Tilbage til folkeskolen som vi (næsten) kender den

Skoletasker er pakket, skoleskemaer udfyldt, og hverdagen er på vej tilbage for landets skolebørn. En velfortjent pause fra et skoleår, der igen og igen blev vendt på hovedet, er slut. 

Vi lægger et skoleår bag os, som har været svært for mange børn og unge. Vi lægger også et år bag os, hvor medarbejdere, skolebestyrelser, skoleledere, forvaltninger og lokalpolitikere har knoklet for at hjælpe børn og unge bedst muligt gennem krisen. 

Nu venter en folkeskole, som vi alle krydser fingre for bliver næsten, som den var, før coronaen ramte Danmark. Og så alligevel ikke helt. Selvom klasserne nu må have undervisning på tværs, og børnene må lege frit i frikvarterne, er noget forandret rundt omkring på skolerne. 

Nogle har fundet ud af, at meget af undervisningen fremover skal foregå udenfor, fordi der er bedre rammer for at tænke bevægelse og variation ind i fagene. Andre har indført forskudte frikvarterer, fordi det giver mere ro og bedre plads i skolegården. Overalt på skoler og i kommuner bliver der evalueret og drøftet, hvordan alle de erfaringer, vi fik i skyggen af nedlukninger og restriktioner, kan bringes i spil. 

Rammerne, for hvordan man driver folkeskole, er også anderledes i dette skoleår. Der blev før sommerferien indgået en politisk aftale på Christiansborg, som bl.a. giver kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen og fravige reglerne om at skulle lave kvalitetsrapporter og elevplaner.

I KL ser vi frem til at følge, hvordan kommunerne vælger at tage disse muligheder ned lokalt. Ikke mindst er det spændende at se, hvordan det opleves på skoler og i kommuner, når man indfører sådanne frihedsgrader. 

Der er i øjeblikket stor politisk appetit på at lave forandringer i folkeskolen. I KL glæder vi os over, at børne- og undervisningsministeren har taget initiativ til et nationalt samtale- og udviklingsprogram: ”Sammen om skolen”. Som navnet antyder, skal vi her samarbejde om at finde gode, fælles og langsigtede løsninger for folkeskolen. 

Det forudsætter en grundlæggende samtale om, hvad vi vil med folkeskolen. Hvad skal vores børn og unge have ud af at gå 10 år i folkeskole? Hvordan sammensætter vi fag og rammer for skolen derefter? Også her kan vi lære af det seneste år, hvor corona utilsigtet skabte et eksperimentarium med bl.a. virtuel undervisning og friere rammer for timetal for de enkelte fag. Noget kan vi bruge, andet kan vi ikke. Men erfaringerne skal med ind i det udviklingsrum, som venter i Sammen om Skolen.  

Tak for jeres indsats og vedholdenhed i året, der gik, og vel mødt til elever, forældre, medarbejdere, skolebestyrelser, skoleledelser, forvaltninger og lokalpolitikere.