Nyt parløb mellem ministerium og KL på handicapområdet
tekst Anna Törnqvist Jensen
På et samråd om kommunernes hjælp til personer med handicap, som fandt sted torsdag, lancerede social- og ældreminister Astrid Krag (S) et nyt partnerskab på handicapområdet. Hun mener nemlig, der er en egentlig tillidskrise på handicapområdet, men det skal det nye partnerskab være med til at finde løsninger på.
– Det er helt afgørende, at vi taler sammen og skaber fælles fodfæste frem for, at vi graver grøfterne dybere. Vi skal ikke stå i hver vores ringhjørne og pege fingre. Det gør det ikke bedre for nogen. Vi skal i stedet sættes os ved samme bord og forpligte hinanden på at gøre det bedre for borgerne. Derfor vil jeg også som noget nyt tage initiativ til et nyt partnerskab med KL, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening om tillid og retssikkerhed på handicapområdet. I partnerskabet kan vi få sat problemerne på dagsordenen, og vi kan fortsætte det gode arbejde, som Danske Handicaporganisationer og KL har igangsat med fælles fokus på borgerinddragelse, sagde Astrid Krag på samrådet.
Idéen om et partnerskab fik dog flere ordførere på handicapområdet til at sukke efter, at de også bliver involveret i de fælles drøftelser, ligesom flere også italesatte, at et partnerskab ikke må blive en syltekrukke.
– Vi har brug for handling. Bekymringer om retssikkerhed og faglighed behøver vi ikke mere dialog om. Det er der behov for at rette op på. Vi skal have handlingsgrupper eller en form for handlingsplan. Ikke flere syltekrukker, sagde Radikale Venstres handicapordfører Kristian Hegaard.
Astrid Krag argumenterede dog for, at der er blevet forsøgt gjort meget på området, og at der i en årrække er taget forskellige initiativer gennem satspulje-aftaler og senest finansloven, hvor der blev tilført flere midler til velfærdsområdet. Derudover slog ministeren også fast, at det er nødvendigt med strukturelle ændringer.
– I regeringen erkender vi behovet for at gå mere grundlæggende til værks og lave mere strukturelle ændringer. Hvis vi skal opnå de ændringer, der er behov for, skal vi skrue på de helt store håndtag. Den enkelte sagsbehandler sætter sig til skrivebordet med et ønske om at hjælpe borgerne, men de strukturelle rammer gør det svært. Først og fremmest ser vi det som helt afgørende at få rettet op på økonomien i kommunerne. Den pressede økonomi er nemlig, som jeg ser det, den strukturelle hovedårsag til, at vi står i den nuværende situation, sagde Astrid Krag, som også erklærede, at det specialiserede socialområde, og særligt retsikkerheden på området, vil komme til at fylde under økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL.
Nok er nok
På samrådet blev social- og ældreministeren bedt om at forholde sig til en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer, som blandt andet viser, at 44 procent af de, der havde svaret på undersøgelsen, oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end faglighed, at 62 procent mener, at hjælpen er blevet dårligere, efter kommunerne har overtaget handicapområdet, og at 40 procent mener, at deres hjælp er blevet ringere de seneste fem år.
– Vi ønsker handling. Nok er nok. Systemet svigter nogle af de mennesker, der har allermest brug for hjælp, og ministeren må insistere på, at mennesker med handicap og deres pårørende får en ordentlig og værdig behandling, sagde Karina Adsbøl (DF) blandt andet.
Men der findes ingen hurtige løsninger, understregede Astrid Krag, der samtidig slog fast, at det i hendes optik ikke vil løse problemerne at flytte handicapområdet fra kommunerne, sådan som det er blevet foreslået i et borgerforslag, der skal behandles senere på året.
– Nogle har peget på, at løsningen bare er at flytte området væk fra kommunerne. Jeg tror, man skal være meget varsom med at tro, at det vil løse alting, hvis man bare flytter opgaven. Problemerne flytter jo med. Grundlæggende mener jeg heller ikke, at man skal centralisere mere end nødvendigt, sagde Astrid Krag.
Ministeren henviste også til, at en større evaluering af det specialiserede socialområde er i gang, og resultaterne af denne afventes til sommer. Men det fik flere partier til at udtrykke deres frustration. De mener nemlig, at der er flere ting, der kan ændres med det samme – også uden resultaterne af evalueringen.
Kristian Hegaard fremhævede blandt andet, at der kan stilles krav om, at kommunerne i højere grad skal følge anbefalinger fra VISO eller speciallæger.
– Den oplevelse, man har, når man går ind ad døren på et hospital, hvor man er tryg ved, at man møder en læge, som er klar til at give en et godt, fagligt forløb, skal vi også have, når man går ind ad døren på et rådhus. Man skal være tryg ved, at der er nogen, der tager hånd om en og giver den hjælp, man har behov for og krav på efter serviceloven. Men VISO-dokumenter og speciallægeerklæringer bliver gang på gang tilsidesat. Vil ministeren ikke være med til, at man siger, at man skal lægge VISO-anbefalinger eller speciallægeerklæringer til grund, og ellers skal man have en meget stærk begrundelse for at afvige det. Det er jo med til at understøtte den faglighed, der skal være i kommunerne, og hvis man bare kan feje det af banen, så er vi jo lige vidt, sagde han.
Mens Astrid Krag anerkendte, at parallellen med sundhedssystemet var god, ville Astrid Krag ikke binde sig til at lave nye regler for anbefalinger og erklæringer. Hun pegede derimod på, at ministeriet i øjeblikket afprøver en model for specialegrad på handicapområdet, og før resultaterne af den foreligger, vil hun ikke drage konklusioner. Til gengæld åbnede hun døren på klem for, at nogle opgaver måske ikke skal blive i kommunerne på sigt.
– Jeg tror da, et muligt svar, når vi får et resultat af evalueringen, er, hvor er specialegraden så lav, at det må man kunne håndtere, og hvor er specialegraden så høj, at det kan man ikke, og det skal man heller ikke tro, man kan. Det kan godt være, der er nogle funktioner, vi kun skal have et sted i landet, fordi det kræver meget ekspertise. Men jeg kommer ikke til at konkludere på en bestemt model i dag. Det er noget af det, vi skal sætte os ned og kigge på sammen, lød det fra ministeren. antj@kl.dk