
Næstved får ny centerchef
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Næstved Kommune har ansat Daniel Gottrup som ny centerchef for center for børn og unge. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Han tiltræder den 1. februar 2022, hvor han skal stå i spidsen for 475 ansatte. Daniel Gottrup kommer fra en stilling som chef for center for børn og læring i Stevns Kommune.
Daniel Gottrup er ikke uvant i Næstved. Her er han nemlig selv fra.
– Det bliver spændende at skulle arbejde med udsatte børn og unge i en stor kommune som Næstved Kommune, og så er det da noget specielt at arbejde i den kommune, hvor jeg selv er vokset op, siger han i pressemeddelelsen.
Han er uddannet cand.merc, og fra 2006 til 2017 arbejde han i Det Grønlandske Selvstyre, hvor han blandt andet var souschef i departementet for uddannelse, kultur, forskning og kirke.
– Jeg prøvede mange interessante ting i et fantastisk land med mange fantastiske mennesker, som kæmper med en masse udfordringer. Befolkningens uddannelsesgrad er meget lavere, end den er i Danmark og i Næstved kommune, og de sociale udfordringer er større. Jeg var med til at prøve at udvikle uddannelsesområdet og bidrage til den politiske diskussion om hvilke uddannelser, der skulle startes op, støtte til studerende og meget mere. Så det var meget meningsfuldt, siger Daniel Gottrup. marp@kl.dk