Stort puslespil i det åbne land til gavn for alle
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Jannik Seslef, der er projektleder i Assens Kommune, er i gang med seriøst stort puslespil. Han skal samle brikker, der tilsammen dækker et areal på 500 hektar. Omregnet til journalistenheder er det 700 fodboldbaner. Dertil kommer, at brikkerne, der består af jordarealer, har 100 forskellige ejere.
Det nye skov- og naturprojekt, der ligger ved Holmehave mellem Tommerup og Verninge på Fyn, skal beskytte fynboernes drikkevand mod pesticider og Odense Fjord mod kvælstof. Det er et af de nu i alt 13 projekter, som kommuner har søgt om hjælp til fra puljen til den såkaldte multifunktionelle jordfordeling.
##ContentBoxStart##266732##ContentBoxEnd##
Jannik Seslef var oprindeligt bare interesseret i at lave et naturområde på 150 hektar i det lavbundsområde, der ligger i midten af det hele.
– Det viste sig så at være en af de største kildepladser på Fyn, hvor en stor del Odenses drikkevand kommer fra, forklarer Jannik Seslef.
Og så voksede projektet. Forsyningsselskabet Vandcenter Syd gik ind i det, og Hedeselskabet blev også interesseret. Det betød, at et meget større areal af landbrugsarealet rundt om lavbundsområdet blev inddraget til et skovrejsningsprojekt. Her kommer den multifunktionelle jordfordelingsordning i spil.
– Det, der virkelig får betydning for borgerne i Assens og i Odense, er det, der kommer bagefter. Alle de rekreative muligheder på de 500 hektar ny natur, som i dag er landbrugsjord. Det bliver et af de største naturområder tæt på Odense. Om ti år er der ikke nogen, der tænker på, at projektet fjerner 11 tons kvælstof til Odense Fjord om året. Man tænker på løbeturene, og om man kan se ørnene kredse rundt i luften, siger Jannik Seslef.
En håndfæstning
Der er omkring 30 store jordejere i området, men i alt er der omkring 100 lodsejere, der har større eller mindre stykker jord på arealet.
Der hvor projektet er nu, har lodsejerne sagt ja til at være med. Men dermed er det komplicerede puslespil ikke lagt. Jordejerne skal selvfølgelig have penge for deres jord.
– Staten betaler for vådområdet. Der får jeg penge til at købe jord for. Når det handler om den resterende del, der er omfattet af den multifunktionelle jordfordeling, så er det partnerskabsaftalen mellem Hedeselskabet og Vandcenter Syd, der vil finansiere jorden til skoven. De betaler halvdelen hver af de 300 hektar, hvor der skal plantes skov, forklarer Jannik Seslef.
Som han forklarer, er det meget heldigt, da finansieringen af jordkøb er en stor udfordring, når det handler om de multifunktionelle jordfordelingsprojekter. Det betyder ikke, at den hellige grav er velforvaret, for spillet om prisen er først lige begyndt.
– At lodsejerne har sagt de er med på ideen, er virkelig vigtigt. Det signal kan ikke undervurderes. Men vi ved ikke, om det kommer til at lykkes. Det vil vise sig, når forhandlingerne virkelig går i gang. I januar har vi en vurderingsforretning. Der er nedsat lodsejerudvalg, og de skal ud med en ejendomsmægler og Landbrugsstyrelsen for at taksere jorden, siger Jannik Seslef.
Erstatningsjord
Først er der spørgsmålet om markedsværdien af jorden, og om man kan blive enig om den. Dernæst kommer et virkelig kompliceret aspekt ved de multifunktionelle jordfordelingsprojekter. Nogle lodsejere kan bare sælge deres jord, men nogle af de store jordejere skal have erstatningsjord et andet sted, som kan erstatte den jord de afgiver til projektet.
– Mange landmænd kan ikke undvære jorden i deres driftsregnskab. Bedriften kan ikke tåle at miste hektar, fordi de har brug for jorden i deres gødningsregnskab. Hvis du for eksempel har en svineproduktion, så skal du have et vist areal, forklarer Jannik Seslef.
Nu skal Landbrugsstyrelsen ud og se, om de kan finde erstatningsjord andre steder i området.
– Landmændene kan se fordele i at få noget mere dyrkningsegnet jord. Og dyrkningsfordelingsværktøjet kan også være med til at samle jord på de bedrifter, der ligger meget spredt. Vi håber meget, at Landbrugsstyrelsen kan erhverve den nødvendige puljejord til omfordelingen, siger Jannik Seslef.
Selvom Landbrugsstyrelsen skal skaffe jorden til omfordeling, så er det i sidste ende Hedeselskabet og Vendcenter Syd, der skal til lommerne.
De 150 millioner kroner, der er i puljen til multifunktionel jordfordeling, er ikke til at købe jord for. Det er penge, der gives til at drive den komplicerede proces.
– Den multifunktionelle jordfordelingsordning er en virkelig god ide. Men skal det virke for fuld skrald i hele landet, så mener jeg, staten skal medfinansiere jordkøb. Ellers er det et kludetæppe af fonde, man skal søge. Vi er heldige, at vi har et stærkt partnerskab i Vandcenter Syd og Hedeselskabet, der vil finansiere jordkøb, fordi de har en interesse. Men det er jo ikke en model, der kan bruges alle steder. Andre steder bøvler man med at finde finansiering, siger Jannik Seslef. • tkn@kl.dk