Kommunalpolitikere svarer hellere borgere med samme etniske baggrund som dem selv

Et nyt forskningsprojekt konkluderer, at kommunalpolitikere favoriserer borgere med samme etniske baggrund som dem selv. Det siger noget om, hvor let adgang borgerne har til politikerne, lyder det fra en af forskerne bag.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Når en mail tikker ind i mailboksen hos en kommunalpolitiker, er navnet på afsenderen tilsyneladende med til at afgøre, om politikeren svarer tilbage. Et nyt forskningsprojekt fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet konkluderer nemlig, at etnisk danske politikere hellere svarer på en mail fra ”Peter” frem for ”Mohammad”, mens politikere med mellemøstlig/nordafrikansk baggrund også hellere svarer på mails fra borgere, der har samme etniske baggrund som dem selv.

Før kommunalvalget i 2017 fik knap 2.400 kommunalpolitikere en mail fra en fiktiv borger med spørgsmålet: ”Siden sidste valg har jeg fået ny adresse, og jeg ved ikke, om jeg skal stemme ved samme valgsted. Kan du oplyse mig om, hvor jeg kan søge information om det?”. Ved lodtrækning valgte forskerne bag projektet, om afsenderen skulle have et navn, der er typisk for danskere med mellemøstlig baggrund eller et navn, som er typisk for majoritetsdanskere.

– På grund af lodtrækningen, er der i gennemsnit ikke andre forskelle end navnet på afsenderen, og det betyder, at forskellene i svartilbøjeligheden kan tilskrives dette, siger professor Peter Thisted Dinesen, som står bag projektet sammen med ph.d. Malte Dahl og cand.scient.pol. Mikkel Schiøler. 

Forsøget er inspireret af lignende forsøg på blandt andet arbejdsmarkedet og parallelle studier i USA. Sammenlignet med USA tog mange danske kommunalpolitikere sig tid til at besvare mailen. Hele 63 procent sendte et svar retur til den fiktive vælger. Samtidig blev en del af de fiktive spørgemails til politikerne også udstyret med- igen ved lodtrækning - en sætning om, at borgeren igen regnede med at stemme på den givne politiker til det kommende valg. Af det kunne forskerne konkludere, at politikerne generelt var mere tilbøjelige til at svare, når vælgeren indikerede at ville stemme på dem igen. Men det påvirkede dog ikke forskelsbehandlingen.

Forskel blandt partier

For mens politikerne ikke gjorde forskel på, om henvendelsen kom fra en mand eller en kvinde, betyder den etniske baggrund altså tilsyneladende noget. Danske kommunalpolitikere med majoritetsbaggrund viste sig således mere tilbøjelige til at svare vælgere, som de deler etnisk baggrund med, og de svarede godt 17 procentpoint mindre på henvendelser fra vælgere med minoritetsbaggrund sammenlignet med vælgere med majoritetsbaggrund. Forskningsprojektet viser også, at kommunalpolitikere med etnisk minoritetsbaggrund på samme måde svarede cirka 20 procentpoint mindre på henvendelser fra vælgere med etnisk majoritetsbaggrund.

– Vi ser altså en symmetrisk forskelsbehandling – politikerne favoriserer vælgere med deres egen baggrund, forklarer Peter Thisted Dinesen.

Dernæst kiggede forskerne på kandidattests for at se, om der var sammenhæng mellem majoritetspolitikernes holdning til flygtninge og indvandring og deres svarmønster.

– Vi finder, at politikere fra partier, som er mere indvandringsskeptiske, er mere tilbøjelige til at gøre forskel i, hvem de svarer. Omvendt er byrådsmedlemmer fra partier, som er mindre skeptiske over for indvandring, mindre tilbøjelige til at gøre forskel, siger Peter Thisted Dinesen og fortsætter:

– Det er måske ikke så overraskende, men dog interessant at de politiske holdninger tilsyneladende afspejler sig i konkret adfærd.

Også internt i partierne fandt forskerne en sammenhæng mellem indvandringsskeptiske holdninger og tilbøjeligheden til at svare vælgere med forskellig etnisk baggrund.

Tænke mere over det

Forskerne bag projektet håber, at resultaterne kan være med til at skabe en opmærksomhed på, om vælgerne har lige adgang til de folkevalgte.

– Det her er jo en indikation på, at der er forskel i adgangen til politikerne. Vi ved jo selvfølgelig ikke, om det betyder noget for, hvordan politikerne konkret arbejder, men det indikerer, at der er forskel på, i hvilket omfang man lytter til og bruger tid på folk med bestemte baggrunde, siger Peter Thisted Dinesen og fortsætter:

– Vores resultater indikerer, at der er en skævhed i repræsentation. Skævheden er i sig selv uheldig ud fra en tanke om, at politikere bør repræsentere deres vælgere uanset baggrund, men den er særligt uheldigt i forhold til etniske minoriteter, fordi de generelt er underrepræsenterede i kommunalpolitik. Det kan også have konsekvenser for den politiske deltagelse. Vi har ikke undersøgt dette, men vi ved fra forskningen, at følelsen af, at politikere lytter til én, har betydning for, om man deltager i politik.

Peter Thisted Dinesen håber, at forskningsprojektet kan være med til at gøre politikerne mere bevidste om forskelsbehandlingen.

– Det er værd at understrege, at vi ikke ved, om forskelsbehandlingen foregår bevidst eller ubevidst, men resultaterne kan måske bidrage til, at politikerne tænker mere aktivt over det, når de får en henvendelse. Og at man svarer, uanset om det er fra den ene eller den anden vælger. antj@kl.dk