De hjemløse skal ud af herbergerne og ind i boligerne
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Der skal være langt færre hjemløse i Danmark, og langvarig hjemløshed skal der gøres helt op med. Sådan lyder det fra regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne i en aftale om billige boliger og specialiseret social støtte.
Boligpolitikken og socialpolitikken slås sammen for at fokusere på Housing First-tilgangen, der handler om at få hjemløse i egen bolig så hurtigt som muligt med sideløbende specialiseret støtte.
##ContentBoxStart##266713##ContentBoxEnd##
Ved seneste optælling i 2019, udført af VIVE, var der i alt cirka 6.500 hjemløse i Danmark, hvoraf en stor andel har ophold på herbergerne i længere tid ad gangen. Noget man gerne vil ændre på for at gøre op med langvarig hjemløshed.
– Hjemløse, der drømmer om deres eget hjem, ender i for mange tilfælde med at bo i alt for lang tid på herbergerne. Derfor giver vi nu kommunerne en større tilskyndelse til at arbejde efter Housing First-tilgangen og anvise hjemløse en bolig med dén sociale hjælp og støtte, der skal til for, at en ny bolig også kan blive et hjem, lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et skriftligt svar til Danske Kommuner.
Det skal blandt andet gøres gennem en ændring af refusionsreglerne. I fremtiden kommer kommunerne til at kunne få 50 procent refusion på borgerens ophold på herberger i op til 90 dage, hvorefter den vil overgå til specialiseret bostøtte i op til to år.
Det har indtil nu været muligt for kommunerne at anvise borgere til egen bolig, men mange kommuner har ikke gjort brug af anvisning i særlig høj grad. Det skal gøres nemmere i fremtiden.
– Kommunerne får nu for første gang reelt de boliger, som skal til for at udbrede Housing First-metoden. I alt tilvejebringer vi 4.050 billige boliger med fuld kommunal anvisningsret, som kommunerne selv har efterspurgt, og som jeg derfor forventer, at de vil benytte sig af, skriver Astrid Krag.
Nye incitamenter
I den nye aftale er hovedelementet boliger. Det ser Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE, som positivt, fordi man under den specialiserede støtte tidligere har manglet at kunne sætte de hjemløse i eget hjem.
– Jeg synes, der er nogle gode takter i aftalen. Noget af det vigtigste er, at man får tænkt boligpolitikken ind. Det har været en stor udfordring at implementere Housing First, hvor en stor akilleshæl har været manglende boliger, siger han.
Og især Housing First er vigtigt, når der skal gøres op med langvarige ophold på herberger. Man har i flere kommuner forsøgt sig med tilgangen, hvor det endte ud i, at op mod ni ud af ti borgere kunne fastholde deres bolig. Housing First virker altså.
– Det handler om at give den specialiserede støtte, som der nu bliver lagt refusion på. Det gør det alt andet lige billigere for kommunen at give den, og for mange vil der komme et større incitament til at bruge de muligheder, siger Lars Benjaminsen.
Han pointerer, at man skal være opmærksom på udskrivningsretten, der følger med refusionsreglerne. Kommunerne kan udskrive de hjemløse, hvis altså der er opfyldt en række kvalitetskrav. Det er ifølge ham vigtigt, at man ikke ender i et ”bureaukratisk tovtrækkeri” i forhold til kvalitetskravene.
Nogle kommuner opererer allerede med de tiltag, som er med i aftalen, men det handler om at få flere til at gøre brug af anvisningsretten og den specialiserede støtte. Det er vigtigt, at kommunerne eksekverer det korrekt.
– Det ligger i implementeringen, og erfaringerne viser, at implementeringsprocesser kan være svære. Det handler i høj grad om, hvordan kommunerne responderer på det, og om de reagerer på incitamentstrukturerne. Det kan blive dyrere for kommunerne, hvis de ikke etablerer boliger, benytter anvisning eller udnytter refusionen til den specialiserede støtte, siger Lars Benjaminsen fra VIVE.
Der skal mere til
Aftalepartierne vil have langvarig hjemløshed afskaffet. For at det kan ske, er der forskningsmæssig konsensus om, at der skal tænkes boliger ind i socialpolitikken, som man for eksempel har gjort i Finland, hvor man med en lignende model har nedbragt antallet af hjemløse markant.
Hos SAND – De Hjemløses Landsorganisation hilser man aftalen velkommen og tager det som et skridt i den rigtige retning.
– Det er vigtigt, at man indser, at socialpolitik ikke kan føres løsrevet fra boligpolitik, og at der må afsættes penge til det. Det er en god start, men vi skal have mere. Det er fint, at man nu har en måde at gøre det på, og så må vi se, om det kan danne en model for fremtiden, siger sekretariatsleder i SAND, Ask Svejstrup.
Han har dog også nogle bekymringer i forhold til aftalen, da han ikke er helt overbevist om, at kommunerne kommer til at gøre fuld brug af for eksempel den udskrivningsret, der følger med de nye anvisningsregler.
– Vi har en bekymring over kommunernes handlekraft. Når man har tre måneder til at få dem ud af herberget og skal lave en handleplan, er der en lang proces. Vi tror ikke, kommunerne har organiseret sig på den måde, så de kan det, og det skal de lære lynhurtigt. Vi er nervøse for, at de kun vil kigge på økonomien, og at der ikke vil ske noget med borgeren, når kommunen ikke længere kan få refusion fra opholdet på herberget, siger han.
I VIVE’s optælling af hjemløse i 2019 var der omkring 35 procent, der boede på herberg, og 25 procent, der boede hos familie eller venner. Men der er også en stor andel af de hjemløse, som intet sted har at gå, og dem vil SAND gerne have fokus på og hjælp til i den nærmeste fremtid.
– Det næste, man skal se på, er alle dem, der bor på gaden. Vi har cirka 1.000 borgere, der overnatter på natcafeer og gaden. Der bør man lave et nyt hjemløseudspil, hvor man prøver at få fat i dem, der har det allerværst, siger Ask Svejstrup. • marp@kl.dk