
Sønderborgs chef for erhverv og turisme stopper
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Chef for erhverv og turisme i Sønderborg, Pernille Refshauge, stopper i stillingen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Hun ser positivt tilbage på sin tid i kommunen.
– Jeg er glad for de resultater, jeg har været med til at opnå inden for erhvervs- og bosætningsområdet i Sønderborg Kommune, både i Dansk Industris erhvervsklimamålinger og senest med den store interesse fra Tyskland for at flytte til Sønderborg. Nu er jeg klar til at starte et nyt kapitel i mig arbejdsliv, og det ser jeg meget frem til, siger Pernille Refshauge i pressemeddelelsen.
Lasse Sønderup, der er leder af virksomhedsservice og kompetencecenter i jobcentret, bliver konstitueret i stillingen som chef for erhverv og turisme i Sønderborg Kommune. marp@kl.dk