Det må sgu godt knirke lidt
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Lidt uden for Roskilde mødes syv ældre herrer en torsdag formiddag i den lokale Gundsømagle Kirke. Menighedshuset, der har været brændt ned, men som nu står nyt og hvidt med sort tag og sorte møbler, er rammen for deres møde.
De er med i et mandefællesskab. Et fællesskab, der startede i 2019 med kommunen som primus motor. De mødes hver 14. dag. Denne gang for at spise morgenmad, finde på eventuelle ture, de skal på i den nærmeste fremtid, tale om julefrokost, og hvad der ellers ligger dem på sinde. Godt eller ondt. Flere af dem har mistet deres koner, og fælles for dem alle er, at gruppen er et fristed, hvor de kan lette hjertet eller bare deltage i simpel hygge.
De starter møderne med lidt morgengymnastik, og det er også tilfældet denne formiddag, selvom herrerne er oppe i årene, og nogle har brug for at lægge en hånd på ryglænet af stolen. Der er godt gang i både armsving og nakkegymnastik.
– Godt op og ned, det må sgu godt knirke lidt, siger Hans Erik Nielsen, der er gammel bokser og står for morgengymnastikken, til de andre.
Imens står bordet klar med den grønne BKI-kaffe, akkompagneret af sukker, sødetabletter og morgenbrød fra Too Good To Go.
– Hvornår går vi til bords? Kaffen bliver kold, lyder det fra mændene.
Hans Erik Nielsen er 73 år gammel og startede i fællesskabet, da der ikke var lige så meget liv i hjemmet længere.
– Min kone var på plejehjem, og det hele var sgu lidt sort og trist. Jeg tænkte, at jeg kunne da prøve det her, og jeg kunne jo altid holde igen. Men vi har det sgu meget godt sammen. Det er blevet en god vane, siger han.
##ContentBoxStart##266532##ContentBoxEnd##
Sagde ikke et kvæk
Jeanne Schlenzig var med til at starte mandefællesskaber op i Roskilde. Hun arbejder inden for træning og sundhed i Roskilde Kommune og blev projektleder for mandefællesskaberne i 2018. Der har været flere tilbud, hvor mænd har været velkomne, men det var meget få, der dukkede op. Derfor gjorde de noget nyt under Mænds Sundhedsuge i 2017.
– Når mændene så var med, sagde de ikke et kvæk, fordi det var kvinderne, der snakkede. Så vi lavede et kursus kun for mænd. Der kom otte mænd i forskellige aldre, og i løbet af fem minutter havde de fortalt om skilsmisser, kræft, ensomhed og alkoholisme, siger hun.
Herefter lavede de en workshop for at udvikle på projektet. De begyndte at danne grupperne, hver gang de havde fundet mellem seks og otte mænd, der passede ind. Halvdelen af mændene fandt de igennem forebyggende hjemmebesøg. Derudover var annoncer i lokalavisen også succesfulde.
Hun lægger også vægt på, at det selvkørende element var vigtigt, for at grupperne ikke stoppede, når kommunens forløb gjorde.
– Mange af de andre tilbud i sundhedscenteret er nogle afgrænsede forløb, der stopper. Der er nye relationer ikke et mål. Det relationsdannende har været rigtig vigtigt, siger Jeanne Schlenzig.
Hun oplevede det som ret lavpraktisk at starte op, fordi det blot kræver fire opstartsmøder. Efterfølgende har de løbende overdraget mere og mere af driften til Røde Kors, mens kommunen stadig står for en større del af visiteringen af mændene.
##ContentBoxStart##266535##ContentBoxEnd##
Rundt om bordet
– Har vi ellers nogle løgnehistorier at fortælle fra den forgangne tid? Det kunne være, vi skulle tage en runde, siger Bent Torp fra bordenden, som er en af de syv mænd i gruppen og ham, der tager referat.
Herrerne sidder i en halvcirkel om fire mindre borde, der er slået sammen til ét stort. Smørret vandrer flittigt rundt, og der bliver rakt til fadet af diverse oste og marmelade. Rigeligt med smør er de alle enige om. En othellolagkage står og venter, i og med mødet også rammer ind i en af mændenes fødselsdag.
De taler en efter en om, hvad de har lavet i de to seneste uger, og hvordan det står til med helbredet. Der snakkes om hospitalsbesøg, og der er sket lidt af hvert. Nogle har haft et par mere eller mindre akutte besøg på hospitalet, mens andre døjer med længerevarende sygdomsforløb.
– Du må fandeme sige til. Du kan altid ringe eller komme til os. Det er jo det vi er her for, siger de alle sammen.
En enkelt i gruppen har ikke nogen synderlige skavanker, og det munder ud i et par kommentarer.
– Pas på. Jægere kigger altid efter de unge friske dyr.
Fællesnævnere
At være der for hinanden er noget, de er enige om, at de gør godt. Samtidig med at gruppen har udviklet sig fra et bekendtskab til et venskab, er de også rygdækning for hinanden.
– Min kone døde sidste år, og de fleste af de andre har også mistet deres koner. Gruppen her har hjulpet meget. Vi kender efterhånden hinanden og ved, hvad vi står for. Vi prøver også at hjælpe hinanden. Det er skidegodt, siger Hans Erik om mandefælleskabet.
Det samme mener Kim Dyppel på 66 år. Han ville først og fremmest være med til at starte mandefælleskabet op, men ville ikke være en gennemgående del af det. Det er to år siden nu, og han er stadig fast inventar.
– Vi prøver at støtte hinanden. Mange af os lider af sygdomme, og det er det sgu rart at have nogle fællesnævnere, der kan forstå. Det er jo mange gange det, et fællesskab går ud på. Det er ikke altid, man lige synes, det skal ud til familien, siger han.
Han oplever også mandefællesskabet som – udover venskabet – et sted, hvor man kan blive bakket op eller få et skub til for eksempel at tage til lægen, hvis man er lidt i tvivl, om der er noget galt.
– Jeg tror, det giver noget støtte, fordi man mange gange går med noget usikkerhed og tænker, hvad der lige sker med det her. Der kan man ligesom få et rygstød, siger Kim Dyppel.
##ContentBoxStart##266533##ContentBoxEnd##
Ulig sundhed
Mænd lever kortere end kvinder, men ifølge psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet samt formand for Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen behøver det ikke være sådan.
– Det har noget at gøre med, hvordan samfundet og sundhedssystemet er indrettet. Mænd får sygdomme på en række områder i højere grad end kvinder. Den markante ting ligger i, hvordan det går, når man er blevet syg. Det, vi kan gøre noget ved nu, er at opspore sygdomme hurtigere, siger han.
Der hvor mændene i høj grad står dårligt, er hos de 25 procent med de laveste indkomster. De lever i gennemsnit op mod 13 år kortere end kvinder i gruppen med de højeste indkomster.
##ContentBoxStart##266536##ContentBoxEnd##
– Hvis man fokuserer på den gruppe, så har de ikke ret meget sprog for sundhed, og det, tror jeg, stammer fra sådan noget som kønsroller. Det har jo aldrig været produktivt for mænd at give udtryk for, hvordan de har det. Mange gange, når de kommer til lægen, er det, fordi deres kone har sagt, de skal tage af sted. Vi vil gerne arbejde med, at man møder mændene og forstår dem. At de har et sprog for det, sige forskningslederen.
Relationer mod sygdomme
Svend Aage Madsen ligger vægt på tre områder, hvor der er brug for et fokus på mænd. Kroniske sygdomme, der kræver rehabilitering, alkoholmisbrug og ældreområdet. Mænd dør i langt højere grad af kræftrehabilitering og er overrepræsenteret inden for alkoholmisbrug. Svend Aage Madsen så gerne, at man i kommunerne prøvede at kigge på roden til mænds alkoholmisbrug, fordi de ofte ender med at drikke og trække sig væk fra sine omgivelser, når de har det skidt.
På ældreområdet ser han relationer og sociale netværk som essentielle greb. Ifølge ham mister mange mænd nemlig deres sociale netværk, når de stopper på arbejdsmarkedet. Derudover er det ofte kvinderne, der inviterer til fødselsdage og andet, hvilket giver dem mange sociale kompetencer i modsætning til mændene.
– Ældre mænd har meget sværere ved at deltage i sociale relationer. Mange mænd har ingen nære relationer, som er en vigtig modstandskraft. Der er behov for give mændene uden for arbejdsmarkedet nogle tilbud, så de tager hånd om deres eget helbred, siger Svend Aage Madsen.
Han lægger vægt på vigtigheden af at have et fællesskab, man kan gå op i.
– Hvis man er i et fællesskab, tager man bedre hånd om sin egen og andres sundhed, og det forbedrer helbredet. I forhold til hvem mænd snakker fortroligt med, er det ofte deres partner, mens kvinder ofte har flere fortrolige, som bakker dem op. Mændene har brug for projekter, der skaber fællesskaber, så konerne ikke er de eneste, de kan snakke med om fortrolige ting, lyder det fra Svend Aage Madsen.
##ContentBoxStart##266534##ContentBoxEnd##
Jeg fortsætter
I Gundsømagle Kirkes menighedshus er der ved at være spist op. Al lagkagen er nærmest rippet, og tallerkenerne er skubbet væk fra bordkanten. Kaffe er der dog stadig tid til. Snakken er stille og roligt gået væk fra helbredet og har bevæget sig hen mod politik, lokalplaner og gamle røverhistorier.
Der skal også drøftes fremtidige ture, som ofte er omdrejningspunktet for deres møder. De tager på museer eller ud og ser andre spændende ting sammen. Et muligt besøg på et bryggeri bliver foreslået, og det kommer hurtigt frem, hvordan ølkuskene i gamle dage nok var lidt spirituspåvirkede. Forslaget skrives ned.
Efter godt og vel to timer skal herrerne videre i teksten. De lægger porcelænet og servicen i opvaskemaskinen og sætter bordene på plads.
Gruppens yngste mand, Kim Dyppel, er glad for den interne åbenhed i gruppen og det kammeratskab, de har opbygget i løbet af de seneste to år, hvor gruppen har eksisteret.
– Jeg fortsætter, så længe jeg kan med helbredet, og hvis fællesskabet vil bestå. Det er en god ting, og jeg håber, det bliver mere udbredt. Der har jo alligevel været behov for det, når man har kunnet lave så mange af dem. Der sidder sgu mange derhjemme, som ikke kommer ud, og som sidder med nogle af de samme problemer som os. • marp@kl.dk