Dark design skaber en atmosfære af afvisning
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Forestil dig, at du en sen aften skal finde et sted på gaden for at sove. Flere oplagte steder ville måske ikke være mulige. Du ville sandsynligvis møde det såkaldte dark design, der handler om at lave design med det formål at ekskludere bestemte grupper i samfundet.
Ole B. Jensen er professor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet og forsker i dark design. Han er med en forskergruppe i gang med at se på udbredelsen af dark design i Danmark.
– Det, vi ser, er mest en blanding af bænke, der tilter lidt, er punkteret med armlæn eller lavet med enkeltpersonssæder. Der findes også det meget udbredte greb, at man simpelthen bare fjerner ting, siger han om den virkelighed, udsatte borgere kan møde på gaden.
Noget, der i hans øjne aldrig er tilfældigt.
– Der kan sagtens findes nogle ting, der sker ved en fejl. Men når du laver et design, så har du en ide. Dark design sættes ikke i værk ved et uheld, siger han.
Det kan dog være svært at dokumentere, at det er lavet bevidst, for i teorien kunne det også have andre formål.
– Hvis man er snedig, laver man en intervention, der fungerer uden at blive flettet ind i beskyldninger om dark design. Vi kan godt dokumentere, at den har effekten, at man ikke kan ligge der, men vi kan ikke dokumentere, at det ikke bare er et armlæn af hensyn til ældre borgere, siger Ole B. Jensen.
Gå væk
En åbenlys konsekvens ved dark design er, at gadesoveren bliver nødt til at finde et andet sted, men ifølge Ole B. Jensen er der også andet end blot fysiske konsekvenser.
– Det er med til at sige: ”Gå væk”. Jo flere gange du får at vide, at du skal gå væk, jo mindre velkommen føler du dig. Dark design bidrager til det, vi kalder afvisningens atmosfære. Det betyder så noget for den by, vi har. Er det en by, hvor vi alle sammen er pæne i tøjet og har råd til café latte, eller er det en by, hvor menneskerne, der nu tilfældigvis er her, de også er til stede?, siger han.
Han tror også, at årsagen til dark design og det, at flere mennesker ser gadebrugerne som utryghedsskabende, kommer fra vores høje velstand og velfærd.
– Der er et kulturelt skred i forhold til, at vi har det rigtig godt, og det har vi vænnet os til. Jeg tror, at tolerancetærsklen er lidt nedadgående. Hvis vi bliver mere og mere følsomme over for andres tilstedeværelse, samtidig med at vi klumper os mere og mere sammen i byerne, så bliver det lidt af en udfordring på den lange bane, siger Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet.
Uvelkommen og utryghedsskabende
Projekt UDENFOR er en fond, der arbejder for at forbedre forholdene for udsatte borgere. De laver også byvandringer i København for at videregive viden om dark design. De arbejder også på gadeplan og taler med de mange udsatte borgere, der møder dark design.
Bo Heide-Jochimsen er direktør for projekt UDENFOR.
– Det er ret trist. De hjemløse oplever, at det er ikke svært at fryse, og det er ikke svært at sulte. Men det, at man ikke må høre til eller føle sig velkommen, er svært. Hvis man ikke må være her, og andre føler, at man er utryghedsskabende, bare fordi man sidder ned et sted, er man så langt fra det, man som hjemløs gerne vil, siger Bo Heide-Jochimsen. • marp@kl.dk