
Socialchef fratræder øjeblikkeligt
tekst Anna Törnqvist Jensen
Jan Bendix Jensen og Thisted Kommune har indgået en fratrædelsesaftale, som betyder, at Jan Bendix Jensen ikke længere er kommunens socialchef, og at han er fratrådt med øjeblikkelig virkning fra mandag den 9. august. Det bekræfter direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen Tue von Påhlman overfor Nordjyske.dk.
Han pointerer, at der ikke er noget opsigtsvækkende i, at Jan Bendix Jensen er fratrådt med det samme.
– Fratrædelsen sker som følge af den betragtning, at socialområdet kræver en øget strategisk ledelsesmæssig indsats fremadrettet. Derfor blev Jan og jeg enige om, at det kræver andre kompetencer, siger Tue von Påhlman til Nordjyske.
Jan Bendix Jensen startede som konsulent i Thisted Kommune i 2006 og har siden august 2019 været kommunens socialchef. antj@kl.dk