Venstre: Er København blevet for stor?
tekst Mads Brandsen
Det var indenrigsminister Kaare Dybvad (S), der åbnede ballet, da han i slutningen af maj luftede, at han gerne ville se på at opdele kommuner, der er blevet for store.
– Hvis man forestiller sig, at vi i fremtiden på Christiansborg kan lykkes med ikke hele tiden at lave lovgivning, der presser de små kommuner, men at det også i fremtiden kan være levedygtigt at have en lille kommune, så synes jeg, at der skal være den mulighed, (…) at man kan se på, om nogle kommuner skulle deles op, sagde han i DR-programmet Orientering.
Spørgsmålet er så, om de overvejelser også gælder landets suverænt største kommune, København, der de seneste 20 år er vokset med 27 procent, så der i dag er over 638.000 indbyggere. Det vil Venstres kommunalordfører Anni Mathiesen gerne vide – og hun har derfor stillet Kaare Dybvad fire spørgsmål om emnet.
– Hvis jeg boede i København, ville jeg nok synes, der var lidt vel langt til politikerne. Jeg ved godt, man ikke kan sammenligne København helt med andre kommuner, fordi det er hovedstaden, men når vi kan se, at kommunen bare vokser og vokser, så synes jeg, vi som landspolitikere har et ansvar for at se på, om det er på tide at dele kommunen op, lyder det fra Anni Mathiesen.
Vi skal have noget at stå på
Hun har ikke lagt sig fast på, om alle Københavns nuværende 10 administrative bydele alle skal omdannes til kommuner – eller om der skal være syv, 12 eller et andet tal.
– Hvis jeg sad i Kaare Dybvads stol, ville jeg nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på det, så vi som politikere har noget at stå på. Det kan godt være, det fungerer fint i Københavns Kommune. Det tror jeg så ikke, for jeg hører flere eksempler på borgere, der har svært ved at trænge igennem til politikerne i København, og jeg synes heller ikke, København ligger imponerende, når man ser på målingerne af erhvervsvenlighed, siger hun.
Et opdelt København ville ifølge Anni Mathiesen skulle have et samlende organ, der kan koordinere de politikområder, der naturligt overskrider kommunegrænserne. Her kunne regeringen skele til London, der består af 32 selvstændige kommuner, men hvor London Assembly fungerer som samarbejdsorgan, når det kommer til blandt andet planlægning, transport og sundhedsvæsen.
##ContentBoxStart##264626##ContentBoxEnd##
S: Det skal ikke komme fra os
Kaare Dybvad havde ved dette magasins deadline endnu ikke besvaret spørgsmålene fra Anni Mathiesen. Danske Kommuner har derfor spurgt Socialdemokratiets kommunalordfører, Birgitte Vind, om partiets holdning til den kommunale inddeling af hovedstaden, hvor netop hendes parti har haft overborgmesterposten, siden den blev indført i 1938.
– Det er jo noget, Venstre har foreslået før. Vi mener grundlæggende, at et ønske om at opdele Københavns Kommune skal komme fra Borgerrepræsentationen. Det vil vi i så fald se på, siger hun og tilføjer:
– Jeg synes en opdeling af København er lidt uoverskuelig at forestille sig lige nu. København er en gammel kommune, der har en masse muskelkraft, og det ville give en masse udfordringer at dele den op. Men man skal aldrig sige aldrig, lyder det fra Birgitte Vind. • mdbr@kl.dk