KL: Det er ikke os, der skriver Sundhedsstyrelsens retningslinjer
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
KL-direktør afviser, at KL har bedt Sundhedsstyrelsen om at ændre retningslinjer, der betød, at plejehjemspersonale blev rykket ned på listen over grupper, der skulle kviktestes. Det siger direktør Christian Harsløf, efter en DR-historie om KL’s indflydelse på ordlyden i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen om kvikteststrategien før jul, hvor styrelsen efter forslag fra KL ændrede en formulering i en pressemeddelelse. Efterfølgende ændrede Sundhedsstyrelsen også i selve retningslinjen, så det fremgik, at kviktest på plejehjem kunne igangsættes på sigt.
Siden steg smitten på landets plejehjem, og antallet af dødsfald steg også over julen. Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og professor i global sundhed Christine Stabell Benn, ville øget brug af test af plejehjemspersonalet have gjort en forskel og forhindret noget af smitten på plejehjem og nogle af de afledte dødsfald. Det siger de to professorer til dr.dk.
De to professorers udlægning af kviktestenes virkning er KL-direktør Christian Harsløf, der var i dialog med Sundhedsstyrelsen, som sådan ikke uenig i. Men han siger, at det på daværende tidspunkt slet ikke var muligt at få kviktestet personalet i det omfang, som Sundhedsstyrelsen i første omgang lagde op til.
– Vi stod i dagene op til jul, hvor Sundhedsstyrelsen sender de nye retningslinjer for kviktest ud, med et testsystem som var under massivt pres. Da man så får indgået aftaler med leverandører af kviktest, beslutter man at oprette kviktestcentre rundt om i landet. Så der er en stationær testkapacitet, som betyder, at folk selv skal bevæge sig ned til et testcenter for at blive podet. Det fungerer ikke på plejehjemsområdet, fordi plejepersonalet jo skal have tid til at passe de ældre og derfor ikke har mulighed for i stort tal og ofte at transportere sig til testcentrene. Så de retningslinjer og ordlyden i pressemeddelelsen var simpelthen ikke mulige at realisere på det tidspunkt, siger Christian Harsløf.
Det oplyser KL – ifølge direktør Christian Harsløf – Sundhedsstyrelsen om, som derefter tilpasser ordlyden i pressemeddelelsen om de nye retningslinjer og selve retningslinjerne. I udkastet står der, at Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af kviktest af plejehjemspersonale to gange ugentligt. Et punkt, der står øverst på listen over de grupper, man anbefaler kviktest til. I den endelige version er plejehjemspersonalet rykket ned på listen, og formuleringen er ændret, så der står i retningslinjerne, at man gradvist vil implementere brug af kviktest hos blandt andet plejehjemspersonale.
– Vi er enige med Sundhedsstyrelsen om, at der er perspektiver i kviktest på plejehjem. Problemet var, at vi manglede testkapacitet. Det er en enorm opgave fra den ene dag til den anden at få rullet et mobilt kviktestsystem ud og teste på alle plejehjem i landet. Man kan ikke komme med en retningslinje den 17. december og så regne med, at den er implementeret den 18. december. Det er en kæmpe logistisk øvelse. Så på det tidspunkt var der fokus på at få skaffet og omstillet kapaciteten fra stationære testcentre til mobile testenheder, siger Christian Harsløf.
Spm: Beder i Sundhedsstyrelsen om at ændre formuleringerne i retningslinjerne og dermed prioriteringen af kviktest?
– Det gør vi ikke. Og det siger både vi og Sundhedsstyrelsen, at vi ikke gør. Vi går ind i en dialog med Sundhedsstyrelsen om ordlyden i pressemeddelelsen, og om hvordan vi kommer i gang med at bruge kviktest, siger Christian Harsløf.
Spm: Det kan godt være, at KL og Sundhedsstyrelsen mener, at KL ikke har påvirket prioriteringerne. Men det gør de to professorer, som DR har talt med og forelagt materialet?
– Jeg mener, at de laver den vurdering, fordi de ikke kender konteksten. De læser retningslinjerne, og der kan man sort på hvidt læse, at Sundhedsstyrelsen flytter ældreområdet i deres prioritering fra udkast til endelig version. Men det gør de jo, fordi der er den kontekst – det siger Sundhedsstyrelsen selv – at der ikke var mobil testkapacitet til rådighed til at køre ud til alle plejehjem. Og derfor giver det ikke mening at skrive, at man kunne starte brug af kviktest på plejehjemmene. For det kunne man ikke i den virkelige verden, hvor der ikke var kapacitet til det. Den kapacitet kunne man til gengæld gå i gang med at skaffe, og det gjorde man så.
Spm: Men er det ikke KL, der gør Sundhedsstyrelsen opmærksomme på, at der ikke er kapacitet til at kvikteste plejehjemspersonale allerede før jul?
– Det får vi oplyst. Hverken KL eller Sundhedsstyrelsen har aftalen med kviktestleverandører. Det er der nogle andre, der har, og det er dem, der siger, at der ikke er mobil testkapacitet. Så må vi jo sige: Okay, så kan vi ikke gøre det lige nu.
Spm: Hvorfor var det vigtigt for KL, hvad der stod i pressemeddelelsen? Er det ikke vigtigere, hvad der står i de retningslinjer, som skal gælde for arbejdet?
– Det kan du sige, men det er helt normal procedure, at når man offentliggør noget, som har relevans for hele den kommunale verden, så har vi en dialog om ordlyden i nyhedsteksten. Vi syntes, at der var et mismatch mellem det, der stod i retningslinjerne og i nyhedsteksten, og det kom vi med nogle få redaktionelle bemærkninger til. Og det var det.
Spm: Kan du forstå, hvis det udefra ser bemærkelsesværdigt ud, at KL beder om nogle ændringer i en pressemeddelelse, og at Sundhedsstyrelsen derefter ændrer i både pressemeddelelse og retningslinjer?
– Nej, det kan jeg faktisk ikke. Det er en helt forkert kobling mellem en dialog om nogle retningslinjer og så den virkelighed, vi stod i med manglende testkapacitet. Det er DR, der prøver at lave koblingen mellem dialogen og stigende smitte på plejehjemmene. Men det er simpelthen ikke sådan, det hænger sammen. Den stigende smitte skal forklares med tre andre forhold – nemlig begrænsning på testkapacitet, høj samfundssmitte generelt og så, at Sundhedsministeriet i en bekendtgørelse før jul åbner mere for plejehjemmene. Det betyder, at der kommer flere pårørende på besøg, og at flere ældre får mulighed for at komme hjem og holde jul med deres familier. Det er klart, at det er med til at drive smitten op. Hvis man havde haft mere testkapacitet, så havde vi selvfølgelig taget det i brug. Det havde alle en interesse i. I bagklogskabens lys kunne man da godt have ønsket sig, at der allerede i december var mere fleksibilitet i de aftaler, som er indgået med kviktestleverandørerne, så man kunne have omstillet den stationære kviktestkapacitet til mobile testkapacitet. Men det er staten og regionerne, der har skruet de udbud sammen, og hvilke dialoger de har haft med deres leverandører ved jeg jo ikke.
Spm: Hvem har egentlig ansvaret for, at de mennesker på plejehjemmene er døde?
– Noget af det værste ved en pandemi er, hvis man begynder at skyde skylden på hinanden. En pandemi er noget møg og sygdomme smitter. Men det er klart, at det her er et sammenrend af begivenheder – der mangler testkapacitet, der er høj samfundssmitte, og der bliver lempet på besøgsrestriktionerne på plejehjemmene. Men det har simpelthen ikke noget at gøre med en dialog, vi har med Sundhedsstyrelsen om en testretningslinje. Det er to adskilte diskussioner. Det begrænsende er ikke retningslinjerne, men adgangen til test, siger Christian Harsløf.
På baggrund af DR's historie vil både Venstre og Konservative nu have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd, mens SF har stillet spørgsmål til ministeren om forløbet. jki@kl.dk