
Minister: Flytning løser ikke handicapudfordringer
tekst Anna Törnqvist Jensen
Der er plads til forbedringer på handicapområdet, og der er stort behov for at styrke retssikkerheden. Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), der dog advarer om at tro, at alle problemer på handicapområdet kan løses ved at flytte ansvaret fra kommunerne.
– Jeg ved, at der er udfordringer, vi skal have løst, siger Astrid Krag og fortsætter:
– Men problemerne bliver ikke løst, blot fordi vi gør andre ansvarlige for dem. Det handler om at styrke økonomien, visitation og vidensniveauet – uanset hvilken myndighed der har ansvaret.
Ministeren fremhæver, at en evaluering af det specialiserede socialområde er i fuld gang og understreger, at det er en hjertesag for regeringen, at alle får den rette hjælp uanset postnummer.
– Det er et langt sejt træk at løfte handicapområdet, og jeg kan ikke love, at vi løser alle problemer fra den ene dag til den anden. Men vi har ambitionerne om at gøre det bedre, og vi har allerede taget flere vigtige skridt, siger Astrid Krag. • antj@kl.dk
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDF
DK-3-side-19.pdf