Trods rekordvalg er der stadig et stykke vej til ligestilling
tekst Anna Törnqvist Jensen
##ContentBoxStart##266477##ContentBoxEnd##
36 procent af de ny- og genvalgte kommunalpolitikere er kvinder efter 1. januar, mens 20 kvinder har borgmesterkæden om halsen. Begge dele – både andelen af kvindelige kommunalpolitikere og kvindelige borgmestre – er ny rekord, og fremgangen for kvinderne kommer ikke bag på lektor ved Institut for Statskundskab, Karina Kosiara-Pedersen.
Hun peger på, at det altafgørende er, hvilke muligheder vælgerne har for at stemme på kvinder, og hun mener derfor også, at valgets resultat har en betydning for andelen af kvinder.
– Når vi har et valg, hvor LA og DF, som generelt har færrest kvinder, går tilbage, og Konservative, der normalt har en bedre kvindefordeling, går frem, så må det alt andet lige give en bedre repræsentation af kvinder. Det samme kan man sige på venstrefløjen, siger Karina Kosiara-Pedersen.
I det hele taget spiller netop partierne den helt store rolle i andelen af kvinder, også når det gælder borgmesterposter. For det er et langt sejt træk at få flere kvindelige borgmestre, mener Karina Kosiara-Pedersen, der påpeger, at det kræver, at der både er kompetente kvinder, som er klar til at tage magten, og at der er lokale partiforeninger, som tør satse på kvinder.
– Der en den udfordring, at der jo er et anciennitetsspørgsmål internt i partierne, og det er ikke nødvendigvis sådan, at en partiforening bare vil springe tre mænd, der har gjort det godt og også vil være gode borgmestre, over til fordel for en kvinde. Der er altså en partikultur, hvor man skal gøre sig fortjent til førstepladsen, og Ishøj er et godt eksempel på, at man satsede på et generationsskifte med en kvindelig borgmesterkandidat, men den siddende borgmester altså ikke ville finde sig i at blive gået som borgmesterkandidat, siger hun.
En rollemodel
I Rudersdal måtte Jens Ive (V) på valgnatten se sig slået af Konservative med Ann Sofie Orth (K) i spidsen. Hun indtager efter 1. januar borgmesterkontoret i Rudersdal.
– Jeg er jo bare den næste kvindelige borgmester, konstaterer hun med henvisning til, at både Søllerød og Birkerød kommuner, der i 2007 blev til Rudersdal Kommune, tidligere har haft kvindelige borgmestre.
Hun anerkender, at der er fokus på ligestilling af en grund. Ligesom flere andre peger Ann Sofie Orth på, at fordelingen af mænd og kvinder er vigtig ud fra en demokratisk betragtning om, at politikerne skal afspejle de borgere, de repræsenterer. Men hun mener samtidig, at det store fokus på kvinder i nogle tilfælde kan have den modsatte effekt.
– Lige siden kvinderne fik valgret, har der jo skullet en kulturændring til, fordi synet på kvinder heldigvis har ændret sig. Men jeg og alle mulige andre kvinder står jo på skuldrene af de kvinder, der tog nogle kampe i starten af 1900-tallet, siger Ann Sofie Orth og fortsætter:
– Jeg synes, det bidrager til ligestilling at blive ved at tale om det. Men at tale om, at det er noget særligt, at en kvinde er blevet borgmester, det gør det stik modsatte.
##ContentBoxStart##266478##ContentBoxEnd##
Hov, en dame
Birgit S. Hansen (S), der efter nytår tager hul på sin tredje periode som borgmester i Frederikshavn, er sommetider blevet mødt med overraskelse, når hun som kvinde tropper op med borgmesterkæden om halsen.
– Når jeg møder børnehavebørn, er der stadig nogle, som siger: ”Hov, er du en dame?”, fortæller hun og konstaterer:
– Men jeg mener altså ikke, der er forskel på, hvordan en mand og en kvinde udfylder rollen som borgmester.
Som kvindelig borgmester har hun dog fokus på at være en rollemodel for andre kvinder og udfordre det, hun betragter som mønstre.
– Jeg er bevidst om, at der stadig er nogle mønstre, som jeg ser det. Hvis jeg skal generalisere helt vildt, er det ofte sådan, at kvinder, der kommer ind, gerne vil have plads i børne- og ungdomsudvalget eller socialudvalget. Der synes jeg også, jeg har en opgave i at presse lidt og sige, at der jo også er det tekniske område eller økonomiudvalget. Den rolle har jeg taget på mig, siger hun og forklarer om forskellen.
– Min egen lille analyse er, at der stadig er forskel på kønsrollemønstrene. Min egen datter på 27 år sagde forleden dag: ”Og hvem er det, der rejser sig, når vi har spist og begynder at tage af bordet? Det er altså kvinderne”. Og det er klart, at det kræver altså sin kvinde – eller mand – at sige: ”Nu går jeg til politik”, for det gør noget ved familiedynamikken.
##ContentBoxStart##266479##ContentBoxEnd##
Kvinder overvejer
Samme oplevelse har Hernings genvalgte borgmester Dorte West (V).
– Jeg har brugt meget tid på at tale med kandidater til vores liste, og der er ingen tvivl om, at det ofte har taget længere tid at overbevise nogle af de kvindelige kandidater om, at de skulle stå på vores liste. Det handler meget om, om de føler sig kvalificerede, og så har det også meget at gøre med, hvor meget tid det tager, siger Dorte West, som godt kan genkende kvindernes overvejelser fra dengang, hun selv besluttede at gå ind i politik.
– Da havde jeg også mindre børn, og jeg tænkte da på, hvordan jeg tidsmæssigt kunne få det til at hænge sammen. Det var vigtigt for mig, at jeg havde opbakning fra min mand og min familie, hvis jeg skulle kaste mig ind i det, siger Dorte West.
##ContentBoxStart##266480##ContentBoxEnd##
Kvinderne har overtaget
Flere kvinder i politik – og flere kvindelige rollemodeller – kan ifølge Karina Kosiara-Pedersen betyde, at flere kvinder får mod på at gå ind i politik, ligesom det også kan få betydning på de indre linjer i partierne.
– Inden for partierne kan vi se, at kvinderne ofte er lidt mere grønne, går lidt mere ind for forebyggelse frem for strengere straffe, er lidt mere for en større offentlig sektor og så videre, og derfor kan man sagtens forestille sig, at kvinderne skaber nogle forskelle ikke bare i prioriteringen, men også i forhold til, hvor skabet helt præcist skal stå. Det er ikke sådan, at kvinderne ommøblerer det hele, men de frisker måske op med et par puder i sofaen og er med til at nuancere nogle beslutninger, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Om politikken bliver anderledes af en høj andel af kvinder, har Michael Fenger (K), der netop er blevet genvalgt som borgmester i Gentofte, dog svært ved at svare på. Ved sidste valg havde Gentofte rekordmange kvinder i kommunalbestyrelsen, og efter 1. januar er knap 58 procent af kommunalpolitikerne kvinder, hvilket placerer Gentofte på en andenplads målt på de kommuner i landet med flest kvindelige kommunalpolitikere. I Gentofte har andelen af kvinder nemlig altid været stor, og Michael Fenger mener, at blandt andet en konservativ kvindegruppe har været med til at bane vejen for kvinderne i Gentofte.
– Jeg synes kun, det er godt, det er sådan hos os, for det er jo med til at afspejle hele kommunen. Derfor har det også undret mig, at man i så mange kommuner har svært ved at få en 50/50 fordeling, siger Michael Fenger.
Han mener, målet på landsplan må være at få bragt andelen af kvindelige kommunalpolitikere endnu tættere på 50 procent.
– Så skal vi også nok få flere kvindelige borgmestre, siger Michael Fenger.
##ContentBoxStart##266481##ContentBoxEnd##
En mandeklub
I Gladsaxe har der til gengæld historisk været mange kvindelige borgmestre, og netop det, at der har været mange politisk engagerede kvinder gennem historien, mener borgmester Trine Græse (S), er en del af forklaringen på, at hele 64 procent af politikerne i Gladsaxe efter 1. januar er kvinder.
Generelt oplever hun dog ikke det store fokus på køn i forstadskommunen. Kun i én sammenhæng har hun selv mærket, at hun er en kvindelig borgmester.
– Vi er kommet langt hos os, og det, synes jeg, er vigtigt, men jeg kan godt se, at det er man bestemt ikke andre steder. Det er man jo heller ikke i borgmesterkredse, og et af de steder, jeg oplever en forskel, er netop, når jeg er sammen med de andre borgmestre. Nu bliver det jo lidt bedre, fordi der kommer flere kvinder, men det er jo stadig kun 20 procent, så det er altså lidt – uden det skal opfattes nedladende – en mandeklub. Og jeg har også oplevet, at jeg skulle kæmpe for at blive en del af det, siger Trine Græse, som også har kæmpet for, at Socialdemokratiet skulle sætte et par kvinder ind i KL’s bestyrelse.
– Det var ikke uden sværdslag, men det lykkedes, fortæller hun. • antj@kl.dk