Udfordringer med dokumentation løses med danskundervisning
tekst Anna Törnqvist Jensen
Mens kvaliteten i ældreplejen langt de fleste steder er, som den skal være, er der også nogle områder, hvor kommunerne med fordel kan have mere fokus. Sådan lyder resultaterne af Styrelsen for Patientsikkerheds erfaringsopsamling fra to års ældretilsyn i ældreplejen.
– Resultaterne viser, at der er brug for fokus på dokumentation og vidensdeling. Vidensdeling i forhold til borgerne, så de aftaler, ønsker og behov, den enkelte har, er kendt af det personale, der skal hjælpe borgere. Dokumentation primært af samme grund, men også med fokus på at følge borgerens udvikling, så den rette hjælp kan planlægges, skriver Ann-Christina Dahlgaard, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, og tilføjer, at nogle af de væsentligste pointer i erfaringerne fra ældretilsynene er at fokusere på ældre borgeres mulighed for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv.
– For at understøtte det, kræver det, at plejeenhederne har nogle systematiske arbejdsgange, en systematisk dokumentationspraksis og implementerede faglige metoder. Samtidig skal kommunerne have fokus på kompetente ledere og medarbejdere, siger hun.
##ContentBoxStart##264660##ContentBoxEnd##
Undervisning i arbejdstiden
At dokumentation kan være en stor mundfuld for medarbejdere, har Susan Andreasen, forstander på Tysingehave Pleje- og Dagcenter i Tølløse også oplevet. Gennem længere tid havde hendes medarbejdere nemlig følt sig udfordrede og havde en oplevelse af, at de brugte uforholdsmæssigt meget tid på dokumentation.
– Derfor lavede vi et observationsstudie og målte, hvor meget tid de rent faktisk brugte, og sammenlignede det med, hvor meget tid de selv antog, de brugte. Og det viste sig, at det faktisk ikke rigtig hang sammen. De brugte slet ikke så lang tid, som de selv troede, fortæller Susan Andreasen om det arbejde, som blev sat i gang allerede i starten af 2018, og fortsætter:
– Vi har nogle meget dygtige medarbejdere, men de skal have lov at være dygtige. Vi skal huske, at vores sundhedsfaglige medarbejdere ikke er her, fordi de har de højeste lønninger. De er her, fordi de har store hjerter og gerne vil gøre en forskel. Men det opleves af dem, som om de drukner i sundhedsfaglig dokumentation. Selvom det ikke er det, der sker, siger Susan Andreasen.
Efterhånden stod det klart for plejecenterforstanderen, at en af de store udfordringer var medarbejdernes læse- og skrivekundskaber.
– Vi var oppe på nogle-og-40 procent af vores medarbejdere, som havde problemer med læsehastigheden, at formulere tale til skriftsprog og at forstå, hvad de læste.
Så gav det pludselig mening, for det har jo ikke noget at gøre med selve dokumentationen nødvendigvis, men derimod, at de hver især havde denne her udfordring, fortæller Susan Andreasen.
Plejecentret lavede derfor et samarbejde med VUC og lagde vagtplanen om, så de, der ønskede det, kunne få undervisning i at læse og skrive i arbejdstiden.
– Der var en af medarbejderne, der sagde til mig: ”Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har gjort det her for lang tid siden, for det har gjort en stor forskel i mit liv”, siger hun.
Samtidig gjorde Susan Andreasen det også helt klart for medarbejderne, hvilke opgaver de i hver faggruppe skulle varetage, og hvad deres jobprofiler er, og hvad deres rolle er i dokumentationen. Hun nævner som eksempel, at der nu er klarhed omkring, hvilke opgaver og dokumentationskrav henholdsvis social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter forventes at skulle leve op til.
– Det er rigtig vigtigt, at vi får fordelt tingene rigtigt og anbragt dem der, hvor det giver mest mening og størst udvikling. Jeg har oplevet, at det er det, der har givet den største effekt, at der er helt klare linjer omkring, hvad deres respektive arbejdsopgaver er, siger Susan Andreasen og tilføjer, at det også har medvirket til at nedbringe sygefraværet.
– Det er en lettelse for mange af de medarbejdere, som har knoklet på. Du kan ikke være effektiv, hvis du hele tiden føler, du er bagud, eller hvis du oplever, at du er længere tid om en opgave, som andre kan løse på kort tid. Så bliver man stresset og ked af det og går hjem med en følelse af, at man ikke kan nå det hele.
##ContentBoxStart##264661##ContentBoxEnd##
Læg tilsyn sammen
Ifølge Susan Andreasen er der stadig udfordringer med dokumentationen på Tysingehave Pleje- og Dagcenter. Det er dog muligt for medarbejderne nu at søge om en it-rygsæk, som kan hjælpe dem, hvis de har læse-, skrive- og talvanskeligheder. Og så har Styrelsen for Patientsikkerhed under Ældretilsynet også været gode til at guide personalet til, hvordan de skal dokumentere.
– Det giver mening at dokumentere, når du forstår, hvad det er omkring den enkelte borger, du skal dokumentere. Du skal kun dokumentere ændringerne, og den forståelse har det taget lang tid at få skabt, siger hun og fortsætter:
– Ældretilsynet har været rigtig gode til at komme og fortælle, og vi bruger det som en læring, vi tager med os, når der har været tilsyn. Jeg synes også, de formår at sige det på en anerkendende måde, så det netop bliver læring og ikke find-fem-fejl.
Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført ældretilsyn fra midten af 2018, og mens det oprindeligt var en forsøgsordning til udgangen af 2021, er det blevet forlænget til og med 2024. Ældretilsynet har fokus på servicelovens bestemmelser og har desuden som formål på kvaliteten i plejen og at skabe samspil mellem læring og kontrol. Og styrelsens erfaringer viser, at kvaliteten langt de fleste steder er, som den skal være. I kommunerne er der også tilfredshed med tilsynene. Der er dog én anke.
– Det er min opfattelse, at ældretilsynet generelt er blevet vel modtaget i kommunerne, siger Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg.
– Men kommunerne oplever også, at der er overlap på tværs af de forskellige statslige og kommunale tilsyn i ældreplejen. Alene i forhold til den social- og sundhedsfaglige pleje er der ét kommunalt og to statslige tilsyn, som institutionerne skal forholde sig til. Og derudover er der en lang række andre statslige tilsyn, som skal tjekke alt lige fra håndhygiejne til regnskabspraksis.
Derfor opfordrer KL til, at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet lægges sammen til ét statsligt tilsyn.
– Udfordringen ved de mange forskellige tilsyn er, at de ikke koordinerer indbyrdes. Nogle gange kontrollerer de stort set det samme, og andre gange stiller de modstridende krav til, hvordan tingene skal gøres. Samtidig skal ledere og medarbejdere i plejen bruge rigtig meget tid på at forberede og gennemføre de enkelte tilsyn. Tid, som i stedet kunne bruges på kerneopgaven. Jeg mener derfor, at der er brug for en ny og forenklet tilsynsmodel, der har mere fokus på læring, og som sikrer, at den tid, der bliver brugt, også står mål med den værdi, det i sidste ende har for borgerne, siger Jette Skive.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan det ”på sigt” være en mulighed at gennemføre tilsynene sammen.
Vigtigst er dog for Susan Andreasen, at der er fokus på medarbejdergruppernes kompetencer.
– Igennem de sidste mange år har vi haft den der brogede holdning til, at vi alle sammen skal kunne det samme. Det har gjort noget ved vores medarbejdere. Vi bliver nødt til, hvis vi vil have medarbejdere, der trives og er effektive, at erkende, at der er nogle niveauer for, hvad de enkelte medarbejdere og faggrupper skal kunne og lægge vægt på, hvad den enkelte medarbejder kan. Ellers kommer vi til at uddelegere nogle opgaver til medarbejderne, som de knækker halsen på. • antj@kl.dk