Regionerne kan ikke løfte sundheden alene
tekst Gitte Johansen
##ContentBoxStart##266738##ContentBoxEnd##
Mads Duedahl (V) lyder stadig selv en lille smule overrasket over, at han i det nye år skal være formand for Region Nordjylland.
Han fortæller med et grin, at heller ikke en eneste af de kloge analytikere hos Besserwissere på TV2 News spåede, at den 37-årige udfordrer kunne slå den garvede regionsrådsformand Ulla Astman (S) af pinden. Men da stemmerne var talt op, fik regionen til de flestes overraskelse ny formand. En formand, der har arbejdet med det nære sundhedsvæsen gennem de sidste otte år.
– Jeg har absolut ingen erfaring med at sidde i et regionsråd, men jeg har arbejdet med samarbejdet mellem kommuner og regioner i mange år, og jeg er drevet af at sikre et godt samarbejde mellem regioner og kommuner. Det er i det samarbejde, at nøglen til et bedre sundhedsvæsen ligger, siger Mads Duedahl, der de sidste otte år har været rådmand for sundhed og kultur i Aalborg Kommune.
Han nævner psykiatrien i Nordjylland som et oplagt eksempel på nødvendigheden af et godt samarbejde. Kort fortalt er området under ekstremt hårdt pres, der er store udfordringer med at rekruttere personale, og regionen har landets længste ventelister.
– På den korte bane skal vi selvfølgelig arbejde på at rekruttere flere psykiatere, men i sidste ende er det vigtigste, at vi i samarbejde med kommunerne får lavet et stærkt forebyggende arbejde, så vi forebygger, at angst og depression udvikler sig til langt værre diagnoser. Der tager jeg min kommunale kasket med ind i regionen og siger, sundhed er så stort, at en region ikke kan løse det alene. Sundhed er noget, regioner og kommuner skal løse i fællesskab. Det er man nødt til at have blik for, siger Mads Duedahl.
Striden om pengene
En af de største udfordringer, regioner og kommuner skal løfte i fællesskab, er presset fra en voksende ældre befolkning. Om 20 år vil der være dobbelt så mange over 80 år som i dag, og med stigende alder følger flere kroniske sygdomme og komplekse sygdomsforløb.
– Den opgave kan vores sygehuse ikke klare alene. Hvis vi skal have råd til fremtidens opgaver, er vi nødt til at løse opgaven, der hvor det er billigst. Vi ved, at mange opgaver kan løses billigere i kommunerne end på sygehuset, og derfor har vi brug for at flytte flere opgaver ud. På den måde kan vi frigøre ressourcer på sygehusene til at klare det pres, der kommer, siger Mads Duedahl.
Den kommende regionsrådsformand erkender, at mange kommuner allerede i dag oplever, at de løfter en lang række sundhedsopgaver, som tidligere blev varetaget på sygehusene. Alligevel mener han, at der er behov for at skrue tempoet i udflytningen op.
– Det går alt for langsomt med at lave samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner. Vi har forsøgt med koordinationsudvalg og sundhedsaftaler, men det går for trægt. Vi mangler en overordnet plan, så vi kan planlægge en ordentlig opgaveoverdragelse og ikke den uplanlagte opgaveglidning, vi ser i dag, siger Mads Duedahl.
Personligt er han ikke i tvivl om, at det langsommelige tempo næsten altid bunder i en strid om økonomi.
– Der skal følge penge med fra nationalt hold, hvis kommunerne skal påtage sig nye sundhedsopgaver. Det er urealistisk, at et sygehusvæsen, der er presset, skal frigøre ressourcer til at betale kommunerne, og samtidig har jeg været kommunalpolitiker længe nok til at vide, at en borgmester prioriterer kerneopgaverne som folkeskole og ældrepleje højere end nye sundhedsopgaver, siger Mads Duedahl.
Den holdning kommer ikke til at ændre sig, når han om få uger flytter ind bag skrivebordet i Regionshuset i Aalborg Øst.
– Ligegyldigt hvilket bord jeg sidder ved, så handler det om borgernes sundhed, og skal man være helt nøgtern, er det nødvendigt, at der følger penge med opgaverne, hvis alle kommunerne skal kunne levere sundhedstilbud, der lever op til fælles kvalitetsstandarder, siger han og slår samtidig fast:
– Jeg har ikke et ønske om, at den offentlige sektor vokser uhæmmet, men lige præcis i den her branche er det en sandhed, at udgifterne bare vokser og vokser. Vi lever længere, og der er flere, som overlever svær sygdom. Det er en succeshistorie, men mange lever efterfølgende med kroniske lidelser, så det er også en dyr historie.
Nordjysk selvstændighed
Penge alene vil dog ikke skabe et gnidningsfrit samarbejde mellem de specialiserede supersygehuse og kommunernes nære sundhedstilbud. Kommunerne bliver nødt til at indse, at et bedre samarbejde kræver noget af alle parter. Også kommunerne, siger Mads Duedahl.
– I kommunerne elsker vi at påberåbe os den kommunale selvstændighed. Men når det kommer til sundhedsvæsenet, må jeg bare sige, at hvis det skal lykkes, så bliver vi nødt til at turde tale om kvalitetsstandarder. Der er ikke plads til store kommunale forskelle. Vi er nødt til at sikre et vist minimumsniveau i alle kommuner, siger Mads Duedahl.
Nordjylland er allerede i dag kendt for at have et godt samarbejde mellem kommunerne og regionen. Den nye formand peger på, at regionen kun består af 11 kommuner, men fremhæver også den særlige nordjyske mentalitet.
– Vi nordjyder er drevet af den grundlæggende opfattelse, at hvis vi ikke kan klare tingene selv, så bliver det bare besluttet fra København af, og hvis der er noget, vi ikke har lyst til i Nordjylland, så er det, at københavnerne skal bestemme, hvordan vi driver vores landsdel. Så når vi er pressede, smøger vi ærmerne op og finder en løsning lokalt, fordi alternativet er værre, siger han.
##ContentBoxStart##266737##ContentBoxEnd##
Kom nu med den reform
Skal de store forhåbninger for fremtidens sundhedsvæsen føres ud i livet, er regionsrådsformanden dog afhængig af, at folketingspolitikerne i København snart kommer med den længe ventede sundhedsreform. Indtil videre er Mads Duedahl ikke imponeret over regeringens udspil, der blandt andet indeholder 20 nærhospitaler.
– At sige man skal have 20 nærhospitaler, er ikke særlig seriøst. Udspillet handler mest mursten om og svarer lidt til, at man begynder at bygge en fabrik, uden at man har besluttet sig for, hvad man skal producere, siger han.
Den nye regionsrådsformand ønsker sig meget mere præcise udmeldinger fra regeringen.
– Vi har brug for en skarp plan, hvor man fortæller, hvilke funktioner der skal flytte ud til kommunerne, og hvordan det skal finansieres. I dag foregår udviklingen fra tue til tue, og så bliver det et kludetæppe af et sundhedsvæsen, vi får bygget op. Fremtiden er her nu, og det ville have været rart, hvis vi havde haft en plan for fem år siden, siger Mads Duedahl.
Uligheden skriger til himlen
Region Nordjylland har haft en socialdemokratisk formand siden fødslen i 2007. Efter nytår skifter formandsposten til blå blok, men det kommer ikke til at betyde, at formandens hjerte banker svagere for de mest udsatte i samfundet.
– Som liberal tror jeg på, at vi har et velfærdssamfund for at tage os af de allersvageste. Derfor har det været overraskende for mig at opleve, hvor stor uligheden er. Jeg har som rådmand oplevet mange borgere, som efter en tur i vores sundhedsvæsen på ingen måde har fået det ud af det, som de burde. Det er borgere, som virkelig bliver ramt af den sociale ulighed i sundhed. De forstår ikke, hvad lægen siger, og de forstår ikke at gøre brug af de mange fritvalgsordninger og rettigheder, vi har i vores sundhedsvæsen, siger han.
Han henviser til DR’s undersøgelse fra 2016, som viste, at borgerne i det udsatte boligområde i Aalborg Øst lever 13 år kortere end borgerne i villakvarteret i Hasseris.
– De stærkeste er steget på toget med fuld fart fremad og lever længere og bedre. På perronen står de svageste, som ikke kom med toget. De får det ikke bedre, og de lever ikke længere. Det skriger jo til himlen, at vi har indrettet vores sundhedsvæsen, så de svageste får mindst ud af det. Vi bliver nødt til at se på vores arbejdsgange og kommunikation, så vi også får de svageste med, siger Mads Duedahl. • gij@kl.dk