Ældre tager overraskende godt imod digital genoptræning
tekst Gitte Johansen
Da corona lukkede landet ned, opstod der et akut behov for nye digitale løsninger i den kommunale genoptræning. Fysioterapeuter rundt om i kommunerne kastede sig over telefonsamtaler, videokonsultationer og online træning – og på kort tid blev genoptræningsindsatsen forandret.
##ContentBoxStart##266520##ContentBoxEnd##
– Covid-19 har helt klart sat skub i den digitale rehabilitering, fordi der ikke var andre alternativer under nedlukningen. Mange kommuner var hurtige til at få implementeret nye løsninger, og der er ingen tvivl om, at området er i rivende udvikling, siger professor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.
Da nedlukningen sluttede, satte syv kommuner sig for at undersøge, hvordan borgerne havde taget imod de nye muligheder. De igangsatte en spørgeskemaundersøgelse, som indsamlede erfaringer, der kan bruges i fremtidens udvikling af digitale tilbud.
Resultaterne viser, at størstedelen af de ældre borgere var rigtig glade for at kunne træne i deres eget hjem. Mens de yngre og voksne borgere og mennesker med ortopædkirurgiske udfordringer som et nyt knæ eller hofte var knap så begejstrede.
– Vores undersøgelse viser, at alder ikke er en hindring for de digitale løsninger, som mange måske havde forestillet sig. Flertallet af de ældre kan godt takle det tekniske, og særligt de ældre oplever, at brugen af digitale løsninger sparer tid, fordi de ikke behøver møde op på genoptræningscentret, siger Christine Bodilsen, der er faglig leder af Træning og Sundhed i Roskilde Kommune.
Mens de ældre i spørgeskemaundersøgelsen giver udtryk for, at de er rigtig glade for at undgå turen til genoptræningscentret, oplever de unge ikke den samme lettelse ved at undgå transporten. Samtidig oplever terapeuterne, at de erhvervsaktive borgere har flere udfordringer med at skulle finde et sted at genoptræne midt på dagen.
– Hvis træningen ligger i din arbejdstid, skal du finde et egnet rum, hvor du har en online forbindelse og kan rulle din træningsmåtte ud. Det er ikke optimalt for alle. Når du er pensionist, er det lettere at stille sig op midt i stuen og træne. Samtidig spiller det formentlig ind, at de ældre var mere bekymrede for at blive smittet med corona, forklarer Emilie Wøjdemann Thomsen, forsknings- og udviklingsterapeut i Hvidovre Kommune og Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital.
Mens alder i sig selv altså ikke er en hindring, understreger undersøgelsen, at det er vigtigt at se på sygdomskompleksiteten hos de borgere, der tilbydes digital genoptræning. Særligt borgere med neurologiske genoptræningsbehov efter for eksempel en blodprop i hjernen har i højere grad end andre grupper brug for hjælp, når de skal bruge tekniske udstyr og kommunikere digitalt.
De unge er usikre
Undersøgelsen viser også, at flere yngre end ældre borgere føler, at de ikke har fået en tilstrækkelig introduktion til det tekniske udstyr, der bruges til videokonsultationer. Måske fordi terapeuterne er særligt opmærksomme på instruktionen af de ældre borgere, da denne gruppe opfattes som mindre teknologivant end de yngre.
– Det er ret interessant, at de yngre borgere oplever, at de ikke har fået ordentlig teknisk introduktion. Det viser, at der er behov for, at vi er grundige i vores introduktion af de tekniske løsninger over for alle vores patienter – også yngre, siger Christine Bodilsen.
Usikkerheden ved de tekniske løsninger ses også hos terapeuterne. Men her med en lidt omvendt opfattelse af alder.
– De yngre terapeuter tror, at borgerne forventer, at de har styr på det tekniske, netop fordi de er unge, og det stresser dem. De lidt ældre og mere erfarne terapeuter er mere rolige og kan godt sige til deres borgere, at de ikke lige ved, hvorfor billedet hakker, siger Emilie Wøjdemann Thomsen.
##ContentBoxStart##266521##ContentBoxEnd##
Styr på teknikken
Terapeuternes usikkerhed er måske en af forklaringerne på, at de i langt de fleste tilfælde greb telefonen og tilbød borgerne en telefonkonsultation. Det var blot seks procent af borgerne i undersøgelsen, der fik tilbudt en videokonsultation.
– Det er blevet italesat, som om de digitale løsninger stormer frem, men i virkeligheden er det ganske få, som har fået videobasseret genoptræning. Videoløsningerne har i nogle kommuner været klar fra dag ét, men det er totalt uvant for terapeuterne, som virkelig har følt sig på glatis, siger Christine Bodilsen.
De fleste kan huske de første onlinemøder under nedlukningen, hvor kollegaer pludselig faldt ud eller glemte at slå lyden til, når de talte. Begynderfejl, der gav en stresset oplevelse.
– Som terapeut vil man gerne fremstå troværdig og fagligt kompetent, og derfor kan jeg godt forstå vores terapeuter. De er nervøse for, at borgerne skal opfatte dem som useriøse, når de ikke har styr på det tekniske. Det er en frygt, vi er nødt til at anerkende, siger Emilie Wøjdemann Thomsen.
Individuelle tilbud
Birthe Dinesen har gennemført en række forskningsprojekter inden for telerehabilitering, og hun er ikke tvivl om, at netop tryghed hos terapeuterne er helt afgørende for implementeringen.
– Der skal være teknisk support fra baglandet til de sundhedsprofessionelle, så det ikke er dem, der skal stå med alt det tekniske. Det skal bare køre, og kommunerne skal sikre gode og enkle videoløsninger, siger Birthe Dinesen.
Trods usikkerhed og tekniske udfordringer forudser hun, at de digitale løsninger vil vinde større udbredelse de kommende år.
– Det er kommet for at blive, men det er ikke noget, som kommer til at erstatte det fysiske møde. Det vil være et supplement. Nogle borgere vil foretrække en digital løsning, og i fremtidens sundsvæsen er det vigtigt, at vi kan tilbyde borgerne individuelle løsninger. Og så skal vi huske, at online tilbud er med til at skabe større lighed i sundhed for de grupper, som har svært ved at møde frem til træningen i sundhedscentret, siger Birthe Dinesen.
##ContentBoxStart##266522##ContentBoxEnd##
Hold fast i træningen
I Roskilde Kommune har Covid-19 givet gode erfaringer med at lade online tilbud indgå som et supplement i rehabiliteringen. For eksempel tilbydes borgere med slidgigt et forløb, som består af både træning og patientundervisning, men alt for ofte skipper de erhvervsaktive undervisningen.
– Det er uheldigt, da patientundervisningen er en vigtig del af forløbet. Derfor har vi besluttet at lave et online tilbud, så borgere, der ikke kan fremmøde til undervisningen, kan følge undervisningen derhjemme, når det passer dem. Det er måske ikke en optimal løsning, men det er et langt bedre tilbud end alternativet, hvor vi blot siger: ”Det er sørme ærgerligt, at du ikke kan komme”, siger Christine Bodilsen.
Også nogle nyopererede patienter kan med fordel begynde genoptræningen med et online tilbud.
– Efter operationen får patienterne en henvisning fra hospitalet, og så skal vi se dem inden for syv dage. Det siger loven. Men i nogle tilfælde er patienterne ikke klar til at begynde genoptræningen efter en uge, og første konsultaion handler primært om at sikre sig, at der ikke er opstået komplikationer. Her vil det fagligt give rigtig god mening at møde dem første gang via video eller telefon og herefter vurdere behovet for fremmøde i sundhedshuset, siger Christine Bodilsen.
I Hvidovre håber Emilie Wøjdemann Thomsen dog især på, at de digitale løsninger kan spille en rolle i motivationen af kommunens ældre borgere.
– Vi har ikke knækket koden til, hvordan vi motiverer de ældre borgere til at fortsætte med deres træning, når de holder op med at komme i sundhedscentret. Her kan en opfølgende videokonsultation være en del af løsningen, som kan gøre det mere forpligtende og motivere de ældre til at fortsætte øvelserne, siger hun. • gij@kl.dk
##ContentBoxStart##266523##ContentBoxEnd##