opstår den her chit-chat. Det er en kultur, der skal oparbejdes, som ikke er der naturligt og har svære vilkår med det medie, siger Carl-Otto Borup.
Sigrid Marie Eltved Krogsgård går i 9. klasse og er elevrådsformand på Søndergades Skole i Brønderslev. Hun var med til mødet.
– Man laver mest bare opgaver og har ikke det sociale samvær med klassen. Det er meget ensomt. Man får ikke snakket med så mange, som man plejer. Jeg har ondt af dem, der har problemer med deres familie og kommer op og skændes med familien. De har ikke et sted at gå hen imens. Dem er der nogle af i min klasse, siger Sigrid Marie Eltved Krogsgård.
Hun oplever, at uklarheden med hensyn til folkeskolens afgangseksamen presser de store elever.
– Da vi var i skolen, var der mere, vi fik at vide. Nu skal vi bare læse meget og løse opgaver. Vi skal også tænke meget på eksamener. Det har vi forberedt os på i to år. Nu ser det ud til, at vi måske ikke skal til eksamen. Det er mærkeligt og påvirker os. Jeg er uddannelsesparat, men det er der mange der ikke er, og dem har jeg ondt af. De har ikke mulighed for at komme til eksamen og måske gøre deres karakter bedre, så de har mulighed for at komme videre med deres uddannelse, siger Sigrid Marie Eltved Krogsgård.
– I min klasse er det lidt over halvdelen, der ikke er uddannelsesparate. Antallet er også gået op, efter vi har været hjemme snart et år. Det går udover fagligheden. Nu har jeg hørt Mette (Frederiksen, statsminister, red.) sige, at det skal der tages hensyn til, så et syvtal nu skal være et 10-tal, siger Sigrid Marie Eltved Krogsgård.
##ContentBoxStart##261974##ContentBoxEnd##
Trivsel fremfor faglighed
Der tegner sig et billede af, at skolechefer og skoleleder mener, at det faglige efterslæb fra fjernundervisningen ikke er et stort problem for de fleste årgange af elever. Det er mere trivslen og det sociale, der bliver ressourcekrævende, når skolen genåbner helt.
Som sagt siger 69 procent i rundspørgen, at den faglige motivation er faldet. Alligevel mener kun omkring en tredjedel af skolecheferne, at der er brug for ekstra tiltag til at indhente et eventuelt faglige efterslæb.
– Vi skal væk fra retorik om fagligt efterslæb generelt. Der er flere nuancer og individuelle forskelle, også kommunerne imellem. Eleverne higer først og fremmest efter sociale relationer, og det er vigtigt at mætte det, før man sætter hårdt ind med faglige tiltag, siger skolechef i Egedal Kommune Lone Kvik i en kommentar til rundspørgen.
På Nordfyn mener skoleleder Sara Johansen, at der er en stor pointe i at diskutere læring på baggrund af erfaringerne med hjemmeskole.
– DI prøvede at sætte en dagsorden omkring læringstab for nylig. Men i forhold til hvad? DI har en forestilling om, at hvis vi sætter to lærere på klasserne, så kan eleverne lære dobbelt så hurtigt. Det kan ærgre en gammel lærerinde som mig, at man ikke er kommet længere med sådan et læringsbegreb, at man stadig tror, man bare kan åbne børnenes hoveder og fylde på. Den gamle tankpassermodel. Vi skal tale meget mere om, hvad læring er, siger Sara Johansen.
Når skolerne åbner igen, mener hun, at der skal være frihed til, at den enkelte skole skal kunne prioritere ressourcerne, så man kan kaste kræfterne ind i de fag, der har haft det sværere under nedlukningen.
– Vi skal kigge meget på de praktiske fag, når vi åbner igen. Dansk og matematik har de måske fået nok af under fjernundervisningen. Men billedkunst, håndværk/design, fysik og kemi, madkundskab – de fag hvor eleverne skal lave praktiske forsøg og produkter – det har været svært under nedlukningen. Enten gør vi noget med at suspendere nogle af eksamenerne, eller også prioriterer vi dem ekstra efter åbningen, mener Sara Johansen. • tkn@kl.dk