Minister for balance

Den ny indenrigsminister Kaare Dybvad (S) skal vende årtiers centralisering og sikre grundlaget for, at man kan bo, uddanne sig og leve i alle områder af Danmark. Det skal være med til at bevare de kvaliteter, som findes uden for de store byer og vækstcentre.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

##ContentBoxStart##262002##ContentBoxEnd##

Med den lidt slidte, men for Socialdemokratiet så yndede vending, ”Danmark er for lille et land til store forskelle”, blev Kaare Dybvad (S) i slutningen af januar præsenteret som ny indenrigsminister. Han får dermed ansvaret for at skabe bedre balance mellem land og by, som statsminister Mette Frederiksen sagde det.

Opgaven er med Kaare Dybvads egne ord at vende resultaterne af mere end et årtis dårlige politiske beslutninger, så det også i fremtiden bliver muligt at leve i alle dele af landet.

– På tværs af landet har vi en masse stærke lokalsamfund med vigtige og gode virksomheder, som er med til at holde vores økonomi i gang. De sidste 15 års tid har man fra politisk side fjernet meget af grundlaget for, at man kan leve lige så godt der, som man kan i de store byer, siger Kaare Dybvad over en telefonlinje fra ministerkontoret.

– Det bliver nogle gange fremstillet, som om at den udvikling bare er noget, der sker helt af sig selv. Men det er det ikke. Dårlige politiske beslutninger er skyld i udviklingen. Og det er dem, vi nu vil rette op på. 

Centraliseringsbølgen

De dårlige beslutninger, han taler om, er det, han kalder centraliseringsbølgen efter kommunalreformen. Lukning af videregående uddannelser og politistationer i provinsen. Samlingen af skattevæsenet i København.

– Holbæk, Haslev og Sorø har mistet uddannelsespladser, som blev samlet i Roskilde, Slagelse og Næstved. Ringkøbing, Viborg, Ribe og Nykøbing Falster mistede de amtslige miljøcentre, som nu er samlet i ét statsligt center. Byer har fået lukket deres sygehusfunktioner. Den slags beslutninger betyder noget for, hvor folk har lyst til at bo. Tag Helsingør og Hillerød som eksempel. Hvis man er sygeplejerske og skal vælge mellem de to byer, så er det helt naturligt, at man vælger Hillerød, hvor der kommer et nyt supersygehus, og man vil være sikret arbejde langt ud i fremtiden. I Helsingør er sygehuset derimod blevet lukket, siger Kaare Dybvad.

Sådan ridser geografen, der skrev sig ind i provinsdebatten med bogen ”Udkantsmyten” i 2015 og med egne ord har holdt foredrag i alle egne af landet fra Fjaltring ved Lemvig i nord til Gedser i syd, problemstillingen op. Og nu er han blevet sat i spidsen for en form for kommunalt superministerium, hvor han både har ansvaret for boligområdet, planlovgivningen og indenrigsområdet.

Herfra skal han opfylde S-regeringens valgløfte om at sikre bedre balance mellem land og by.

– Det handler ikke bare om folk, der bor i et gadekær med 200 indbyggere. Det handler også om at sikre grundlaget for, at man kan leve i de mange mellemstore byer rundt om i landet og bevare de værdier og kvaliteter, de bidrager med, siger han og fortsætter:

– Den energi og den økonomi, som vores land bygger på, og den sammenhæng, som vi har i Danmark, bygger i høj grad på de lokalsamfund. I Kalundborg har de 5.000 industriarbejdspladser på Novo Nordisks anlæg. Det kan godt være, at der i Sønderjylland ikke findes en by med flere end 30.000 indbyggere, men hvis man ikke sikrer grundlaget for at leve der og i stedet bare beder dem om at flytte til København eller Aarhus, så mister man nogle meget store produktionsvirksomheder, der driver innovation og er enormt produktive, og som er så vigtige for vores økonomi. 

##ContentBoxStart##262003##ContentBoxEnd##

Nærheden tilbage

Kaare Dybvads opdrag er beskrevet i Socialdemokratiets 2018-udspil ’Nærheden tilbage’. Over 24 sider beskriver partiet en bred vifte af tiltag, der skal decentralisere landet, bringe velfærden tættere på borgerne og styrke lokalsamfundene.

Nogle af tiltagene er allerede gennemført – senest i december sidste år med aftalen om en politireform, der sikrer, at der bliver etableret nærpolitistationer rundt om i landet. Andre tiltag skal Kaare Dybvad nu forsøge at realisere.

– Jeg stiller mig i spidsen for det oplæg og de løfter, vi gav vælgerne før valget. Det er mit ansvar, at vi får gennemført det i løbet af denne valgperiode. Det hele bliver nok ikke realiseret inden næste valg, men jeg skal arbejde for, at vi får truffet beslutningerne, siger Kaare Dybvad.

Og hvilke beslutninger er det så? Listen er lang og omfattende. Der skal lægges skinner og asfalt, og der skal etableres uddannelsespladser rundt om i landet. 

– Det er enormt vigtigt, at der i hele landet er uddannelsestilbud, fra man starter i skole, til man er færdiguddannet. Jeg har altid rost V-regeringen for at flytte statslige arbejdspladser ud. Det var en god beslutning, og meget af det har også været vellykket. Men de forpassede muligheden for at sikre, at man kan uddanne sig i hele landet. Siden fik man trods stor modstand hos universiteter og i embedsapparatet oprettet en ingeniøruddannelse i Kalundborg, og de første studerende er nu færdige. De kommer direkte ud i arbejde. Det er en fantastisk udvikling for et område, hvor folk traditionelt har været kortere uddannet end andre steder i landet, siger Kaare Dybvad.

Og udflytningen af statslige arbejdspladser står også på Kaare Dybvads to do-liste.

– Med politireformen har vi sikret statslige arbejdspladser i provinsen, og det samme har vi gjort med de nyoprettede skattearbejdspladser. Og vi kommer til at gå til alle diskussioner om statslige arbejdspladser med en ambition om, at flere af dem skal ligge i provinsen. 

Ingen land-by-konflikt

Dybvad peger på, at diskussionen om udflytning af statslige arbejdspladser og debatten om balancen mellem land og by tidligere har været præget af en modsætning mellem provinsen og hovedstaden. Den tilgang vil han ikke selv føre videre.

– Debatten har været næret af en konflikt mellem København og provinsen. Sådan går jeg ikke til det. Hovedstaden kan noget som vækstmotor, og man kan søge dertil, hvis man vil udleve noget, som man måske ikke kan i provinsen. Det er der ikke noget nyt i. Det skrev Henrik Pontoppidan om for 100 år siden i Lykke-Per. Og der er heller ikke noget galt i det. Det er en del af den sammenhæng, der er i Danmark, hvor der sker en udveksling mellem provinsen og hovedstaden. 

I stedet for en land-by-konflikt handler det for Kaare Dybvad om at have en grundlæggende respekt for livet og værdierne i provinsen.

– De er jo værd at holde fast i og styrke. Man har talt om Udkantsdanmark, og at de unge flygter derfra. Men tager du et sted som Midt- og Vestjylland, så bliver de fleste unge faktisk boende. I Vejen og Billund, som ikke har videregående uddannelser, der bliver over halvdelen af de unge boende. Det gør de jo, fordi det giver dem mere at blive boende, og fordi de føler sig bedre tilpas i deres lokalsamfund. Det skal vi virkelig passe på ikke at glemme i den her diskussion.

##ContentBoxStart##262004##ContentBoxEnd##

Provinsens herligheder

Han peger også på, at man med et ensidigt fokus på vækstcentre som København og Aarhus risikerer at gå glip af andre lige så vigtige gevinster.

– Det er klart, at det gør noget for et område, hvis man har en stor international lufthavn, højt specialiserede forskningsmiljøer og store uddannelsesinstitutioner, der leverer arbejdskraft til store virksomheder. Det er afgørende for vores land at have vækstmotorer, som hovedstaden jo er. Men der sker også ting i Lemvig, som er afgørende for vores land. I Lemvig er det kun halvt så mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse som på Frederiksberg. Man er simpelthen dygtigere til at sørge for, at unge mennesker får taget en uddannelse og kommer videre. Det er enormt vigtigt, at man forstår, at meget af det, vi bygger vores land på, har en sammenhæng med vores lokalsamfund. Sætter man sig ned og siger, at man ikke kan gøre noget ved, at de bliver afviklet, og at det må gå, som det går, så er der også nogle kvaliteter i vores samfund, som vi går glip af. Og det kommer til at være dyrt på langt sigt. • jki@kl.dk