Eksperter: Sådan kan kommunerne få mest muligt ud af formuen
Lektor Michael Christensen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet har en klar opfordring til landets kommuner.
I en tid, hvor kommunekassen bugner mange steder i landet, er det særligt vigtigt, at forvaltningen af den overskydende likviditet foregår effektivt og professionelt. Det indebærer bl.a., at man ikke skal lade én enkelt kapitalforvalter stå for hele arbejdet med at få formuen til at vokse.
– Min anbefaling er, at man som kommune bør anvende mindst tre forskellige forvaltere, og at mindst en af dem skal være udenlandsk. På den måde opnår man en bedre risikospredning. Man skal altså ikke kun sprede risikoen på tværs af branche, lande og forskellige typer af aktiver, men også på tværs af kapitalforvaltere, siger Michael Christensen.
Giver lavere risiko
Hans anbefaling er baseret på en undersøgelse, som han sammen med to medforfattere fik offentliggjort i tidsskriftet Finans/Invest tilbage i 2015.
Her undersøgte forskerne, hvilken betydning det havde for både risiko og afkast, når man som velhavende investor går fra én enkelt kapitalforvalter og op til f.eks. fire forskellige konkurrerende forvaltere. Ifølge Michael Christensen kan resultaterne overføres direkte til kommunerne, så længe de har mulighed for at investere mindst 150 millioner kroner i alt og dermed have tre porteføljer på mindst 50 millioner kroner hver.
– Man kan reducere sin risiko med 25 procent, uden at det påvirker det forventede afkast. Dermed opnår man som kommune et bedre risikojusteret afkast, siger lektoren.
Indenfor finansiering er det en fremherskende teori, at det forventede afkast på en investering afhænger af risikoen. Med andre ord: Hvis man ikke vil løbe nogen risiko, kan man få negative renter i banken, men for hver gang man er klar til at påtage sig lidt mere risiko, kan man forvente et højere afkast.
Gladsaxe ryster posen
På rådhuset i Gladsaxe følger man langt hen ad vejen anbefalingerne fra Aarhus-forskeren. Kommunens beholdning af værdipapirer er således fordelt ud på tre forskellige kapitalforvaltere. Danske Bank og Nykredit forvalter hver især en del af milliardformuen, mens kommunens egne medarbejdere også står for en del af forvaltningen i et samarbejde med Nordea som rådgiver.
– Vores vurdering er, at det er fornuftigt at sprede kapitalforvaltningen på tre-fire forvaltere. Vi gør det for at sprede risikoen. Kapitalforvalterne har fået det samme mandat at investere efter, og det giver mulighed for, at vi kan sammenligne, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, siger økonomichef Charlotte Juel Baungaard.
Gladsaxe Kommune opsagde sidste år samarbejdet med den fjerde kapitalforvalter SEB, efter at den svenske bank havde præsteret et negativt afkast.
– Det er et sundt princip at ryste posen en gang imellem, konstaterer økonomichefen.
Det er i store træk efter bogen, hvis man spørger Michael Christensen fra Aarhus Universitet.
– Man skal op på en treårs-horisont, før man kan bedømme, om det er dygtighed eller held, der giver de gode resultater, og om det er uheld eller amatørisme, der giver de dårlige. Efter tre år bør man skifte den dårligste forvalter ud og tage en ny forvalter ind, siger han.
Vil bevare formuen intakt
Gladsaxe Kommune har for tiden investeret i alt cirka 1,6 milliarder kroner i værdipapirer.
Det er et stort beløb for en kommune af Gladsaxes størrelse, og det skyldes ifølge økonomichefen, at man har sparet op til en række store anlægsprojekter, der skal føres ud i livet i de kommende år. Derfor skal der heller ikke løbes nogen nævneværdig risiko, understreger økononomichefen.
– Vi har en investeringsprofil, som er meget konservativ. For os handler det om at bevare formuen intakt. Vi skal ikke bedrive spekulation, og vi skal ikke ud og generere nogen kæmpe afkast ved at løbe en stor risiko, siger hun.
I erkendelse af, at kommunen – i hvert fald i de kommende år – har et ganske stort beløb investeret, valgte man sidste år at opruste på området ved at ansætte en fagmedarbejder i kapitalforvaltning på rådhuset.
– Kapitalforvaltning er ikke en kernekompetence hos os, så vi har nogle specialister til at varetage det for os i form af kapitalforvalterne. Samtidigt har vi vurderet, at vi havde behov for også at have nogle kompetencer in-house. Til at tage de faglige snakke og til at udfordre vores kapitalforvaltere. Vi er blevet meget skarpere i dialogen med dem, siger Charlotte Juel Baungaard.
##ContentBoxStart##264355##ContentBoxEnd##
Hele opgaven ét sted
Finn Lauritzen er ekstern lektor på CBS og tidligere direktør i Konkurrencestyrelsen. Han er mere skeptisk overfor anbefalingen om, at kommunerne skal dele kapitalforvaltningen ud på flere firmaer.
– På et frit marked er det næsten altid sådan, at man kan få det billigere, hvis man lægger hele opgaven ét sted. Det er et spørgsmål om stordriftsfordele, siger han og medgiver samtidig, at kapitalforvalterne potentielt også kan opnå stordriftsfordele ved at løse den samme opgaver for f.eks. flere forskellige kommuner på samme tid.
Michael Christensen fra Aarhus Universitet peger omvendt på, at betalingen til bankerne for kapitalforvaltning som regel bliver beregnet som en procentdel af den formue, der skal forvaltes.
– Derfor får man ikke højere omkostninger ved at gå fra én forvalter til tre forvaltere, siger han.
Prøv markedet af
Finn Lauritzen er ligeledes tvivlende overfor, om det er nødvendigt at dele kapitalforvaltningen ud på flere firmaer, førend man kan bedømme afkastet.
– Man kan også godt evaluere forvalterens resultater, selv om man kun har én forvalter. Det kan man gøre ved at sammenligne med andre i markedet. På den måde er det muligt løbende at afprøve markedet uden at dele opgaven op, siger han.
Til det indvender Michael Christensen, at sammenligningen bliver svær, hvis der ikke er tale om helt samme type portefølje.
– Kommunen skal lave en strategi for, hvordan pengene skal investeres, og så skal man give det samme mandat til alle tre forvaltere. Så kan man sammenligne på tværs af forvaltere, og så bliver det transparent. • dk@kl.dk