Brug for nye løsninger
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Der skal en grundlæggende omstilling af hjemløseindsatsen til, hvis flere af landets 6.500 hjemløse skal få tag over hovedet. Det blev KL og regeringen enige om i årets økonomiaftale. Her kom parterne desuden frem til, at indsatsen blandt andet skal fokusere på det såkaldte Housing First-princip, der kort fortalt går ud på, at en hjemløs borger hurtigst muligt skal placeres i en permanent bolig og med det samme have tilbudt en tværfaglig støtteindsats, som kan afhjælpe de andre problemer, en hjemløs borger typisk slæber rundt på.
En tilgang, som mange kommuner allerede har gjort sig erfaringer med, og som altså nu for alvor skal være et bærende princip i hjemløseindsatsen.
Ifølge Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved VIVE, giver det sådan set god mening at prioritere Housing First, hvis man vil sikre, at borgere, der er ramt af hjemløshed kommer videre fra midlertidige tilbud som herberger til en permanent løsning. Altså en bolig, hvor borgeren i princippet kan blive boende, så længe vedkommende vil.
– Vi ved, at metoden virker. Det har vi for eksempel set i Finland, hvor antallet af hjemløse har været faldende i en årrække. Men vi ved også, at der i Danmark er både strukturelle og systemiske barrierer, som man skal arbejde med, for at det kommer til at virke her, siger han.
En af de helt store barrierer, som Lars Benjaminsen taler om, er først og fremmest housing-delen af Housing First. Nemlig at kommunerne skal have adgang til boliger, der er til at betale for en borger med en begrænset indtægt.
– Vi har i de store byer i landet en ret stor udfordring med at skaffe billige boliger. Og især i hovedstadsområdet er der en ret kradsbørstig boligmangel. Det er en meget, meget kompleks problematik, som rækker langt ud over hjemløseområdet, men får man ikke løst boligsituationen i de store byer, så forplanter det sig ned igennem systemet. Så selvom Housing First ikke kun handler om boliger, så er der jo nødt til at være en bolig, for at man kan arbejde med Housing First-strategien, siger Lars Benjaminsen.
Han hiver igen Finland frem som eksempel på et land, hvor man på nationalt plan har tænkt boligforsyningen ind i hjemløseindsatsen.
– De har meget målrettet arbejdet på at tilvejebringe flere billige boliger. I de store byer er der fra centralt hold simpelthen kvoter for, hvor mange nye billige boliger, der er egnet til målgruppen, man skal bygge. Så en lidt mere planlagt styring af boligforsyning kan være en vej frem. Det har vi bare ikke i Danmark, hvor ansvaret for det ligger hos den enkelte kommune i samarbejde med boligorganisationerne. Det er en udfordring, siger Lars Benjaminsen.
Bruger ikke anvisning
Mens de store byer i landet døjer med boligmangel, så er det i mange andre – især små og mellemstore – kommuner nogle andre udfordringer, der er med hjemløseindsatsen.
Lars Benjaminsen var i 2020 hovedforfatter på en rapport om udbredelsen af Housing First-tilgangen i landets kommuner. Den viser, at ganske mange kommuner allerede arbejder med en Housing First-baseret strategi, men med meget varierende succes.
VIVE-forskeren peger på, at der i nogle kommuner muligvis er adgang til billige boliger, men at nogle kommuner ikke bruger den adgang.
– Der er kommuner, hvor der er boliger nok, hvis man kigger godt efter, men hvor man ikke bruger boliganvisningen til at skaffe boliger til hjemløse. Det kan være, fordi kommunen har besluttet, at anvisningsretten skal bruges til et andet formål end hjemløseområdet, siger Lars Benjaminsen.
##ContentBoxStart##264345##ContentBoxEnd##
Skal ned i maskinrummet
Mens boligproblematikken er en gordisk knude i landets store byer, så er der også en række andre snubletråde, praktiske problemer og måske nogle uhensigtsmæssigheder i nogle kommuner, forklarer VIVE-forsker Lars Benjaminsen.
– I mange kommuner er for eksempel bostøtte-ordningen under pres, eller man bruger den måske ikke på den mere fleksible måde, som Housing First-strategien foreskriver. Så selvom redskaberne måske er tilgængelige, så er det ikke sikkert, at de bliver brugt. Så der vil formentlig være mange kommuner, hvor man kan gå helt ind i indsatsens maskinrum og se, om man bruger de rigtige støttemuligheder, om man har styr på den rent praktiske organisering, så en borger, der får tilbudt en bolig, også i samme ombæring får tilbudt et lån, så de kan betale indskuddet til boligen, siger Lars Benjaminsen og fortsætter:
– Det er nogle af de håndtag, man skal skrue på, og det er vel her, man kan tale om en grundlæggende omstilling. Det er svært at omstille indsatsen, men jeg synes, at man er inde på noget af det rigtige, og det er godt at se, man fra regeringen og KL’s side har en øget forståelse af, hvad der skal til. Der var vi ikke for bare fem-ti år siden.
Indsatser uden effekt
I KL konstaterer socialudvalgsformand Ulrik Wilbek (V), at det ikke har skortet på indsatser og strategier, men at intet har virket.
– Der er 6.500 hjemløse i Danmark, og det tal har ikke rigtig flyttet sig. Tværtimod har det været stigende de sidste ti år. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, når tidligere forsøg ikke har haft effekt. I dag har vi nok et system, der hverken gavner borgeren eller samfundsøkonomien. Der er alt for mange, der opholder sig alt for lang tid på herbergerne, som jo er en midlertidig løsning. Det er hverken godt for den enkelte eller for samfundsøkonomien, siger Ulrik Wilbek.
Derfor vil KL forsøge at komme frem til forslag til en række løsninger. Først og fremmest boligproblematikken, forklarer Ulrik Wilbek.
– Uden housing, ingen Housing First. Og det er meget svært at finde billige boliger i de fire store byer. Det tager tid at bygge nye boliger, så vi skal se på, om vi kan finde nye veje til at skaffe billige boliger. Det kunne for eksempel være ved, at vi kigger på, om der er mindre attraktive boliger, hvor kommunerne kan købe sig ind i boligselskaber og være med til at sætte huslejen ned. Det kan man sådan set allerede gøre med de nuværende rammer, men man har ikke tænkt i de baner, siger Ulrik Wilbek.
Han peger desuden på, at kommunerne gerne vil have mulighed for at oprette udslusningsboliger hos private udlejere, der kan være et stop på vejen fra herberg til egen bolig. Det vil kræve en lovændring. Desuden vil KL gerne kigge på, hvordan private kan bidrage til at øge antallet af billige boliger, der kan bruges til at give hjemløse et permanent tag over hovedet.
##ContentBoxStart##264346##ContentBoxEnd##
Kommunalt regnestykke skal ændres
En anden markant barriere for en god indsats er ifølge Ulrik Wilbek de økonomiske incitamenter i indsatsen. Som systemet er i dag, har borgerens hjemkommune ikke altid et incitament til at hjemtage borgeren. Hjemkommunen betaler for herbergsopholdet og opholdskommunen – altså der hvor den hjemløse rent fysisk opholder sig – betaler for støtteindsatsen.
Det system giver ikke opholdskommunen økonomisk incitament til at få borgeren i egen bolig ledsaget af en række støttetilbud, fordi opholdskommunen kommer til at overtage hele udgiften. Den reform, KL ønsker, vender finansieringen på hovedet, så hjemkommunen kan få refusion for hjælpen i egen bolig frem for opholdet på herberget. Derved får hjemkommunen et incitament til at hjemtage borgeren, forklarer Ulrik Wilbek.
Fordelingen af den økonomiske byrde kommunerne imellem kalder Ulrik Wilbek for en ”gordisk knude”.
– Vi skal finde en løsning på økonomien, så de fire store byer ikke ender med at stå med regningen for permanent bolig og en ofte omfattende og langvarig, tværfaglig indsats, fordi det er der, de fleste hjemløse opholder sig. Det nytter ikke noget, hvis en ny tilgang til hjemløseindsatsen ender med at betyde, at det bliver dyrere for dem, siger Ulrik Wilbek.
Hvis de store byer ikke skal stå med en større regning, end de gør nu, så betyder det, at der skal findes penge et andet sted til at betale for en øget indsats.
– Alt andet lige vil udgifterne til at skaffe flere boliger blive højere i de store byer, hvis man omstiller indsatsen til Housing First. Om det så skal finansieres af fondsmidler, statskassen eller kommunale penge, det er svært at sige. Men jeg noterer mig, at der står i økonomiaftalen, at det er den vej, vi skal, så der må også være en vis erkendelse fra regeringens side af, at der er en økonomisk udfordring, der skal løses. Så det er da oplagt, at der allokeres midler til indsatsen enten i den næste økonomiaftale eller i en finanslov. Men det kræver, at vi kommer frem til nogle løsninger, som, vi tror på, virker. Og der er ingen tvivl om, at Housing First er en vej, vi tror på, siger Ulrik Wilbek. • dk@kl.dk